Sort Hul slipper en vind

Omkring 70 millioner lysår borte fra Jorden i stjernebilledet Tranen (Grus) lurer galaksen NGC 7582. Det er en spiralgalakse med et supertungt sort hul i midt i. Billederne her er optaget som en del af et projekt hvor forskerne studerer virkningen af et aktivt sort hul på stjernedannelse i en galakse, og det er instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT) som er brugt til optagelserne.

I galaksen findes en aktiv galaksekerne, som kaldes en AGN. Det er en meget energirig "fordøjelsesproces", som får sin energi fra det stof, som det supertunge sorte hul guffer i sig fra dets nærmeste omgivelser. I processen ophedes stoffet, og udsender dermed enorme energimængder og kraftige vinde ud i omgivelserne. Men hvordan påvirker det galaksen som helhed?

For at finde ud af det har man i et nyligt forskningsprojekt, ledet af Stéphanie Juneau fra NSFs NOIRlab i USA set på fordelingen af nogle forskellige ioniserede grundstoffer i galaksen. Billedet til højre viser oxygen, nitrogen og hydrogen henholdsvis i blåt, grønt og rødt. De områder, som lyser rødt, er områder, hvor der sker kraftig ny stjernedannelse, mens de områder, som hovedsagelig er blå viser den kegleformede vifte af stof, som bliver blæst ud fra den aktive galaksekerne. Billedet til venstre dækker det samme område, men viser galaksen på den "almindelige" måde i synligt lys, hvor støvbåndene skjuler det blå og orange lys fra stjernerne bagved.

Med MUSE har det også været muligt at kortlægge bevægelserne iblandt stjerner og gasarter. Forskerne har opdaget, at NGC 7582 muligvis har et område omkring det centrale supertunge sorte hul, som beskytter resten af galaksen fra de voldsomme energiudladninger fra kerneområdet, så energien istedet bliver rettet udad i form af en meget kraftig vind.