Venussegl

Her står måneseglet op over personalebygningen Residencia på ESOs Paranalobservatorium. Lige ved siden af Månen kan man finde Morgenstjernen Venus, og desuden i det fjerne en række af ESOs teleskoper, som nu hviler sig efter en nats observationer.

Selvom det ikke kan ses på dette billede på grund af størrelsen, viser Venus varierende faser, på samme måde, som Månen gør det. Når Venus bevæger sig bag om Solen, set her fra Jorden, ser vi planeten som en skive - Sollyset rammer den side af Venus, som vender imod os på Jorden, og derfor ser vi en "fuldVenus".

Når Venus kommer frem efter at have passeret bag om Solen, ser vi planeten som et segl, hvor den lysende side vender imod Solen. I løbet af nogen tid, imens planeten i sin bane bevæger sig rundt og ind imellem Jorden og Solen, ser vi efterhånden mindre og mindre af den skydækkede overflade direkte belyst af sollyset. Når Venus befinder sig nøjagtig i samme plan som Jorden og Solen, har vi "nyVenus", hvor vi ikke kan se planeten, og videre i banen åbner det smalle venussegl sig så mere og mere, og forløbet gentager sig.

I en almindelig prismekikkert ser man let, at Venus ikke er helt rund, men har faser som Månen, men pas på kun at vende kikkerten mod Venus, når der ikke er risiko for at få det ødelæggende direkte sollys ind i øjnene.

Planeten Mars og en hel del stjerner er i øvrigt synlige i den største verion af billedet. Find dem selv. Præmien er glæden ved et veludført detetktivarbejde.