Første, anden, tredje gang (uden tekstning)

Imellem banerne for Mars og Jupiter findes nogle efterladenskaber fra Solsystemets tidlige historie: det inderste asteroidebælte. Området er fyldt med usædvanlige asteroider, og viden om deres oprindelse afslører noget om, hvad de tidlige jordlignende planeter er sat sammen af. Blandt dem er en af de mere usædvanlige asteroiden Elektra, som vi viser et billede af her, optaget med instrumentet SPHERE, som er installeret på ESOs Very Large Telescope på Paranalobservatoriet, Chile.

Førhen har vi vidst, at Elektra har ikke kun een, men to måner i kredsløb - vist henholdsvis med den orange og grønne bane. Nu har et hold astronomer ledet af Anthony Berdeu fra National Astronomical Research Institute of Thailand fundet en ny satellit, som kredser om asteroiden - vist med den blå bane. Med den nye opdagelse bliver Elektra det første kendte firedobbelte asteroidesystem.

Den nye tredje af Elektras måner, som indtil videre kaldes S/2014 (130) 2, befinder sig tættere på selve asteroiden end de andre måner. Gennemsnitsafstanden er lige knapt 350 km, og den er 15000 gange svagere i lysstyrke end Elektra. Forskerholdet har brugt offentligt tilgængelige data fra ESOs videnskabelige arkiv sammen med en ny billedbehandlingsteknik for at kunne afsløre denne lille måne. Opdagelsen kan hjælpe astronomerne til bedre at forstå, hvordan disse måner opstår, og dermed trin for trin give os bedre oplysninger om, hvordan planeterne i vores eget Solsystem er dannet og har udviklet sig.

SPHERE, the Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrument, er en stærk spiller, når det drejer sig om jagten på exoplaneter. Indbygget i instrumentet er et system til extrem adaptiv optik, hvormed man i realtid kan korrigere for turbulens i Jordens atmosfære - det, som får stjernerne til at tindre. Det er kun fordi forskerne har kunnet sammenkoble SPHEREs følsomhed og rumlige opløsningsevne med helt nye teknikker til databehandling, at det har været muligt at finde Elektras nyeste måne.