Nattens regnbuefarver
Dette flotte kig fra ESOs Paranal Observatorium viser en imponerende natlig scene, som dækker en del af ESOs Very Large Telescope (VLT); observatoriets mest berømte beboer. Teleskopbygningen i midten af billedet er et af de fire Unit Teleskoper (UT). VLT består af disse fire plus fire mindre, flytbare Auxiliary Telescopes (ATs).
Uanset hvor imponerenden selve VLT måtte synes, så overstråles det at himlen ovenover. Mest fremtrædende er den farverige lysbue, som er vores egen galakse, Mælkevejen, som strækker sit hen over hele panoramaet som en natlig regnbue.
Regnbueideen havde også de gamle nordboere. De fortalte somme tider til hinanden, at Mælkevejen var det samme som regnbuen Bifrost, men set ved nat, hvor farverne jo blegner, hvis ikke man som her forstærker dem ved kameraets hjælp.
En del af himlen får en svagt grøn farve fra det fænomen, som kaldes airglow, og de to klatter, som er De Magellanske Skyer, kan ses til venstre for UT. Det berømte stjernebillede Orion ses til højre for midten, og ud fra de klare stjerner i det billede kan man så sigte ud til andre kendte stjernebilleder og stjernegrupper - asterismer. Husk blot på, at billedet er optaget syd for Ækvator, som stjernebillederne står på hovedet i forhold til, hvad vi er vant til i Europa. Trækker man en linie igennem de tre stjerner i Orions Bælte, når man i den ene retning først til den klare røde stjerne Aldebaran, Tyrens Røde Øje i stjernebilledet Taurus (Tyren). Et stykke længere ad samme linie i retning ned imod horisonten når vi stjernehoben Plejaderne - Syvstjernen,
som har haft stor betydning i mange kulturer. Over Orion ser man Vintertrekanten, som udgøres af de tre klare stjerner Sirius, Betelgeuse og Procyon.
Kilde:P. Horálek/ESO
Om billedet
Id: | potw1816a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 16. april 2018 06:00 |
Størrelse: | 15118 x 8268 px |
Om objektet
Navn: | Very Large Telescope, VLT Unit Telescopes |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |
Billedformater
Baggrundsbilleder
Farver & filtre
Bånd | Teleskop |
---|---|
Very Large Telescope |