Pressemeddelelse

Ceci N’est Pas Une Pipe

Besynderlig mørk tåge set som aldrig før

15. august 2012

Nøjagtig som René Magritte skrev ”Dette er ikke en pibe” på sit berømte maleri, er dette heller ikke en pibe. Det er til gengæld et billede af en del af en stor mørk sky af interstellart støv kaldet Pibetågen. Dette nye og meget detaljerede billede af hvad der også kaldes Bernard 59 er taget af Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium. Ved et tilfælde vises dette billede på 45 årsdagen for malerens død.

Pibetågen er et glimrende eksempel på en mørk tåge. Oprindeligt troede astronomer, at det var områder i rummet, hvor der ingen stjerner var. Men senere blev det opdaget, at mørke tåger faktisk består af skyer af interstellart støv, så tykt at det kan blokere lyset fra stjernerne. Pibetågen ses som en silhuet mod de rige stjerneskyer, der er tæt på Mælkevejens centrum i stjernebilledet Ophiuchus (Slangebæreren).

Barnard 59 danner mundstykket på Pibetågen [1] og er hovedmotivet på dette nye billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet. Denne mærkelige og komplekse mørke tåge ligger omkring 600-700 lysår væk fra Jorden.

Tågen er opkaldt efter den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard, der var den første som systematisk registrerede mørke tåger ved at bruge fotografier taget med lang eksponeringstid, og han var én af dem, der indså deres støvede natur. Barnard katalogiserede i alt 370 mørke tåger over hele himlen. Han var en selvlært mand, der købte sit første hus med præmiepenge fra opdagelsen af flere kometer. Barnard var en ekstraordinær observatør med et enestående syn, der bidrog indenfor mange områder af astronomien i det sene 19. og tidlige 20. århundrede.

Ved første øjekast, vil din opmærksomhed sandsynligvis ledes til midten af billedet, hvor mørke snoede skyer ligner lidt benene på en stor edderkop, der strækker sig over et net af stjerner. Men efter lidt tid vil du begynde at lægge mærke til adskillige finere detaljer. Tågede, røgagtige former i midten af mørket lyses op af nye stjerner, der dannes. Stjernedannelse er almindeligt i områder, der indeholder tætte molekyleskyer, som i mørke tåger. Støvet og gassen vil klumpe sig sammen under påvirkning af tyngdekraften og mere materiale vil blive tiltrukket indtil stjernen er dannet. Men sammenlignet med lignende områder, gennemgår Barnard 59 forholdsvis lidt stjernedannelse og har stadig en stor del støv.

Hvis du ser nøje efter, kan du også se mere end et dusin små blå, grønne og røde striber spredt henover billedet. Det er asteroider, stykker af sten og metal, der er et par kilometer i diameter, og som kredser om Solen. De fleste ligger i asteroidebæltet mellem Mars’ og Jupiters baner. Barnard 59 er omkring ti millioner gange længere væk fra Jorden end disse små objekter [2].

Og endelig, mens du nyder denne righoldige mosaik af himmellegemer, overvej da et øjeblik, at når du kigger op på dette område på himlen her fra Jorden, så vil hele dette billede kunne være bag din tommelfinger, når du holder armen strakt ud foran dig, selvom det er omkring seks lysår i diameter i den afstand som Barnard 59 ligger i.

Noter

[1] Hele Pibetågen består af Barnard 65, 66, 67 og 78 samt Barnard 59. Den kan let ses med det blotte øje på en mørk og klar himmel. Den ses bedst ved sydlige breddegrader, da den her står højere på himlen.´

[2] Asteroider flytter sig, mens billedet optages og skaber derfor disse spor. Da dette billede er lavet af flere billeder taget i forskellige farver på forskellige tidspunkter, er de forskellige farvespor forskudt i forhold til hinanden.

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af MPG/ESO 2,2 meter teleskopet
• Andre billeder taget med MPG/ESO 2,2 meter teleskopet
• Billeder af La Silla

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1233 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.