Indefor rækkevidde - og alligevel ikke
Himlen over ESOs Paranal Observatorium ligner lidt oliefilm på en vandpyt på denne udgave af ESO Picture of the Week, hvor grønne, gule og blå farver blander sig sammen til en perlemorsfarvet himmel.
Det øde klippestrøede landskab i forgrunden minder om en fremmed verden, og står som en perfekt kontrast til det kosmiske skuespil ovenover. Hovedrollen indehaves af vores egen galakse, Mælkevejen, som står i en bue over den chilenske himmel, og som indrammer den målløse observatør til venstre. Lyset fra milliarder af stjerner flyder sammen og skaber Mælkevejens lysbue, hvor enorme støvskyer blokerer for lyset her og der, så vi ser det hele som en noget meleret blanding af lys og mørke. Et andet naturfænomen, airglow forårsager striberne af grønt og orange lys, som ser ud til at stråle op fra horisonten
Som en lille plet i baggrunder til højre ser vi ESO’s Very Large Telescope på bjergtoppen Cerro Paranal. Naboen lidt længere nede er VISTA, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy.
Kilde:ESO/P. Horálek
Om billedet
Id: | potw1715a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 10. april 2017 06:00 |
Størrelse: | 18325 x 11156 px |
Om objektet
Navn: | Milky Way, Very Large Telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky : Milky Way |