Pressemeddelelse

Første tempererede exoplanet målt og vejet

17. marts 2010

Ved at kombinere observationer fra CoRoT-satellitten og ESO’s HARPS-instrument, har astronomer opdaget den første ”normale” exoplanet, der kan studeres i stor detalje. Planeten, der kaldes Corot-9b, passerer jævnligt ind foran en sollignende stjerne, der befinder sig 1.500 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Serpens (Slangen).

”Det er en normal, tempereret exoplanet ligesom snesevis af andre vi allerede kender, men det er den første, hvis egenskaber vi kan undersøge i dybden,” siger Claire Moutou, som er medlem af det internationale hold på 60 astronomer, der har gjort opdagelsen. ”Den vil blive en rosettasten i exoplanet-forskningen.”

”Corot-9b er den første exoplanet, der virkelig ligner planeter i vores Solsystem,” tilføjer hovedforfatteren Hans Deeg. ”Den er på størrelse med Jupiter og har en bane svarende til Merkurs”.

”Ligesom vores egne kæmpeplaneter, Jupiter og Saturn, er planeten hovedsagelig lavet af brint og helium,” siger holdmedlem Tristan Guillot, ”og den kan indeholde op til 20 gange Jordens masse af andre elementer, herunder vand og klippe ved høje temperaturer og højt tryk.”

Set fra Jorden passerer Corot-9b foran sin værtsstjerne med 95 døgns mellemrum [1]. Denne ”passage” varer cirka 8 timer, og giver astronomer en del yderligere information om planeten. Det er heldigt, da gaskæmpen deler mange træk med størsteparten af de exoplaneter, der er opdaget indtil nu [2].

”Vores analyse har givet flere oplysninger om Corot-9b end for andre exoplaneter af samme type,” siger medforfatter Didier Queloz. ”Det kan åbne op for et nyt forskningsområde for at forstå atmosfærerne på planeter med moderat og lav temperatur og i særdeleshed et helt nyt vindue i vores forståelse af lavtemperatur-kemi.”

Mere end 400 exoplaneter er blevet opdaget indtil nu, 70 af dem via passagemetoden. Corot-9b er speciel, fordi dens afstand til sin værtsstjerne er omkring ti gange større end hos nogen anden planet, der tidligere er opdaget ved denne metode. Og i modsætning til alle disse exoplaneter, har planeten et tempereret klima. Temperaturen af dens gasagtige overflade forventes at være mellem 160 grader og minus tyve grader Celsius med minimale variationer mellem dag og nat. Den nøjagtige værdi afhænger af den mulige tilstedeværelse af et lag af stærkt reflekterende skyer.

CoRoT-satellitten, der drives af det franske rumagentur CNES [3], fandt planeten efter 145 dages observationer i løbet af sommeren 2008. Observationer med ESO’s meget succesfulde exoplanet-jæger – HARPS-instrumentet, der er monteret på ESO’s 3,6 meter teleskop på La Silla i Chile – har gjort det muligt for astronomerne at bestemme dens masse, der bekræfter, at Corot-9b faktisk er en exoplanet med en masse på omkring 80 % af Jupiters masse.

Opdagelsen er blevet offentliggjort i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.

Noter

[1] En planetpassage opstår, når et himmellegeme passerer ind foran sin værtsstjerne og blokerer for noget af stjernens lys. Denne type af formørkelse forårsager ændringer i stjernens tilsyneladende lysstyrke og gør det muligt at måle planetens diameter. Kombineret med radialhastighedsmålinger lavet med HARPS-spektrografen er det også muligt at bestemme massen og dermed tætheden af planeten. Det er denne kombination, der tillader astronomerne at studere dette objekt i så stor detalje. Det er det forhold, at planeten passerer ind foran sin stjerne – men alligevel ikke så tæt på sin stjerne, at den bliver en ”varm Jupiter” – der gør dette objekt enestående velegnet til yderligere undersøgelser.

[2] Indtil videre er tempererede gaskæmper langt den største gruppe af kendte exoplaneter.

