Pressemeddelelse

En vred fugl på himlen

Nyt ESO-billede af stjernetågen Lambda Centauri

21. september 2011

Et nyt billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet viser stjernetågen Lambda Centauri, der er en sky af glødende brint og nyfødte stjerner i stjernebilledet Centaurus (på dansk Kentauren). Stjernetågen, der også er kendt som IC 2944, bliver nogle gange kaldt Den Løbende Kylling på grund af den fuglelignende form, nogle ser i de mest lysstærke områder af tågen.

Varme, nyfødte stjerner, som er dannet af skyer af brintgas, lyser klart i ultraviolet lys i stjernetågen, der befinder sig omkring 6.500 lysår fra Jorden. Den intense stråling påvirker de omgivende brintskyer og får dem til at gløde med en markant rød farve. Den røde farve er karakteristisk for stjernedannende områder, hvor Lagunetågen er et andet kendt eksempel (eso0936).

Nogle mennesker ser noget, der minder om en kylling, på billedet af dette røde, stjernedannende område. Det har givet stjernetågen tilnavnet Den Løbende Kylling. Der er dog nogen uenighed om, præcist hvilken del af stjernetågen, der ligner en kylling, da der er flere fuglelignende træk spredt henover billedet [1].

Bortset fra den glødende gas er et andet tegn på stjernedannelse i IC 2944 en række ugennemsigtige, sorte klumper, der ses i silhuet mod den røde baggrund på dele af billedet. De er eksempler på en type af objekt, der kaldes Bok-globuler. De fremstår mørke, fordi de absorberer lyset fra baggrunden. Observationer med infrarøde teleskoper, som gør det muligt at se gennem støvet, der normalt blokerer det synlige lys, viser, at stjerner bliver dannet inde i mange af dem.

Den mest fremtrædende samling af Bok-globuler på dette billede er kendt som Thackerays Globuler, opkaldt efter den sydafrikanske astronom, som opdagede dem i 1950’erne. Globulerne, der er synlige blandt en gruppe af lysstærke stjerner i den øverste højre del af dette billede, optræder på et berømt billede taget af NASA/ESA’s rumteleskop Hubble.

Mens Hubble byder på større detaljerigdom i sine billeder af dette lille område, fanger Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium et meget større panorama i sit billede. Det dækker et område på himlen, der er på størrelse med fuldmånen [2]. En zoomlinse på et kamera giver fotografen mulighed for at vælge det område, der passer bedst til motivet på et billede. Det samme gør sig gældende for de dramatisk forskellige synsvinkler, som forskellige teleskoper har og som giver komplementære data til videnskabsfolk, der studerer astronomiske objekter, som strækker sig over et vist område på himlen.

Mens de stjerner, der er forpuppede i Thackerays Globuler, stadig er i færd med at blive udruget, er stjernerne i hoben IC 2948, der ligger i stjerntågen, deres ældre søskende. De er stadig unge på stjernemålestok; blot få millioner år gamle. Disse unge stjerner lyser klart, og deres ultraviolette stråling forsyner stjernetågen med megen af den energi, der får tågen til at gløde. Sådanne glødende stjernetåger har et relativt kort liv på astronomisk målestok, typisk få millioner år. Det betyder, at stjernetågen Lambda Centauri med tiden vil svinde ind i takt med, at den mister såvel sin gas som sin forsyning af ultraviolet stråling.

Noter

[1] Idéer til, hvor kyllinge-formerne findes på billedet, kan indsendes gennem Flickr-gruppen Your ESO Pictures (http://www.flickr.com/groups/youresopictures). Der er mulighed for at vinde nogle interessante præmier.

[2] Dette billede er blevet til som led i ESO’s Cosmic Gems-program. Det er et nyt initiativ, der ved hjælp af ESO’s teleskoper skal producere interessante, fascinerende eller visuelt tiltalende billeder til brug for uddannelses- og formidlingsmæssige formål. Programmet gør brug af en lille del af observationstiden kombineret med ellers uudnyttet tid i teleskopernes skema for at minimere indvirkningen på de videnskabelige observationer. Alle data bliver desuden gjort tilgængelige for professionelle astronomer gennem ESO’s videnskabelige arkiv.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Rumteleskopet Hubbles nærbillede af Thackerays Globuler i stjernetågen Den Løbende Kylling
• ESO’s Cosmic Gems-program

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1135 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.