Natten kommer til Paranal
Forestil dig, at du lige har set en smuk solnedgang fra toppen af Cerro Paranal. Mens Atacama-ørkenen lydløst glider ind i natten, åbner ESOs Very Large Telescope (VLT) sine kraftfulde øjne mod universet. Med dette spektakulære 360 graders panorama, kan du forestille dig den udsigt, du ville have, hvis du stod der, nær den sydlige kant af VLT-platformen.
I forgrunden åbner det fjerde af VLTs hjælpeteleskoper (AT4) sig. Til venstre for det er Solen allerede gået ned over Stillehavet – dækket af skyer under højden på Paranal, som altid. Hen over resten af platformen ses de tre andre hjælpeteleskoper foran de store bygninger, der huser de fire 8,2 meter enhedsteleskoper. Endelig ses også Residencia og andre basecamp-faciliteter lidt væk nær billedets højre kant.
Mens natten falder på, så forestil dig, at du er indhyllet i en dyb stilhed, knapt forstyrret af vinden eller af disse gigantiske maskiners glidende bevægelser. Det er svært at forstå, at der foregår intens aktivitet i VLTs kontrolbygning, som ligger på bjergskråningen lige under platformens niveau i retning af den nedgående Sol. Der starter astronomer og teleskopoperatører nattens første observationer.
Links
- Dette panorama og andre, kan ses som en del af en fantastisk virtuel rundtur på Paranal og Armazones her: http://www.eso.org/public/products/virtualtours/paranal/
- Flere ESO virtuelle rundture er tilgængelige her: http://www.eso.org/public/products/virtualtours/
ESO
Om billedet
Id: | potw1235a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 27. august 2012 10:40 |
Størrelse: | 50216 x 5993 px |
Field of View: | 360° x 43° |
Om objektet
Navn: | Panorama, Paranal, Very Large Telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory Solar System : Sky Phenomenon : Light Phenomenon : Sunrise-Sunset |