Som fra en anden planet
Den klare stjernehimmel, det røde sand og rækkerne af isskulpturer i forgrunden giver indtryk af en ørken, hvor det menneskelige øje måske aldrig har sat sin fod. Det er et landskab, som man sagtens kunne tage for at tilhøre polaregnene på vores fjerne naboplanet Mars.
De ujævne rækker af skarpe, hvide tandformationer findes dog ikke på den røde planet, men på skråninger i the Atacamaørkenen.
Isformationerne kaldes på spansk penitentes, og det er strukturer af sne og is, som hovedsagelig dannes i store højder. Her er der lavt lufttryk, lav fugtighed og særlige temperaturforhold, og det bidrager alt sammen til den helt specielle måde, som isen kan opføre sig på. Strukturerne har en tendens til at orientere sig mod Solen, og det er derfor, de står på rækker som tænder eller en have af is.
Som om det ikke var nok, så er der over strukturerne et endnu mere fantastisk syn.
Den store blå stjerne lige over bakkekanten er Sirius - nattehimlens klareste stjerne. Længere til venstre langs horisonten finder man den gamle røde superkæmpe Betelgeuse i stjernebilledet Orion. Den næstklareste stjerne efter Sirius er Canopus , og den ses som et klart blåt lys til højre og længere oppe i billedet.
Det mærkelige og fremmedartede billede er taget af ESOs billedambassadør Babak A. Tafreshi.
Links
Kilde:
ESO/B. Tafreshi (twanight.org)
Om billedet
Id: | potw1522a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 1. juni 2015 10:00 |
Størrelse: | 9000 x 2576 px |
Om objektet
Navn: | Atacama Desert |
Type: | Unspecified |