[3] CoRoT-rumteleskopet (Convection Rotation and Transits) er blevet bygget af CNES med bidrag fra Østrig, Tyskland, Spanien, Belgien, Brasilien og det europæiske rumagentur (ESA). Det er specifikt designet til at afsløre exoplaneter, der passerer ind foran deres stjerner, og foretage seismologiske undersøgelser af stjerner. Dets resultater suppleres med observationer fra en række jordbaserede teleskoper, bl.a. IAC-80 (Teide-observatoriet), Canada-France-Hawaii-teleskopet (Hawaii), Isaac Newton teleskopet (Roque de los Muchachos-observatoriet), Wise-observatoriet (Israel), Faulkes North teleskopet på Las Cumbres Observatory Global Telescope Network (Hawaii) og ESO’s 3,6 meter teleskop (Chile).

Mere information

Denne forskning er offentliggjort i en artikel udgivet i denne uge i Nature (“A transiting giant planet with a temperature between 250 K and 430 K”) af H. J. Deeg et al.

Holdet er sammensat af H.J. Deeg, B. Tingley, J.M. Almenara og M. Rabus (Instituto de Astrof?sica de Canarias, Tenerife, Spanien), C. Moutou, P. Barge, A. S. Bonomo, M. Deleuil, J.-C. Gazzano, L. Jorda og A. Llebaria (Laboratoire d'Astrophysique de Marseille, Université de Provence, CNRS, OAMP, Frankrig), A. Erikson, Sz. Csizmadia, J. Cabrera, P. Kabath, H. Rauer (Institute of Planetary Research, German Aerospace Center, Berlin, Tyskland), H. Bruntt, M. Auvergne, A. Baglin, D. Rouan og J. Schneider (Observatoire de Paris-Meudon, Frankrig), S. Aigrain og F. Pont (University of Exeter, Storbritannien), R. Alonso, C. Lovis, M. Mayor, F. Pepe, D. Queloz og S. Udry (Observatoire de l'Université de Genève, Schweiz), M. Barbieri (Università di Padova, Italien), W. Benz (Universität Bern, Schweiz), P. Bordé, A. Léger, M. Ollivier og B. Samuel (Institut d’Astrophysique Spatiale, Université Paris XI, Orsay, Frankrig), F. Bouchy og G. Hébrard (IAP, Paris, Frankrig), L. Carone og M. Pätzold (Rheinisches Institut für Umweltforschung an der Universität zu Köln, Tyskland), S. Carpano, M. Fridlund, P. Gondoin og R. den Hartog (ESTEC/ESA, Noordwijk, Holland), D. Ciardi (NASA Exoplanet Science Institute/Caltech, USA), R. Dvorak (University of Vienna, Østrig), S. Ferraz-Mello (Universidade de São Paulo, Brasilien), D. Gandolfi, E. Guenther, A. Hatzes, G. Wuchterl, B. Stecklum (Thüringer Landessternwarte, Tautenburg, Tyskland), M. Gillon (University of Liège, Belgien), T. Guillot og M. Havel (Observatoire de la Côte d’ Azur, Nice, Frankrig), M. Hidas, T. Lister og R. Street (Las Cumbres Observatory Global Telescope Network, Santa Barbara, USA), H. Lammer og J. Weingrill (Space Research Institute, Austrian Academy of Science) samt T. Mazeh og A. Shporer (Tel Aviv University, Israel).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse 11/10 lavet af ESON – et netværk af personer i ESO’s medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm. I Danmark er ESON repræsenteret af Michael Linden-Vørnle og Tania Lundberg Lykkegaard – begge fra Tycho Brahe Planetarium i København.

Links

• Videnskabelig artikel
• Mere info: Exoplanet Media Kit

Kontakter

Didier Queloz
Geneva Observatory, University of Geneva
Geneva, Switzerland
Tel: +41 22 379 2477
E-mail: didier.queloz@unige.ch

Hans J. Deeg
Instituto de Astrofísica de Canarias
Tenerife, Spain
Tel: +34 922 605 244
Mobil: +34 619 360 054
E-mail: hdeeg@iac.es

Claire Moutou
Laboratoire d'Astrophysique de Marseille
Marseille, France
Tel: +33 4 91 05 59 66
E-mail: claire.moutou@oamp.fr

Henri Boffin
ESO La Silla-Paranal/E-ELT Press Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6222
Mobil: +49 174 515 43 24
E-mail: hboffin@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1011 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.