Himmeljægerens Fødsel
Stjernebilledet Orion (Jægeren) er et af de lettest genkendelige stjernebilleder på himlen. Vi har bemærket os de klare stjerner i Orion i det mindste i titusinder af år, og sandsynligvis længere. Kinesiske astronomer kaldte stjernebilledet 参宿 eller Shēn,og det betyder bogstaveligt “tre stjerner”, opkaldt efter de tre klare stjerner, som danner Orions Bælte. De gamle ægyptere så det som guderne Sah og Sopdet, som er manifestationer af Osiris og Isis, hvorimod grækerne så en tapper jæger - han, som har givet navnet Orion til stjernebilledet - med sværd eller kølle løftet højt over hovedet, klar til slag.
Selv uden mytologien er Orion et fascinerende himmelområde. Billedet her, optaget med ESOs Very Large Telescope, viser en reflektionståge lige i hjertet af stjernebilledet - NGC 2013. Tågen befinder sig tæt ved de kendte Hestehovedtågen and Flammetågen, NGC 2023, og de er alle omkring 1500 lysår fra Jorden, og de udgøre en af de største reflektionståger på vores himmel.
Reflektionståger er skyer af interstellart stof, som tilbagekaster lyset fra lyskilder, som befinder sig tættere på os eller inde i tågen selv, ligesom tågen gør med lyset fra en billygte. NGC 2023 bliver lyst op af en tung ung stjerne, som hedder HD 37903. Stjernen er yderst varm - adskillige gange varmere end Solen - og dens klare blåhvide lys forårsager NGC 2023s mælkehvide skær. I denne slags tåger dannes der ofte nye stjerner, og man kan se, at de indeholder ujævnt fordelte klumper af gasser, som er betragteligt tættere end det omgivende medium.På grund af tyngdekræfterne tiltrækker disse klumper hinanden, og flyder sammen, og i den sidste ende bliver der dannet en ny stjerne. Om nogle få millioner år er der måske en stjerne mere i Orions Bælte.
Billedet er optaget med instrumentet FORS (FOcal Reducer and Spectrograph) på VLT, og det er en del af programmet ESO Cosmic Gems programme. Her producerer vi billeder af interessante eller flotte himmelobjekter med ESOs teleskoper til glæde for formidlingen og for uddannnelsessektoren. I programmet bruges teleskoptid, som ikke ville kunne bruges til videnskabelige observationer. For alle tilfældes skyld gemmes alle data dog også i ESOs videnskabelige arkiv. Det kunne jo være, at nogen af dem en dag fik videnskabelig værdi også!
Kilde:ESO
Om billedet
Id: | potw1919a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 13. maj 2019 06:00 |
Størrelse: | 1705 x 1767 px |
Om objektet
Navn: | NGC 2023 |
Type: | Milky Way : Nebula : Appearance : Reflection Milky Way : Nebula : Appearance : Emission |
Afstand: | 1500 lysår |
Constellation: | Orion |
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 5 41 41.94 |
Position (Dec): | -2° 15' 52.63" |
Field of view: | 7.16 x 7.42 arcminutes |
Orientering: | Nord er 0.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Bølgelængde | Teleskop |
---|---|---|
Optisk b | 440 nm | Very Large Telescope FORS2 |
Optisk v | 557 nm | Very Large Telescope FORS2 |
Optisk R | 655 nm | Very Large Telescope FORS2 |