Pressemeddelelse

En elegant galakse i et usædvanligt lys

22. september 2010

Et nyt billede taget med det kraftige HAWK-I-kamera, der sidder på ESO’s Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile, viser den smukke bjælkespiralgalakse NGC 1365 i infrarødt lys. NGC 1365 er medlem af Fornax-galaksehoben og ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden.

NGC 1365 er en af de bedst kendte og mest studerede bjælkespiralgalakser. Den kaldes nogle gange den Store Bjælkespiralgalakse på grund af sin slående perfekte form med den lige bjælke og to meget fremtrædende ydre spiralarme. Tættere på centrum er der også en anden spiralstruktur og hele galaksen er bundet sammen med fine støvbånd.

Denne galakse er et glimrende laboratorium for astronomer til at studere, hvordan bjælkespiralgalakser dannes og udvikler sig. De nye infrarøde billeder fra HAWK-I er mindre påvirkede af det støv, der tilslører dele af galaksen, end billeder taget i synligt lys (potw1037a), og de viser meget tydeligt gløden fra et stort antal stjerner i både bjælken og spiralarmene. Disse data er blevet indsamlet for at hjælpe astronomer med at forstå den komplekse strøm af materiale inde i galaksen, og hvordan det påvirker de depoter af gas, som nye stjerner kan dannes af. Den enorme bjælke forstyrrer formen på galaksens tyngdefelt og det fører til områder, hvor gas er presset sammen og stjernedannelse udløses. Mange store, unge stjernehobe markerer hoved-spiralarmene. Hobene indeholder i hundredvis eller tusindvis af klare, unge stjerner, der er mindre end ti millioner år gamle. Galaksen ligger for langt væk til at enkelte stjerner kan ses på dette billede og de fleste af de små klumper, der er synlige på billedet, er i virkeligheden stjernehobe. Samlet i hele galaksen, dannes stjerner med en årlig rate på omkring tre gange massen af vores stjerne, Solen.

Mens galaksens bjælke hovedsageligt består af ældre stjerner, der for længst har passeret deres bedste alder, dannes mange nye stjerner i stjerne-fødestuer af gas og støv i den indre spiral tæt på galaksens kerneområde. Bjælken leder også gas og støv ind mod den centrale del af galaksen, hvor astronomer har fundet tegn på tilstedeværelsen af et supertungt sort hul, der er godt gemt bag myriader af intenst klare, nye stjerner.

NGC 1365 breder sig med sine to store, ydre spiralarme over ca. 200.000 lysår. Forskellige dele af galaksen fuldfører ét omløb om galaksens kerne på forskellig tid. De ydre dele af bjælken fuldfører et omløb på omkring 350 millioner år. NGC 1365 og andre galakser af denne type er blevet mere betydningsfulde de seneste år, fordi nye observationer viser, at Mælkevejen også kan være en bjælkespiralgalakse. Sådanne galakser er helt almindelige – to tredjedele af spiralgalakser er bjælkegalakser ifølge de seneste skøn, og ved at studere andre kan det hjælpe astronomer med at forstå vores egen galakse.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO's aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen". 

Links

• NGC 1365 i synligt lys

Kontakter

Richard Hook
ESO Paranal/La SiIlla and E-ELT Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1038 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.