potw1838-da — Ugens billede
Phoenixeksplosion
17. september 2018: Ugens billede viser en dværggalakse i det sydlige stjernebillede Phoenix, og den kaldes ret så indlysende for Phoenixdværgen! Den galakse er ret så enestående, for den passer ikke i systemet, som ellers bruges til at betegne dværggalakser; ud fra faconen skulle den kaldes en sfærisk dværggalakse - hvor der ikke er nok gas tilbage til at danne nye stjerner, men det viser sig, at der i nærheden er en gassky, som er i kontakt med galaksen, og det antyder, at der for nyligt er sket stjernedannelse, og at den dermed må indeholde en population af unge stjerner. Gasskyen ligger ikke inde i selve galaksen, men den er stadig bundet til den via tyngdekraften. Det betyder, at skyen med tiden vil falde tilbage i galaksen. I og med, at skyen er relativt tæt på, er det sandsynligt, at den effekt, som oprindeligt forårsagede, at den blev kastet ud, stadig er igang. ...