Månen på svømmetur

Fotomontagen her viser et meget velkendt kosmisk himmellegeme, men på en usædvanlig måde - det er såmænd den gamle Måne.

ESO Photo Ambassador Petr Horálek fangede motivet, da han besøgte Paranalobservatoriet i Chile, hvor himlen er ganske særligt klar. Han snuppede billederne af denne markante blodrøde månenedgang med femsekunders intervaller mens Månen sank ned imod horisonten, indtil den til slut forsvandt (billederne er i kronologisk orden fra venstre mod højre og fra oven og ned).

Den kraftige røde farve i billederne skyldes det fænomen, som kaldes atmosfærisk refraktion. Jo tættere Månen kommer på horisonten, des tykkere lag luft må lyset fra den passere, før det når til vore øjne, eller kameraet. Det betyder, at lysspredningen bliver mere og mere markant des lavere Månen står. Af alle regnbuens farver spreder og bryder atmosfæren det røde lys mindst, på grund af dets længere bølgelængde, og det er det, der giver solnedgange og månenedgange den karakteristiske orange farve - og det er i øvrigt af samme grund, at himlen er blå!

Ud over farven er noget andet bemærkelsesværdigt i billederne den tydelige stribeeffekt - Månen ser ud til at smelte! Det skyldes også atmosfæren. Lysstrålerne fra Månen bliver afbøjet ujævnt og usædvanligt meget af lag i atmosfæren med forskellig tæthed, temperatur, tryk, fugtighed og så videre. Månens facon synes også fladtrykt fordi atmosfæren virker som en linse, så den nedre del af månebilledet bliver skubbet opad, så der dannes en oval eller ægform. Alle disse fænomener skyldes differentiel refraktion - altså i bund og grund at hvert lag i Jordens atmosfære behandler Månens lys og strålegangen lidt forskelligt, så man får disse forvredne bælter ud af det.