eso1507da — Pressemeddelelse
Et dybt 3D kig ud i Universet
26. februar 2015: Med MUSE instrumentet ser astronomerne endnu længere væk end med Hubble Rumteleskopet. Der er opdaget fjerne objekter, som ikke tidligere har kunnet ses, og de nye observationer giver både afstande, bevægelsesretninger og andre værdiger for mange flere galakser end vi har haft tidligere. Det giver tilsammen et 3D kig ud i Universet. De nye målinger er dog kun foretaget indenfor et meget lille felt på himlen. Det er det samme felt, som tidligere er fotograferet med Hubble-teleskopet. Feltet kaldes Hubble Deep Field South.
MUSE-instrumentet er monteret på ESOs Very Large Telescope, og de nye observationer er opnået med "kun" 27 timer ved teleskopet.