Pressemeddelelser 2015

16. december 2015: Det er nu tydeligere end nogensinde før, at der findes nydannede planeter i de skiver af støv og gasarter, som findes omkring fire unge stjerner. Planeterne er adskillige gange tungere end Jupiter, og det er observationer med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har ledt astronomerne på vej. Gasarterne omkring stjernerne fortæller yderligere om planeternes natur.

15. december 2015: En international gruppe astronomer er i gang med en omfangsrig storvildtjagt efter de største gravitationelt bundne strukturer i Universet - galaksehobene. De får hjælp af ESOs teleskoper til at give en ekstra tredje dimension i jagten. Observationer med VLT og NTT supplerer andre fra andre observatorier Jorden rundt og i rummet, som en del af XXL Kortlægningen - en af de største eftersøgninger efter galaksehobe.

9. december 2015: De markante følger af en 360 millioner år gammel kosmisk kollision kan ses i stor detalje på nye billeder fra ESOs Very Large Telescope på Paranal observatoriet. En af stumperne er en sjælden og mærkværdig ung dværggalakse. Den galakse giver astronomerne en fin mulighed for at lære mere om lignende galakser, som vi forventer var almindelige i det tidlige Univers. De er bare for svage og fjerne til at vi kan se med med nutidens teleskoper.

25. november 2015: VY Canis Majoris er en hyperkæmpe med en helt uventet stor støvsky omkring sig. Før stjernen dør i en enorm supernovaeksplosion skal den af med en stor del af sin masse, og den proces forstår vi nu, takket være et hold astronomer, som har brugt ESOs Very Large Telescope VLT til at tage de mest detaljerede billeder nogensinde af den proces. Canis Majoris er stjernebilledet Store Hund.

18. november 2015: En flok massive galakser har gemt sig siden Universet var baby, men nu har ESOs VISTA survey teleskop fundet dem. Nu ved astronomerne for første gang præcis hvornår disse monstergalakser dukkede op for første gang.

11. november 2015: En død stjerne har fortæret en af sine asteroider, og det er studeret i detaljer for første gang af et internationalt hold af astronomer ved hjælp af Very Large Telescope på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Så kan vi lære, hvad der venter os i fremtiden i Solsystemet.

4. november 2015: Der åbner sig et nyt og hidtil uudforsket vindue til Universet, når ESO tager et nyt instrument i brug ved APEX-teleskopet 5 000 meter over havet i Chiles Andesbjerge. Det drejer sig om et instrument udviklet i et samarbejde imellem Sverige og ESO; en PI-modtager, som kaldes SEPIA. Med det nye instrument vil vi kunne opfange de svage signaler fra vand og andre molekyler både i Mælkevejen, i andre galakser og i det tidlige Univers.

28. oktober 2015: Der er ukendte egne af Mælkevejen, som først nu er opdaget. En skive af unge stjerner har indtil nu gemt sig bag de tykke skyer af støv i vores galakses centrale dele. Opdagelsen er gjort med VISTA-teleskopet på ESOs Paranalobservatorium. En kortlægning af en gruppe variable stjerner, som kaldes cepheider har ledt astronomerne på sporet.

26. oktober 2015: On 24 October 2015, the Prime Minister of Italy, His Excellency Matteo Renzi, visited ESO’s Paranal Observatory in the Atacama Desert of northern Chile. He was taken on a tour of ESO’s world-leading astronomical facilities by ESO’s Director General, Professor Tim de Zeeuw, and the Programme Manager of the European Extremely Large Telescope (E-ELT), Roberto Tamai.

21. oktober 2015: To varme og tunge stjerner er så tæt omslyngede, at de rører hinanden i det dødskys, som kan blive enden for dem begge. Systemet VFTS 352 er dømt til at smelte sammen enten til en enkelt gigantisk stjerne, eller måske til et diskret ophold som et binært sort hul. Det er afsløret af et internationalt forskerhold med ESOs Very Large Telescope i rollen som kigger.

14. oktober 2015: De mange stjerner bliver næsten skjult af sorte plamager på dette nye billede, optaget med Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. De blæksorte områder er små dele af en enorm mørk tåge, som kaldes "Kulsækken". Det er en af de sorte tåger på himlen, som er lettest at få øje på med det blotte øje. Om millioner af år vil nogle af kulstykkerne begynde at gløde, som om det var en rigtig spandfuld kul. Det er lyset fra mængder af nydannede stjerner.

7. oktober 2015: Aldrig før har astronomerne set noget lignende som de bølgemønstre, som er opdaget i støvskiven omkring en nær stjerne. Opdagelsen er gjort på billeder fra ESOs Very Large Telescope og fra Hubble Rumteleskopet. Stjernen med de hurtige bølgemønstre hedder AU Microscopii, og disse mønstre er ikke blot aldrig observeret før - ingen har nogensinde forudset, at de skulle kunne eksistere. Så nu er der endnu en ting at udforske og forklare for astronomerne. Opdagelsen offentliggøres i tidsskriftet Nature for 8. oktober 2015.

23. september 2015: Det rosenfarvede område Messier 17, hvor der foregår intens stjernedannelse, er hovedpersonen i dette nye billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Billedet viser hele tågen, og alligevel er det et af de klareste billeder nogensinde med mange fine detaljer i det kosmiske landskab af interstellare gasser, støv og nyfødte stjerner

16. september 2015: Dværggalaksen i stjernebilledet Sculptor (på dansk Billedhuggerværkstedet) er emnet på dette nye billede, optaget med Wide Field Imager kameraet på 2,2 m MPG/ESOteleskopet på La Sillaobservatoriet i Chile. Galaksen er en af vore nærmeste naboer. Selvom Mælkevejen og Skulptor er naboer, har de meget forskellig historie og forskellige egenskaber. Galaksen er meget mindre og meget ældre end Mælkevejen, så den er rigtig god at have tæt på, når man vil studere både stjernedannelse og galaksedannelse i det tidlige Univers. Det er bare ikke let, for dværggalaksen er meget svagtlysende.

2. september 2015: Det dominerende motiv på dette billede er en del af den gigantiske tåge Gum 56, som bliver oplyst indefra af de varme unge stjerner, som blev dannet inde i den. Igennem millioner af år er der blevet dannet stjerner af gasserne i denne tåge; af materiale, som senere bliver returneret til stjernernes vuggestue, når aldrende stjerner enten sender stoffet ud i rummet som stjernevind eller spyr det mere dramatisk ud under supernovaeksplosioner. Billedet her er taget med MPG/ESO 2,2 meterteleskopet på La Sillaobservatoriet i Chile som en del af ESOs Cosmic Gems program.

19. august 2015: Åbne stjernehobe som denne her er ikke kun motiver for pæne billeder. De fleste stjerner dannes i sådanne hobe, og astronomerne bruger hobene som laboratorier, hvor man kan studere hvordan stjerner udvikler sig og dør. Stjernehoben her hedder IC 4651, og billedet er taget med Wide Fiel Imager (WFI), som er et instrument på ESOs La Silla observatorium i Chile. Stjernerne i hoben er vidt forskellige.

10. august 2015: Mere end 200 000 galakser er observeret for at måle, hvor meget energi der er i en stor klump af Universet. Det er et internationalt hold af astronomer, som nu publicerer den grundigste vurdering af, hvor meget energi der findes i de nære dele af vores Univers. Forskerne bekræfter, at energiproduktionen idag kun er omkring halvdelen af, hvad den var for to milliarder år siden. Energitabet sker over alle bølgelængder fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. Konklusion: Universet er døende, men det går langsomt.

5. august 2015: Denne smukke boble gløder som et spøgelse i det uhyggeligt mørke (Verdens)rum. Det ser måske overnaturligt og mystisk ud, men det er et ganske velkendt astronomisk fænomen: en planetarisk tåge; resterne af en døende stjerne. Himmelobjektet hedder ESO 378-1. Det er forholdsvis ukendt, og dette billede, optaget med ESOs Very Large Telescope i Chile, er det hidtil bedste.

29. juli 2015: Grundstoffet lithium er for første gang fundet i det stof, som en nova udsender. Det er Nova Centauri 2013, som er observeret, og som hjælper til med at forklare, hvorfor mange unge stjerner ser ud til at have mere af dette stof end forventet. Observationerne er gjort med teleskoper på ESOs La Silla Observatorium i Chile. Den nye opdagelse er en manglende brik i puslespillet om Mælkevejens kemiske udvikling, og det er et stort skridt fremad for de astronomer, som prøver at forstå hvorfor der er forskellige mængder af grundstofferne i de forskellige stjerner i Mælkevejen.

22. juli 2015: ALMA har fundet de indtil nu fjerneste skyer af gas med stjernedannelse i normale galakser. Det foregår langt tilbage i det tidlige Univers. Med de nye observationer kan astronomerne begynde at se, hvordan de første galakser blev dannet, og hvordan de dukkede op af den kosmiske tåge i det tidlige tidsrum, som kaldes reionisationsperioden. Det er første gang galakser af denne typer er set som andet end blot svage pletter.