Pressemeddelelse

32 nye exoplaneter fundet

19. oktober 2009

I dag på en international ESO/CAUP exoplanet-konference i Porto, annoncerer holdet, der byggede High Accuracy Radial Velocity Planet Searcher, bedre kendt som HARPS, spektrografen på ESO’s 3,6 meter teleskop, den utrolige opdagelse af 32 nye exoplaneter hvilket cementerer HARPS’ position som verdens førende exoplanet-jæger. Dette resultat øger også antallet af kendte, lette planeter med imponerende 30 %. I løbet af de seneste fem år har HARPS fanget mere end 75 af de omkring 400 exoplaneter, vi kender.

”HARPS er et unikt højpræcisions-instrument, der er ideelt til at opdage fremmede verdener”, siger Stéphane Udry, der annoncerede nyheden. ”Vi har nu afsluttet vores første femårige program, og det har været en langt større succes end forventet.”

Den seneste samling exoplaneter, der blev annonceret i dag, består af ikke mindre end 32 nye opdagelser. Med disse nye resultater, har data fra HARPS ført til opdagelsen af mere end 75 exoplaneter i 30 forskellige planetsystemer. Takket være den fantastiske præcision, har især opdagelsen af små planeter, der har en masse på nogle få gange Jordens – kendt som super-Jords planeter og Neptun-lignende planeter – fået et dramatisk løft. HARPS har muliggjort opdagelsen af 24 af de 28 kendte planeter med masser under 20 gange Jordens. Som med de tidligere fundne super-Jords planeter, hører de fleste af de nye lette kandidater til i multiple planetsystemer, med op til fem planeter pr. system.

I 1999 indbød ESO til at bygge en yderst præcis højopløsnings-spektrograf til ESO’s 3,6 meter teleskop på La Silla i Chile. Michel Mayor fra observatoriet i Genève, ledede et konsortium til at bygge HARPS, som blev installeret i 2003 og snart var i stand til at måle stjerners bevægelse frem og tilbage, ved at registrere små ændringer i stjernernes radialhastighed – så små som 3,5 km/timen, hvilket svarer til en jævn skridtgang. En sådan præcision er afgørende for opdagelsen af exoplaneter. Radialhastigheds-metoden, der registrerer små ændringer i radialhastigheden af en stjerne, når den rokker lidt frem og tilbage under den beskedne tyngdepåvirkning fra en (usynlig) exoplanet, har været den mest frugtbare metode til eftersøgningen af exoplaneter.

Som modydelse for at bygge instrumentet fik HARPS-konsortiet tildelt 100 nætters observationstid om året i en femårig periode, til at gennemføre en af de mest ambitiøse, systematiske eftersøgninger af exoplaneter, der hidtil er fortaget i verden, ved flere gange at måle radialhastigheden af hundredvis af stjerner, der kan huse planetsystemer.

Programmet viste sig hurtigt at være en stor succes. Ved at bruge HARPS, opdagede Mayor’s team – blandt andet – i 2004, den første super-Jord omkring μ Ara (ESO 22/04); i 2006, en trio bestående af Neptun-lignende planeter omkring HD 69830 (ESO 18/06); i 2007, Gliese 581d, den første super-Jord i en lille stjernes beboelige zone (ESO 22/07); og i 2009, den letteste exoplanet, der hidtil er opdaget omkring en almindelig stjerne, Gliese 581e (ESO 15/09). For nylig fandt de en potentielt lavadækket planet med tæthed svarende til Jordens (ESO 33/09).

”Disse observationer har givet astronomer en stor indsigt i mangfoldigheden af planetsystemer og hjælper os med at forstå, hvordan de kan dannes”, siger holdmedlem Nuno Santos.

HARPS-konsortiet var meget omhyggelige i deres valg af målstjerner, med adskillige under-programmer, rettet mod eftersøgning af planeter omkring sollignende stjerner, lette dværgstjerner eller stjerner med et lavere metalindhold end Solen. Antallet af kendte exoplaneter omkring lette stjerner – de såkaldte M-dværge – er også steget dramatisk, herunder en håndfuld super-Jords planeter og et par kæmpeplaneter, der udfordrer teorier for planetdannelse.

”Ved at sigte efter M-dværge og udnytte HARPS’ præcision, har vi været i stand til at søge efter exoplaneter, der i masse og temperatur er super-Jords planeter, nogle er endda tæt på eller inde i den beboelige zone omkring stjernen”, siger medforfatter Xavier Bonfils.

Holdet fandt tre kandidat exoplaneter omkring stjerner, der er metalfattige. Sådanne stjerner menes at være mindre gunstige for dannelsen af planter, som opstår i den metalrige skive omkring den unge stjerne. Men planter, der er op til flere gange tungere end Jupiter, er fundet i kredsløb om metalfattige stjerner, hvilket sætter en vigtig grænse for teoretiske modeller af planetdannelse.

Selvom den første fase af observationsprogrammet nu officielt er afsluttet, vil holdet fortsætte deres indsats med to store ESO-forskningsprogrammer, på jagt efter super-Jords planeter omkring sollignende stjerner og M-dværge og annonceringer af nye resultater er allerede planlagt til de kommende måneder, baseret på målingerne fra de seneste fem år. Der er ingen tvivl om, at HARPS fortsat vil være førende som exoplanet-jæger, især når det drejer sig om at komme nærmere opdagelsen af jordlignende planeter.

Mere information

Denne opdagelse blev offentliggjort i dag ved ESO/CAUP konferencen ” Towards Other Earths: perspectives and limitations in the ELT era”, der finder sted i Porto, Portugal, fra den 19. til den 23. oktober 2009. Denne konference diskuterer den nye generation af instrumenter og teleskoper, der bliver udviklet og bygget af forskellige hold rundt om i verden for at muliggøre opdagelsen af andre planeter som Jorden, specielt for European Extremely Large Telescope (E-ELT). De nye planeter bliver samtidig præsenteret af Michel Mayor på det internationale symposium ” Heirs of Galileo: Frontiers of Astronomy” i Madrid, Spanien.

Denne forskning præsenteres i en serie på otte artikler indsendt til tidsskriftet Astronomy and Astrophysics.

Holdet er sammensat af

• Geneva Observatory: M. Mayor, S. Udry, D. Queloz, F. Pepe, C. Lovis, D. Ségransan, X. Bonfils
• LAOG Grenoble: X. Delfosse, T. Forveille, X. Bonfils, C. Perrier
• CAUP Porto: N. C. Santos
• ESO: G. Lo Curto, D. Naef
• University of Bern: W. Benz, C. Mordasini
• IAP Paris: F. Bouchy, G. Hébrard
• LAM Marseille: C. Moutou
• Service d'aéronomie, Paris: J.-L. Bertaux

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Webstedet for konferencen ” Towards Other Earths: perspectives and limitations in the ELT era” er på http://www.astro.up.pt/investigacao/conferencias/toe2009/

Kontakter

Stéphane Udry
Geneva University
Geneva, Switzerland
Tel: +41 22 379 2467
E-mail: stephane.udry@unige.ch

Xavier Bonfils
Université Joseph Fourier - Grenoble 1 / CNRS
Grenoble, France
Tel: +33 47 65 14 215
E-mail: xavier.bonfils@obs.ujf-grenoble.fr

Nuno Santos
Centro de Astrofisica da Universidade do Porto
Porto, Portugal
Tel: +351 226 089 893
E-mail: Nuno.Santos@astro.up.pt

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso0939 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.