Solnedgang over Paranal-observatoriet

Babak Tafreshi, en af ESOs fotoambassadører, har taget dette smukke billede af ESOs Paranal-observatorium badet i lyset fra solnedgangen. Den smukke klare himmel sladrer om de enestående atmosfæriske forhold her; en af de vægtige grunde til, at ESO valgte Paranal som hjemsted for flagskibsfaciliteten Very Large Telescope (VLT).

VLT – der kan ses på Cerro Paranal, som er den højeste bjergtop på dette billede med en højde på 2600 meter – er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til synligt lys. Det består af fire enhedsteleskoper, der hver har et primærspejl med en diameter på 8,2 meter, samt fire 1,8 meter hjælpeteleskoper. VLT arbejder ved synlige og infrarøde bølgelængder, og blandt de banebrydende observationer, der er udført med VLT, er det første direkte billede af en exoplanet (se eso0515) og observationer af stjerner, der kredser om Mælkevejens centrale sorte hul (se eso0846 og eso1151).

VLT Survey Telescope (VST) ligger også på Cerro Paranal. Dets mindre bygning kan lige akkurat ses på bjergtoppen foran en af de større bygninger med et af VLT-enhedsteleskoperne . VST er det nyeste teleskop på Paranal med de første billeder offentliggjort i 2011 (se eso1119). Primærspejlet med en diameter på 2,6 meter gør dette teleskop til det største i verden, der er designet til at kortlægge himlen i synligt lys.

Et andet kortlægningsteleskop på Paranal-observatoriet er VISTA, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy, der kan ses på en anden bjergtop foran Cerro Paranal. VISTA er verdens største kortlægningsteleskop med et 4,1 meter spejl og arbejder ved nærinfrarøde bølgelængder. Teleskopet blev taget i brug i 2009 (se eso0949).

Links

Kilde:

ESO/B. Tafreshi (twanight.org)

Om billedet

Id:potw1305a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:4. februar 2013 10:00
Størrelse:3026 x 3302 px

Om objektet

Navn:Atacama Desert, Very Large Telescope, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy, VLT Survey Telescope
Type:Unspecified : Planet : Feature : Surface : Mountain
Unspecified : Technology : Observatory

Billedformater

Stor JPEG
2,3 MB
Skrærm JPEG
325,7 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
232,1 KB
1280x1024
378,6 KB
1600x1200
545,6 KB
1920x1200
464,6 KB
2048x1536
863,3 KB