Pressemeddelelse

ALMA kigger nærmere på dramatisk stjernefødsel

20. august 2013

Astronomer har brugt Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) til at kigge nærmere på materiale, der strømmer væk fra en nyfødt stjerne. Ved at kigge på den glød der udsendes af kulilte molekyler i et objekt ved navn Herbig-Haro 46/47, har de opdaget, at dens jets har endnu mere energi end førhen troet. Det meget detaljerede nye billede har også afsløret en hidtil ukendt jet, der peger i en helt anden retning.

Unge stjerner er voldsomme objekter, der udsender materiale i hastigheder op mod en millioner kilometer i timen. Når dette materiale støder sammen med den omkringliggende gas, gløder det, og danner et Herbig-Haro objekt [1]. På billedet ses et spektakulært eksempel på disse objekter kaldet Harbig-Haro 46/47, der ligger 1400 lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet). Dette objekt var fokus for en undersøgelse, der brugte ALMA i sin Early Science fase, mens kun et udsnit af det samlede teleskop stod færdigt.

Det nye billede viser, i fine detaljer, hvordan to jets, en der bevæger sig mod Jorden, og en der bevæger sig væk fra Jorden. Den jet der bevæger sig væk fra Jorden, var næsten usynlig i tidligere billeder taget i synligt lys, da man ikke kan se igennem støvskyen, der omgiver den nydannede stjerne. ALMA har ikke blot givet et meget skarpere billede end tidligere set, men også gjort det muligt for astronomer at måle, hvor hurtigt det glødende materiale bevæger sig igennem rummet.

De nye observationer af Herbig-Haro 45/47 afslørede, at noget af det udsendte materiale havde hastigheder meget højere, end hvad man havde målt førhen. Dette betyder at den udstrømmende gas har meget højere energi og impuls end tidligere troet.

Gruppelederen og førsteforfatter på artiklen der beskriver dette arbejde, Héctor Arce (Yale University, USA) forklarer: "ALMAs udsøgte følsomhed gør det muligt at observere førhen usete egenskaber i denne type kilder, som denne meget hurtige gasudstrømning. Det ser ud til at være et perfekt eksempel på en meget simpel model, hvor den molekylære udstrømning skabes af en vidvinklet vind fra den unge stjerne."

Observationerne blev samlet på blot fem observationstimer med ALMA - selvom ALMA stadigvæk fra under konstruktion. Hvis man skulle have observationer af samme kvalitet, ville det tage ti gange længere tid.

"Detaljerne i billederne af Herbig-Haro 46/47 er forbløffende. Måske endnu mere fordi denne type observationer stadig er på et tidligt stadie. I fremtiden vil ALMA skabe endnu bedre billeder end dette, på en brøkdel af tiden," siger Stuartt Corder (Joint ALMA Observatory, Chile), der er medforfatter på denne artikel.

Diego Mardones (Universidad de Chile), der også er medforfatter fremhæver at "dette system ligner de fleste isolerede lavmasse stjerner i løbet af deres dannelse og fødsel. Men det er samtidig usædvanligt, fordi udstrømningen støder direkte ind i skyen på den ene side af den unge stjerne, og slipper ud af skyen på den anden. Dette gør det til et fantastisk system til at studere påvirkningen af stjernevinde på den sky den unge stjerne er dannet af."

Skarpheden og følsomheden der opnås af ALMA observationerne, gjorde det samtidig muligt for forskningsgruppen at opdage en uventet udstrømning, der ser ud til at stamme fra en ledsagerstjerne med lavere masse. Denne sekundære udstrømning ligger næsten i en lige vinkel til de store objekter og 'udskærer' sit eget hul i den omkringliggende sky.

Arce konkluderer at "ALMA har gjort det muligt at finde meget klarere egenskaber i den observerede udstrømning end i tidligere studier. Der vil med sikkerhed være mange overraskelser og fascinerende opdagelser når den fulde ALMA opstilling står klar. ALMA vil revolutionere studiet om stjernedannelse!"

Noter

[1] Astronomerne George Herbig og Guillermo Haro var ikke de første der så et af disse objekter der nu bærer deres navn, men de var de første til at studere spektret af disse mærkelige objekter i detalje. De indså at det ikke blot var klumper af gas og støv der reflekterede lys, eller glødede under indflydelse fra ultraviolet lys fra unge stjerner, men var en ny klasse af objekter der hænger sammen med chok der skabes af materiale der udsendes ved høje hastigheder i stjernedannende områder.

Mere information

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. I Europa er ALMA finansieret af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), i Nordamerika af U.S. National Science Foundation (NSF) i samarbejde med National Research Council of Canada (NRC) og National Science Council of Taiwan (NSC) og i Østasien af National Institutes of Natural Sciences (NINS) of Japan i samarbejde med Academia Sinica (AS) i Taiwan. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Denne forskning blev præsenteret i en artikel med titlen "ALMA Observations of the HH 46/47 Molecular Outflow" af Héctor Arce et al, der kan læses i Astrophysical Journal.

Forskningsgruppen bestod af Héctor G. Arce (Yale University, New Haven, USA), Diego Mardones (Universidad de Chile, Santiago, Chile), Stuartt A. Corder (Joint ALMA Observatory, Santiago, Chile), Guido Garay (Universidad de Chile), Alberto Noriega-Crespo (Infrared Processing and Analysis Center, California Institute of Technology, Pasadena, USA) og Alejandro C. Raga (Instituto de Ciencias Nucleares, Mexico).

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

• Videnskabelig artikel
• Mere om ALMA
• Billeder af ALMA

Kontakter

Héctor Arce
Yale University
New Haven, USA
Tel: +1 203 432 3018
E-mail: hector.arce@yale.edu

Diego Mardones
Universidad de Chile
Santiago, Chile
Tel: + 56 2 977 1143
E-mail: dmardone@das.uchile.cl

Stuartt Corder
Joint ALMA Observatory
Santiago, Chile
E-mail: scorder@alma.cl

Lars Lindberg Christensen
Head, ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Mobil: +49 173 38 72 621
E-mail: lars@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1336 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.