Pressemeddelelse

VLT finder den hurtigst roterende stjerne

5. december 2011

ESO’s Very Large Telescope har fanget den hurtigst roterende stjerne, der til dato er fundet. Denne tunge, klare, unge stjerne befinder sig i vores nabogalakse den Store Magellanske Sky omtrent 160.000 lysår fra Jorden. Astronomer mener, at den måske har haft en voldsom fortid, hvor den er blevet udstødt fra et dobbeltstjernesystem af en eksploderende ledsager.

Et internationalt hold af astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile til at undersøge de tungeste og mest lysstærke stjerner i Tarantel-tågen (eso1117) i den Store Magellanske Sky. Blandt de mange klare stjerner i denne stjernefødeklinik har holdet fået øje på en, der kaldes VFTS 102 [1], som roterer med mere end to millioner kilometer i timen – mere end tre hundrede gange hurtigere end Solen [2] og meget tæt på det punkt, hvor centrifugalkræfter flår den i stykker. VFTS 102 er den hurtigst roterende stjerne, der til dato er opdaget [3].

Astronomerne har også fundet ud af, at stjernen, der er omkring 25 gange tungere end Solen og omtrent hundrede tusinde gange mere lysstærk, bevæger sig gennem rummet med en markant anderledes hastighed end sine naboer [4].

”Den bemærkelsesværdige rotationshastighed og den usædvanlige bevægelse sammenlignet med omkringliggende stjerner fik os til at spekulere over, om denne stjerne har haft et usædvanligt liv. Vi blev mistænksomme,” forklarer Philip Dufton (Queen’s University Belfast i Nordirland, Storbritannien), som er hovedforfatter af artiklen, der præsenterer resultaterne.

Denne hastighedsforskel kunne tyde på, at VFTS 102 er en bortløben stjerne – en stjerne, der er blevet udstødt fra et dobbeltstjernesystem, efter at dens ledsager er eksploderet som en supernova. Denne tanke bliver støttet af to yderligere spor: en pulsar og en tilhørende supernovarest i stjernens umiddelbare nærhed [5].

Holdet har udviklet en mulig livshistorie for denne meget usædvanlige stjerne. Den kan have startet sit liv som medlem af et dobbeltstjernesystem. Hvis de to stjerner befandt sig tæt på hinanden, kan gas fra den ledsagende stjerne være strømmet over til VFTS 102 og derved fået stjernen til at dreje hurtigere og hurtigere rundt. Det ville forklare det første usædvanlige faktum – at stjernen roterer så hurtigt. Efter et kort livsforløb på omkring ti millioner år vil den tunge ledsager være eksploderet som en supernova – hvilket kan forklare den karakteristiske gassky kendt som en supernovarest, der er fundet tæt ved stjernen. Eksplosionen ville også føre til, at stjernen blev udstødt og kan forklare den tredje anomali – forskellen mellem stjernens hastighed og hastigheden på andre stjerner i området. Da den tunge ledsager kollapsede, udviklede den sig til den pulsar, der kan observeres i dag, hvilket får alle puslespillets brikker til at falde på plads.

Selv om astronomerne endnu ikke er sikre på, hvad der præcis er sket, konkluderer Dufton: ”Det er en overbevisende historie, fordi den forklarer hvert enkelt af de usædvanlige træk, vi har set. Denne stjerne viser os i høj grad de uventede sider ved de korte, men dramatiske liv, som de tungeste stjerner har.”

Noter

[1] Navnet VFTS 102 henviser til kortlægningsprojektet VLT-FLAMES Tarantula Survey, der er lavet med Fibre Large Array Multi Element Spectrograph (FLAMES) på ESO’s Very Large Telescope.

[2] En flyvemaskine, som rejser med denne hastighed, ville være omkring et minut om at flyve rundt om Jorden ved ækvator.

[3] Nogle stjerner ender deres liv som kompakte objekter som eksempelvis pulsarer (se note [5]), som kan rotere endnu hurtigere end VFTS 102, men de er også meget mindre og tættere og lyser ikke ved hjælp af kernefusion som normale stjerner.

[4] VFTS 102 bevæger sig med omtrent 228 kilometer pr. sekund, hvilket er cirka 40 kilometer pr. sekund langsommere end andre lignende stjerner i området.

[5] Pulsarer skabes af supernovaer. Stjernens kerne falder sammen til en meget lille størrelse og danner en neutronstjerne, der roterer meget hurtigt og udsender kraftige jet-stråler. Disse jet-stråler skaber en regelmæssig ”puls” set fra Jorden, når stjernen roterer om sin egen akse. Den tilhørende supernovarest er en karakteristisk sky af gas, som er blevet blæst væk af chokbølgerne, der opstod da stjernen kollapsede til en neutronstjerne.

Mere information

Denne forskning er præsenteret i en artikel i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters: ”The VLT-FLAMES Tarantula Survey: The fastest rotating O-type star and shortest period LMC pulsar — remnants of a supernova disrupted binary?”, af Philip L. Dufton et al.

Holdet består af P.L. Dufton (Astrophysics Research Centre, Queen’s University Belfast (ARC/QUB), Storbritannien), P.R. Dunstall (ARC/QUB, Storbritannien), C.J. Evans (UK Astronomy Technology Centre, Royal Observatory Edinburgh (ROE), Storbritannien), I. Brott (University of Vienna, Department of Astronomy, Østrig), M. Cantiello (Argelander Institut fur Astronomie der Universitat Bonn, Tyskland, Kavli Institute for Theoretical Physics, University of California, USA), A. de Koter (Astronomical Institute ‘Anton Pannekoek’, University of Amsterdam, Holland), S.E. de Mink (Space Telescope Science Institute, USA), M. Fraser (ARC/QUB, Storbritannien), V. Henault-Brunet (Scottish Universities Physics Alliance (SUPA), Institute for Astronomy, University of Edinburgh, ROE, Storbritannien), I.D. Howarth (Department of Physics & Astronomy, University College London, Storbritannien), N. Langer (Argelander Institut fur Astronomie der Universitat Bonn, Tyskland), D.J. Lennon (ESA, Space Telescope Science Institute, USA), N. Markova (Institute of Astronomy with NAO, Bulgarien), H. Sana (Astronomical Institute ‘Anton Pannekoek’, University of Amsterdam, Holland), W.D. Taylor (SUPA, Institute for Astronomy, University of Edinburgh, ROE, Storbritannien).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Referenceartikel: “The VLT-FLAMES Tarantula Survey I. Introduction and observational overview”

• Den offentliggjorte artikel fra Astrophysical Journal Letters

• Billeder af ESO’s Very Large Telescope (VLT)

Kontakter

Philip Dufton
Queen's University of Belfast
Belfast, UK
Tel: +44 028 9097 3552
E-mail: P.Dufton@qub.ac.uk

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1147 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.