Den nye juvel på La Silla
Familieportrættet her af teleskoperne på ESOs La Silla Observatorium er fanget i 2019 ved en helt usædvanlig smuk solnedgang over udkanten af Chiles Atacamaørken
I forfronten af billedet ses et af de nye familiemedlemmer på La Silla: BlackGEM, som er et anlæg med optiske teleskoper, som snart kommer til at spille med i eftersøgningen efter nogle af de mest voldsomme og dramatiske hændelser i Universet - det kan for eksempel være neutronstjerner eller sorte huller som smelter sammen. Robotanlægget er udviklet af Radboud University, (og herfra fjernstyres det også) Netherlands Research School for Astronomy (NOVA), og KU Leuven.
Den slags eksotiske hændelser skaber krusninger i selve rumtiden - det, som kaldes gravitationsbølger. BlackGEM kommer til at arbejde sammen med detektorer, som også søger efter gravitationsbølger, for eksempel LIGO and Virgo med det formål i synligt lys at finde de kilder, som forårsager den slags bølgefænomener. Derefter vil større teleskoper, som for eksempel ESOs Very Large Telescope (VLT) kunne følge op med mere detaljerede observationer. Astronomerne får på den måde mere viden om nogle af de mest ekstreme hændelser i Universet, så nogle af rummets gåder kan opklares.
Kilde:Zdeněk Bardon (bardon.cz)/ESO
Om billedet
Id: | potw2149a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 6. december 2021 06:00 |
Størrelse: | 5000 x 2766 px |
Om objektet
Type: | Unspecified : Technology : Observatory |