En ældre stjernekigger
ESOs observatorier i Chiles bjerge — La Silla, Paranal og Chajnantorhøjsletten — er hjemsted for et bredt udsnit af teleskoper, som er bygget af og drives af organisationens 16 Medlemstater. Som tiden går, bliver ældre teleskoper langsomt overhalet af deres nyere og mere avancerede kolleger. Her har vi en af disse veteraner; SEST - Swedish-ESO Submillimetre Telescope.
Det blev bygget tilbage i 1987 på La Silla, og den gang var SEST et banebrydende instrument. Det var det eneste større teleskop på den sydlige halvkugle af Jorden, som kunne studere radiobølger fra objekter i det fjerne Universt (det, som kaldes submillimeterastronomi). Med den store parabol på 15 meter var instrumentet i stand til at observere nogle af de mest ekstreme fænomener i Verdensrummet.
Efterhånden begyndte nyere, mere avancerede teleskoper af skaffe bedre målinger og observationer, og SEST blev taget ud af brug i 2003. Afløserne er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og Atacama Pathfinder Experiment (APEX), som begge befinder sig på Chajnantorhøjsletten.
Historien er bare ikke helt forbi. Godt nok observeres der ikke længere med SEST, men teleskopets spejlblanke parabol står stadig smukt på La Silla og spejler stedets smukke nattehimmel.
Kilde:ESO/P. Horálek
Om billedet
Id: | potw1925a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 24. juni 2019 06:00 |
Størrelse: | 30000 x 10029 px |
Field of View: | 360° x 120.3° |
Om objektet
Navn: | Swedish–ESO Submillimetre Telescope |
Type: | Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |