Yepuns laser og de Magellanske Skyer

En af astronomernes største fjender er Jordens atmosfære, der får objekter på himlen til at se utydelige ud, når de observeres med jordbaserede teleskoper. For at modvirke dette anvender astronomer en teknik kaldet adaptiv optik, hvor computerstyrede, deformerbare spejle justeres hundredvis af gange i sekundet for at korrigere for atmosfærens forstyrrende virkning.

Dette spektakulære billede viser Yepun [1], der sender en kraftig gul laser op i himlen. Yepun er det fjerde 8,2 meter enhedsteleskop på ESO’s Very Large Telescope (VLT). Laserstrålen skaber en glødende plet – en kunstig stjerne – i Jordens atmosfære ved at påvirke et lag af natriumatomer i en højde på 90 km. Dette system kaldet Laser Guide Star (LGS) er en del af VLTs adaptive optik. Det lys, der kommer tilbage fra den kunstige stjerne, bruges som en reference til at styre de deformerbare spejle og derved fjerne effekten af de atmosfæriske forstyrrelser. Det gør det muligt at lave astronomiske billeder, der er næsten lige så skarpe som hvis teleskopet var i rummet.

Yepuns laser er dog ikke det eneste, der gløder klart på himlen. Den Store og den Lille Magellanske Sky kan ses henholdsvis til venstre og til højre for laserstrålen. Disse nærtliggende, irregulære dværggalakser er iøjnefaldende objekter på den sydlige stjernehimmel og kan let ses med det blotte øje. Den tydelige klare stjerne til venstre for den Store Magellanske Sky er Canopus, den klareste stjerne i stjernebilledet Carina (Kølen), mens stjernen i øverste højre del af billedet er Achernar, den klareste stjerne i stjernebilledet Eridanus (Floden).

Dette billede er taget af Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører.

Noter

[1] VLTs fire enhedsteleskoper er opkaldt efter objekter på himlen i det indfødte Mapuche-sprog, Mapudungun. Enhedsteleskoperne (Unit Telescope, UT) hedder: Antu (UT1, Solen), Kueyen (UT2, Månen), Melipal (UT3, Sydkorset) og Yepun (UT4, Venus).

Links