Atacamaørkenens guanacoer
Disse venligt udseende pelsdyr er guanacoer. De er på besøg ved ESOs 3,6-meter teleskop på La Sillaobservatoriet. Guanacoer og Vicuñaer er de to arter af vilde 'camelider', som hører til i det nordlige Chile.
De støreste er guanacoerne. De kan blive fra een til to meter lange fra hoved til hale, og de kan veje op til 120 kg. De er blandt de største landpattedyr i Chile.
De er nysgerrige og hårdføre, og udbredte i Bolivia, Paraguay, Argentina og i hele Andesbjergkæden fra Tierra del Fuego i det sydligste Chile og hele vejen op til Peru. De guffer lystigt i sig af alt, hvad der trives af plantevækst i ørkenen, svampe, græsarter, blade, træer og endda nogle arter af kaktusblomster.
Både guanacoer og vicuñaer er velkendte gæster på ESOs observatorier i Atacamaørkenen. I februar 2014 blev en hun-vicuña reddet af medlemmer af ESOs stab da den vandrede ind i området på Chajnantorplateauet, hvor ALMAteleskopet befinder sig. Den var blevet adskilt fra sin flok fordi en ræv havde jagtet den. Nu er den på rekreation på Wildlife Rescue and Rehabilitation Centre ved Universidad de Antofagasta. Senere bliver den igen udsat i sin hjemegn.
E. Matamoros/ESO
Om billedet
Id: | potw1601a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 4. januar 2016 06:00 |
Størrelse: | 2592 x 1808 px |
Om objektet
Navn: | ESO 3.6-metre telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory |