Pressemeddelelser 2015

15. juli 2015: Der er fundet en planet omkring den sollignende stjerne HIP 11915 ligesom Jupiter og i samme afstand som Jupiter er fra Solen. Det er en international gruppe astronomer, som har gjort opdagelsen med ESOs 3,6 m teleskop. Dannelsen af planeter af Jupiter-størrelse har afgørende betydning for, hvordan planetsystemer formes, ifølge de nuværende teorier. Det, at der findes en planet med Jupiters masse i en Jupiter-lignende bane omkring en Sol-lignende stjerne, gør det muligt, at resten af planeterne omkring den stjerne også fordeler sig ligesom planeterne i vores eget Solsystem. HIP 11915 har nogenlunde samme alder som Solen, og desuden har den en grundstofsammensætning nogenlunde som Solen. Det betyder, at der også kan være klippeplaneter i bane omkring den, tættere på.

9. juli 2015: Jagten på en forklaring på det mørke stof er et skridt videre med de første resultater fra et stort oversigtsarbejde på sydhimlen. Det er med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile at arbejdet er udført. "VST KiDS Survey" er titlen, og resultaterne gør det muligt for astronomerne at opmåle mængden af mørkt stof, at studere strukturen i glorierne omkring galakserne og at undersøge galaksers og galaksehobes udviklingshistorier. De første KiDSresultater viser hvordan enorme klumper af usynligt mørkt stof omkring en galakse bestemmer, hvordan galaksen ser ud.

8. juli 2015: Der er en forbindelse imellem de længste udbrud af gammastråler og usædvanligt klare supernovaeksplosioner. Det er nye resultater fra ESOs La Silla og Paranal observatorier i Chile, som for første gang viser denne forbindelse. En observeret supernova har ikke som ventet fået sin energi fra radioaktivt henfald, men fra sammenfaldet af superstærke magnetfelter omkring en eksotisk tingest, som kaldes en magnetar. Resultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 9. juli 2015.

1. juli 2015: Her er en farverig samling af gasarter og stjerner fanget med Wide Field Imager (WFI) kameraet på MPG/ESO 2,2 meterteleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Billedet viser en ung åben stjernehob med navnet NGC 2367. Det er en gruppe af babystjerner i centeret af en enorm og meget gammel struktur i kanten af Mælkevejen.

25. juni 2015: Den elliptiske galakse Messier 87 har slugt en hel mellemstor galakse indenfor den seneste milliard år. Det har astronomer afsløret med ESOs Very Large Telescope. Begægelserne af 300 lysende planetariske tåger er blevet fulgt af et hold astronomer, og det har givet klare beviser for, at der kommer ekstra lys fra galaksen på grund af det stakkels ædte offer.

17. juni 2015: Med ESOs Very Large Telescope har en gruppe astronomer opdaget den allerklareste galakse, som endnu er set i det tidlige Univers, og der er stærke tegn på, at der inde i den gemmer sig stjerner af den allerførste generation. Disse tunge, klare og indtil nu kun teoretisk forventede objekter har dannet de første tunge grundstoffer i historien. Tunge grundstoffer er nødvendige for dannelsen af de stjerner, vi ser omkring os idag, og for at der kan dannes planeter og liv som vi kender det. Den nyfundne galakse, med betegnelsen CR7 er tre gange klarere end den hidtil kendte klareste galakse i det fjerne.

10. juni 2015: Vi kan se, hvordan en ældre stjerne danner en sommerfuglelignende planetarisk tåge i nogle af de skarpeste billder, som nogensinde er taget med ESOs Very Large Telescope. Det er observationer af den røde kæmpestjerne L2 Puppis gjort med det nyinstallerede instrument SPHERE. I den særlige indstilling af instrumentet, som kaldes ZIMPOL kan man tydeligt se en tætliggende ledsager til stjernen. Der er endnu mange uopklarede aspekter af de sene stadier i en stjernes liv. Særligt hvordan det går til, at planetariske tåger har en symmetrisk dobbeltstruktur, hvor de for eksempel kan ligne timeglas.

8. juni 2015: Det er lykkedes at optage et usædvanligt detaljeret billede af en fjern galakse igennem en gravitationslinse. Det er sket under ALMAs første periode med brug af den fulde afstand imellem antennerne. Billedet viser i særlig grad det forstørrede billede af galaksens stjernedannelsesområder - områder som er meget større, men af samme karakter som Oriontågen. Sådan nogle områder er aldrig før set med så mange detaljer i en så fjern galakse. ESAs og NASAs Hubble teleskop kan ikke levere en lignende opløsningsevne.

27. maj 2015: Gasserne bliver varmet voldsomt og presser sig ud i de koldere egne af gas i de klareste dele af denne lysende tåge; RCW 34. Nå den varme brintgas når randen af gasskyen bruser den ud i det tomme rum som indholdet af en champagneflaske når proppen ryger af - og faktisk kaldes processen "champagne flow". Men der er mere end nogle få bobler i den unge region med stjernedannelse RCW 34. I den samme sky ser det ud til, at der har været flere sprøjt af stjernedannelse.

20. maj 2015: Det mest detaljerede billede af Medusatågen indtil nu er optaget af astronomerne med ESOs Very Large Telescope i Chile. Stjernen i hjertet af denne tåge er på vej på pension, men undervejs har den smidt sine ydre lag væk, ud i rummet, og her danner gasarterne denne farverige sky. Det her billede er et forvarsel om, hvad der venter Solen, som også ad åre kommer til at se sådan her ud.

13. maj 2015: Der er en ny type af "mørke" kugleformede stjernehobe i kæmpegalaksen Centaurus A. Det er opdaget med ESOs Very Large Telescope i Chile. De usædvanlige hobe ligner normale kuglehobe, men de indeholder meget mere masse, enten fordi de har store mængder mørkt stof, eller fordi der er mange tunge sorte huller i dem - og ingen af delene var forventet. Det er heller ikke forstået, hvad der foregår.

30. april 2015: Det berømte billede af Pillars of Creation - eller Skabelsens Søjler foreligger nu i en slags 3D-udgave. Det er MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope i Chile, som har leveret varen til det første tredimensionelle overblik over området i den støv- og gaståge, som kaldes Ørnetågen, eller Eagle Nebula. I 3D ser man hvor de enkelte søjler befinder sig i forhold til hinanden, og der dukker mange nye detaljer op - blandt andet en hidtil uopdaget jet fra en ung stjerne. Men "skynd dig, kom! om føje år" er de væk. De klare stjerner i området, som har skabt søjlerne udsender intens stråling og stjernevinde, som også får dem til at fordampe allerede om cirka tre millioner år.

22. april 2015: Lyset fra en exoplanets overlade er for første gang observeret med planetjægeren HARPS, som astronomerne bruger på ESOs La Silla Observatorium i Chile. Det er et reflekteret spektrum i synligt lys af det lys, som rammer planeter fra dens sol. Vi kan finde nye informationer om et berømt og gammelkendt objekt - det drejer sig nemlig om den allerførste exoplanet, som blev opdaget: 51 Pegasi b. Resultaterne er meget lovende for fremtidens brug af denne teknik, særligt når vi får rådighed over det nye ESPRESSO-instrument på VLT og det fremtidige kæmpeteleskop E-ELT.

16. april 2015: Stjernedannelsen i "døde" galakser fusede ud for milliarder af år siden, og nu ved astronomerne hvordan det gik for sig. ESOs Very Large Telescope og NASAs og ESAs Hubble Space Telescope har afsløret, at tre milliarder år efter Big Bang var der stadig stjernedannelse i gang i udkanterne af disse galakser, men det var der ikke i midten. Som det ser ud, er stjernedannelsen startet i centrene, og så har den spredt sig til de ydre områder. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Science den 17. april 2015.

16. april 2015: Der er er ekstremt kraftigt magnetfelt i kernen af en galakse. Det er meget kraftigere end noget der tidligere er observeret. Det kan hjælpe med til at forstå hvordan de enorme sorte huller i centeret af galakserne er opstået, hvordan de er sammensat og hvad der forårsager de dobbelte stråler af højhastighedsplasma, som udsendes fra polerne ved de sorte huller. Det er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har gjort opdagelsen mulig. Det hele er forklaret i tidsskriftet Science fra 17. april 2015.

15. april 2015: Måske har vi for første gang observeret, at mørkt stof vekselvirker med andet mørkt stof på andre måder end ved tyngdekraftens hjælp. De første antydninger kommer fra observationer af galaksekollisioner. Det er ESOs Very Large Telescope (VLT) og NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop, som i fælleskab har fundet nyt om hvad det gådefulde mørke stof kan være for noget.

8. april 2015: For the first time, astronomers have detected the presence of complex organic molecules, the building blocks of life, in a protoplanetary disc surrounding a young star. The discovery, made with the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), reaffirms that the conditions that spawned the Earth and Sun are not unique in the Universe. The results are published in the 9 April 2015 issue of the journal Nature.

26. marts 2015: The best observations so far of the dusty gas cloud G2 confirm that it made its closest approach to the supermassive black hole at the centre of the Milky Way in May 2014 and has survived the experience. The new result from ESO’s Very Large Telescope shows that the object appears not to have been significantly stretched and that it is very compact. It is most likely to be a young star with a massive core that is still accreting material. The black hole itself has not yet shown any increase in activity.

23. marts 2015: Den nye stjerne, som astronomer i Europa så på himlen i 1670 var ikke en nova, men et meget sjældnere voldsomt sammenstød imellem to stjerner. Det afslører nye observationer med APEX og andre moderne teleskoper. Den nye stjerne var klar nok til at kunne ses med de blotte øje da den blussede op i 1670, men de rester, som den efterlod var meget svage. Kun ved meget omhyggelige analyser med submillimeterteleskoper er det nu lykkedes at opklare, hvad der virkelig blev set for mere end 340 år siden. I tidsskriftet Nature fra 23. marts 2015 bliver svaret offentliggjort.

11. marts 2015: Dette dramatiske område i det sydlige stjernebillede Alteret (Ara) er en skatkiste af himmelobjekter. Der er stjernehobe, emmissionståger og aktive områder med stjernedannelse, og det er blot nogen af de rigdomme, som man finder i dette område; omkring 4.000 lysår fra Jorden. Det smukke nye billede her er mere detaljeret, end det før er set, og det er taget med VLT Survey teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile.