Godt på vej: ALMA Residencia'en

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) befinder sig højt oppe på Chajnantor Plateauet i Chile. Opbygningen af ALMA startede i 2008, og blev taget i brug for første gang (first light) i 2011. Indtil nu har det været nødvendigt for astronomer, ingeniører og teknikere at bo i midlertidige containere i basecamp-området. Det vil især være glædeligt for dem at høre, at situationen snart bliver bedre, fordi byggeriet af den nye ALMA Residencia er ved at nå sin afslutning.

Så snart alle ALMAs antenner var på plads oppe på plateauet, tidligt i 2015, blev byggeriet af Residencia'en påbegyndt. Bygningen befinder sig ved Operations Support Facility (OSF) i 3 000 meters højde, og det er cirka 30 kilometer væk fra, og 2 kilometer lavere end ALMA-anlægget, som er opstillet i Andesbjergene i en højde på 5 000 meter. OSF er hovedbasis for ALMA. Her koordineres alle de videnskabelige aktiviteter, her planlægges den daglige drift, og her mødes alle underleverandører og partnere.

Billedet viser den nyopførte hovedbygning til Residencia, med en facade, som omhyggeligt er tegnet, så den falder prefekt ind med farver og topologi i det omgivende ørkenlandskab. Byggeriet er udført af lokale chilenske firmaer, som har erfaringer med det krævende klima og den fjerne beliggenhed: Constructora L y D S.A. og Axis Desarrollos Constructivos S.A., som tilsammen udgør konsortiet Axis LyD. Bygningen er del af ESOs bidrag til ALMA, suppleret med økonomiske midler fra Østasien, og den betales med 80% af ESO og 20% fra Østasien.

Indendørs fortsætter arbejdet nu med at færdiggøre Residencia, med cafeteria, bibliotek, lounge, spa med gymnastiksal, swimmingpool og 120 værelser til de, som arbejder ved ALMA.

Kilde:

ALMA (ESO/NOAJ/NRAO)/ESO (W. Wild)

Om billedet

Id:potw1646a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:14. november 2016 06:00
Størrelse:3568 x 2406 px

Om objektet

Navn:ALMA OSF
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Facility

Billedformater

Stor JPEG
1,9 MB
Skrærm JPEG
183,4 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
209,3 KB
1280x1024
324,6 KB
1600x1200
453,6 KB
1920x1200
540,9 KB
2048x1536
717,2 KB