Astronomiens tre søjler
Billedet her, fra La Silla Observatoriet i Chile, viser Fuldmånen lavt på den lilla himmel, en fotograf på hug på en klippe, og bygningen til New Technology Telescope (NTT) på en klippetop. Det repræsenterer de tre ting, som er nødvendige i observationsastronomien: Noget at kigge på, et teleskop at kigge med og en person til at hente mening ud af observationerne.
Månen er det nærmeste himmellegeme, og den kredser omkring 400 000 kilometer borte, som vores eneste naturligel satellit. På trods af det pæne lys og den æstetiske placering på dette billede, er Månen ikke nogen særligt god ven i astronomernes optik(!). Det sollys, som reflekteres fra Månens overflade skaber lysforurening, og gør det sværere at observere fjernere og meget svagtlysende objekter. Lysforureningen er dog ikke et problem for den person, som beundrer udsigten her. Det er Babak A. Tafreshi, som er en af ESOs fotoambassadører.
Svælget imellem astronomerne og himmellegemerne slår teleskoperne bro over. På billedet her ser vi ESOs NTT - et teleskop, som blev installeret i 1989, og som blev totalt opgraderet i 1997 med det, som vi kalder 'NTT-Big Bang'. En af de vigtige detaljer ved NTT er, at det var på dette teleskop, at forsøgene med aktiv optik blev påbegyndt. De tynde teleskopspejle bliver hele tiden justeret, så de altid har den bedst mulige form, og kan danne det skarpest mulige billede.
Kilde:Om billedet
Id: | potw1602a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 11. januar 2016 06:00 |
Størrelse: | 5895 x 3672 px |
Om objektet
Navn: | New Technology Telescope |
Type: | Unspecified : People Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |