Pressemeddelelse

En blå malstrøm i Floden

Stilfærdig galakse er hjemsted for voldsomme begivenheder

1. august 2012

Et nyt billede taget med ESOs Very Large Telescope viser galaksen NGC 1187. Denne imponerende spiral ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Eridanus (Floden). NGC 1187 har været hjemsted for to supernovaeksplosioner gennem de seneste 30 år, den seneste i 2007. Billedet her er det mest detaljerede, der til dato er taget af galaksen.

Galaksen NGC 1187 [1] ses næsten direkte ind mod dens skive i det nye VLT-billede, der tydeligt viser galaksens spiralstruktur. Omkring et halvt dusin fremtrædende spiralarme kan ses, der hver indeholder store mængder gas og støv. De blålige områder i spiralarmene peger på tilstedeværelsen af unge stjerner, der er født af skyer af interstellar gas.

I de centrale områder ser vi galaksens bule, der gløder med en gullig farve. Denne del af galaksen består mest af gamle stjerner, gas og støv. NGC 1187 har dog ikke en helt rund bule, men viser antydningen af en central bjælkestruktur. Sådanne bjælker menes at virke som mekanismer, der kanaliserer gas fra spiralarmene til centret og forøger stjernedannelsen der.

Omkring galaksens yderdele ses også mange meget svagere og mere fjerntliggende galakser. Nogle af dem ses endda gennem skiven på NGC 1187. Deres hovedsageligt rødlige farver står i kontrast til de lyseblå stjernehobe i det meget nærmere objekt.

NGC 1187 ser stilfærdig og uforanderlig ud, men den har været hjemsted for to supernovaeksplosioner siden 1982. En supernova er en voldsom stjerneeksplosion, der er resultatet af døden af enten en tung stjerne eller en hvid dværg i et dobbeltstjernesystem [2]. Supernovaer er blandt de mest energirige begivenheder i Universet og så lysstærke, at de ofte overstråler en hel galakse inden de gløder ud i løbet af adskillige uger eller måneder. I løbet af denne korte tid kan en supernova udstråle så meget energi som Solen forventes at udsende over hele sin levetid.

I oktober 1982 blev den første supernova i NGC 1187 – SN 1982R [3] – opdaget ved ESOs La Silla-observatorium. I 2007 opdagede amatørastronomen Berto Monard i Sydafrika endnu en supernova i denne galakse – SN 2007Y.  Et hold astronomer gennemførte efterfølgende en detaljeret undersøgelse og fulgte SN 2007Y i omkring et år ved hjælp af mange forskellige teleskoper [4]. Dette nye billede af NGC 1187 er lavet med observationer, der blev indsamlet som en del af denne undersøgelse og supernovaen kan ses, lang tid efter dens lysstyrke toppede, tæt ved bunden af billedet.

Disse data blev indsamlet med FORS1-instrumentet koblet på ESOs Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile.

Noter

[1] Denne galakse blev opdaget i England af William Herschel i 1784.

[2] En klasse af supernovaeksplosioner sker ved afslutningen af en tung stjernes liv – stjerner, der er otte gange tungere end Solen – når dens kærnebrændstof er brugt op og den ikke længere er i stand til at holde stand mod tyngdekraften. Det resulterende kollaps skaber en voldsom eksplosion. Alternativt kan en supernovaeksplosion også opstå i et dobbeltstjernesystem, hvor en kulstof-ilt hvid dværg stjæler materiale fra en tungere ledsagerstjerne. Hvis tilstrækkeligt materiale overføres, vil stjernen begynde at kollapse og frembringe en supernovaeksplosion.

[3] Den Internationale Astronomiske Union har ansvaret for at navngive supernovaer, efter de er blevet opdaget. Navnet dannes af årstallet for opdagelsen efterfulgt af et eller to bogstaver. De første 26 supernovaer i et år får et stort bogstav fra A til Z. Efterfølgende supernovaer angives med to små bogstaver.

[4] Mere information om SN 2007Y er tilgængelig i en artikel af Stritzinger et al.

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af VLT
• Andre billeder taget med VLT

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1231 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.