Pressemeddelelse
Den kosmiske flagermus
en ø af nyfødte stjerner i udkanten af Orion
3. marts 2010
Den delikate tåge NGC 1788, der ligger i et mørkt og ofte overset hjørne af stjernebilledet Orion, ses på et nyt og fint nuanceret billede, som ESO frigiver i dag. Selv om denne spøgelsesagtige sky er temmelig isoleret fra Orions klare stjerner, har stjernernes kraftige vinde og lys haft en stærk indvirkning på tågen, har givet den sin form og gjort den til hjemsted for en masse nyfødte stjerner.
Stjernekiggere over hele verden er fortrolige med den karakteristiske profil af stjernebilledet Orion. Færre kender tågen NGC 1788, der er en fin, skjult skat bare et par grader væk fra de klare stjerner i Orions bælte.
NGC 1788 er en refleksionståge, hvis gas og støv spreder lyset, der kommer fra en lille hob af unge stjerner, på en sådan måde, at den svage glød danner en form, der minder om en gigantisk flagermus, som spreder sine vinger. Meget få af de stjerner, der tilhører tågen, er synlige i dette billede, da de fleste af dem er skjult af de støvede pupper, der omgiver dem. Den mest fremtrædende stjerne, der kaldes HD 293815, kan ses som den klare stjerne i den øverste del af skyen, lige over midten af billedet og den tydelige mørke stribe af støv, som strækker sig henover tågen.
Ved første øjekast ser NGC 1788 ud til at være en isoleret sky, men observationer, der dækker et område større end billedet, viser noget andet. Tunge, klare stjerner, der tilhører de vidtstrakte stjernegrupperinger i Orion, har spillet en afgørende rolle i at forme NGC 1788 og for at stimulere dannelsen af dens stjerner. De er også ansvarlige for, at få brintgassen til at gløde kraftigt i de dele af tågen, der vender mod Orion. Det skaber den røde, næsten lodrette rand, der ses i den venstre halvdel af billedet.
Alle stjernerne i dette område er meget unge med en gennemsnitsalder på kun en million år, hvilket kun er et øjeblik i forhold til Solens alder på 4,5 milliarder år. Ved at analysere dem i detaljer har astronomer opdaget, at disse ”børnehave-stjerner” naturligt falder i tre klart opdelte klasser: de lidt ældre, der ligger på venstre side af den røde rand, de forholdsvise unge på højre side af randen, der udgør den lille hob, som er indhyllet i tågen og oplyser den, og endelig de alleryngste stjerner længere til højre, der stadig er godt pakket ind i de støvpupper, hvor de er blevet født. Selvom at ingen af de sidstnævnte stjerner er synlige i dette billede på grund af det blokerende støv, er dusinvis af dem blevet afsløret ved hjælp af observationer i infrarødt lys og ved millimeter-bølgelængder.
Den klare fordeling af stjerner med de ældre tættere på Orion og de yngste koncentreret på den modsatte side, tyder på, at en bølge af stjernedannelse, skabt omkring de varme og tunge stjerner i Orion, forplanter sig gennem NGC 1788 og videre ud.
Billedet er optaget med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile.
Mere information
ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.
Kontakter
Henri Boffin
ESO La Silla-Paranal/E-ELT Press Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6222
Mobil: +49 174 515 43 24
E-mail: hboffin@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1009da |
Navn: | NGC 1788 |
Type: | Milky Way : Star : Grouping : Cluster Milky Way : Nebula : Appearance : Reflection |
Facility: | MPG/ESO 2.2-metre telescope |
Instruments: | WFI |