Pressemeddelelse
Den sidste antenne er leveret til ALMA
Alle 66 ALMA antenner er nu overleveret til observatoriet
1. oktober 2013
Den sidste antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) projektet er lige blevet overleveret til ALMA-observatoriet. Disken på 12-meter i diameter blev fremstillet af det europæiske AEM Consortium, og markerer den succesfulde levering på i alt 25 europæiske antenner - den største ESO ordre til dato.
Antennen er nummer 66, og er den sidste antenne der leveres til observatoriet. Nordamerika har leveret 25 12-meter antenner, mens Østasien har leveret 16 (fire 12-meter og tolv 7-meter). I slutningen af 2013 forventes det at alle 66 ultrapræcise millimeter/submillimeter radiobølgeantenner kan arbejde sammen som et teleskop i en samling der vil strække sig op til 16 kilometer over Chajnantorhøjsletten i Atacamaørkenen i det nordlige Chile.
ALMA observatoriet blev indviet af Chiles præsident Sebastián Piñera i marts 2013 (eso1312). Denne begivenhed markerede færdiggørelsen af alle de større systemer på det gigantiske teleskop, og den endelige overgang fra et byggeprojekt til et fuldt funktionsdygtigt observatorium.
Leveringen af den sidste antenne færdiggør nu ALMAs antennekonstruktionsfase [1] og tilvejebringer nu 66 antenner til videnskabelig brug, hvilket markerer en ny æra for opdagelser indenfor astronomi. "Dette er en vigtig milepæl for ALMA observatoriet, da det gør astronomer i Europa og andre steder i stand til at bruge det fulde ALMA teleskop, med sin fulde følsomhed og indsamlingsareal," siger Wolfgang Wild der er den europæiske ALMA projektleder.
Overleveringen af den sidste europæiske antenne markerer den succesfulde færdiggørelse af den største ESO kontrakt til dato. Kontrakten med AEM Consortium [2] og omfattede design, fremstilling, transport og integration af de 25 antenner på observatoriet.
ALMA hjælper astronomer med at besvare vigtige spørgsmål om vores kosmiske oprindelse. Teleskopet observerer universet i lys med millimeter og submillimeter bølgelængder, mellem infrarøde- og radiobølger i det elektromagnetiske spektrum. Lys ved disse bølgelængder kommer fra nogle af de koldeste, men også de fjerneste, objekter i kosmos. Her i blandt kolde skyer af gas og støv hvor nye stjerner fødes samt fjerne galakser tæt på kanten af det observerbare univers.
Universet er forholdsvis uudforsket i submillimeter bølgelængder, da teleskoperne har brug for ekstreme tørre atmosfæriske betingelser, sådan som de er på Chajnantor, samt mange større antenner og avanceret detektor teknologi. Selv før færdiggørelsen blev ALMA allerede brugt omfattende til videnskabelige projekter, og har fremvist et stort potentiale i udgivelsen af mange spændende videnskabelige resultater (se eso1336, eso1334, eso1333, eso1331, eso1325, eso1318, eso1313 og eso1234).
Noter
[1] ESO er også ansvarlig for konstruktionen af Residencia hvor besøgende ansatte bor.
[2] AEM Consortium består af Thales Alenia Space, European Industrial Engineering og MT-Mechatronics
Mere information
Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. I Europa er ALMA finansieret af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), i Nordamerika af U.S. National Science Foundation (NSF) i samarbejde med National Research Council of Canada (NRC) og National Science Council of Taiwan (NSC) og i Østasien af National Institutes of Natural Sciences (NINS) of Japan i samarbejde med Academia Sinica (AS) i Taiwan. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.
ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".
Links
Kontakter
Wolfgang Wild
European ALMA Project Manager, ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6716
E-mail: wwild@eso.org
Stefano Stanghellini
ALMA Antenna Project Manager, ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6570
E-mail: sstanghe@eso.org
Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1342da |
Navn: | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Facility |
Facility: | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array |