Ugens billede 2022

21. marts 2022: Kraftige laserstråler står ud fra Unit Telescope 4 på ESOs Very Large Telescope (VLT), som befinder sig i Atacamaørkenen i Chile. Hvor er de på vej hen? Til et lag i Jordens øvre atmosfære omkring 90 kilometer oppe, hvor der er en del natriumatomer til stede. Lasernes farve er justeret til at eksitere disse atomer, så de lyser kraftigt op som om de var stjerner. Astronomerne bruger dem som kunstige stjerner, så man kan beregne hvor meget lufturo vores turbulente atmosfære skaber til forstyrrelse for observationen af himmelobjekterne. Et teleskopspejl, som kan deformeres får disse informationer indlæst, og kan så korrigere turbulensen væk mens observationerne foregår, så himmelobjekterne står meget mere klart og stabilt i teleskopets instrumenter. Teknikken kaldes adaptiv optik. Teleskopet her, som har navnet Yepun, er det eneste af de fire store teleskoper på VLT, som er udstyret med sådan en Laser Guide Star Facility. Hver laserstråle ...

14. marts 2022: Billedet her viser den flotte galakse NGC 4254, som også kendes som Messier 99. Den er et eksempel på en grand design spiralgalakse, hvor der er kraftige fremtrædende og velafgrænsede spiralarme, som tydeligt snor sig omkring galaksens centrum. Messier 99 befinder sig 49 millioner lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Berenikes Lokker (Coma Berenices). Billedet her er optaget i fine detaljer med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT). Det er sammensat af observationer foretaget i forskellige farver eller bølgelængder, og det viser gasskyer ioniseret af nyfødte stjerner. Hydrogen-, oxygen- og svovlgasser vises henholdsvis i rødt, blåt og orange. Billedet er optaget i forbindelse med projektet Physics at High Angular resolution in Nearby GalaxieS (PHANGS), hvor der optages billeder i høj opløsning af nære galakser hen over alle bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum med det formål at forstå hvordan stjernedannelsen sker i galakserne.

7. marts 2022: Omkring 500 millioner lysår borte, i stjernebilledet Billedhuggerværkstedet (Sculptor) finder vi en ret så underligt udseende galakse, som har fået navnet Cartwheel-galaksen. En gang var den en normal spiralgalakse, men den har været ude for et frontalsammenstød med en mindre ledsagergalakse for adskillige millioner år siden, og det er det, der har givet den dette her særlige udseende som en lyskrans. Men der er også andre mærkværdigheder i dette himmelobjekt. I det nederste venstre hjørne af ringen sker der noget interessang. Billedet til højre er optaget i december 2021 med ESOs New Technology Telescope (NTT), og den klare plet er en supernova. Billedet til venstre er fra august 2014, og optaget med instrumentet MUSE (Multi Unit Spectroscopic Explorer), som er monteret på ESOs Very Large Telescope. Det viser galaksen før supernovaeksplosionen fandt sted. Begivenheden, som kaldes SN2021afdx, er en type II supernova, som er den type, hvor en tung ...

28. februar 2022: Det her forunderlige nattesyn, som er optaget tæt ved det 1,54m Danske Teleskop og 3,6m teleskopet på en vej på La Silla, viser Mælkevejen over horisonten, ledsaget af De magellanske Skyer. ESOs 3,6m Teleskop, som ses i midten af billedet på toppen af bjerget i det fjerne, er hjemsted for instrumentet HARPS, hvis opgave er at opdage planeter udenfor Solsystemet ved hjælp af radialhastighedsmetoden. Med den metode kan man finde en exoplanet ved at måle den vrikken, som dens stjerne foretager i takt med at planeten trækker i stjernen via tyngdekraften. Teleskopbygningen over de orange lamper huser det danske 1,54m teleskop. Tårnene til venstre er understøtningen for de teleskoper, som hedder BlackGEM. De var ikke installerede da billedet blev taget. BlackGEM er en gruppe teleskoper, som skal søge efter lys udsendt fra de optiske modstykker til de kraftigste kilder til tyngdekraftsbølger, som for eksempel kolliderende neutronstjerner og sorte huller. Til ...

21. februar 2022: Solen står op bag Cerro Armazones på dette billede fra 2016. Lyset sætter bjergtoppens flade profil i silhouet, og Venus kigger med lige over selve bjerget mens en ny dag gryr. Billedet viser et smukt eksempel på crepusculære stråler, som opstår når objekter som for eksempel skyer eller bjerge skygger for dele af det sollys, som strømmer imod os. Fænomenet ses typisk når Solen står lavt ved solopgang eller solnedgang, eller når solstrålerne titter frem imellem hullerne i skyer, så der står en vifte af stråler, som peger tilbage imod Solens position på himlen. Jo mere støv eller dis, der er i luften, des tydeligere bliver effekten. Toppen af Cerro Armazones blev planeret fordi bjerget skal være hjemsted for Extremely Large Telescope (ELT), ESOs næste flagskibsobservatorium, som for tiden er under opførelse, og som forventes klart til brug i midten af dette årti. Med et hovedspejl med en samlet diameter ...

14. februar 2022: Imellem banerne for Mars og Jupiter findes nogle efterladenskaber fra Solsystemets tidlige historie: det inderste asteroidebælte. Området er fyldt med usædvanlige asteroider, og viden om deres oprindelse afslører noget om, hvad de tidlige jordlignende planeter er sat sammen af. Blandt dem er en af de mere usædvanlige asteroiden Elektra, som vi viser et billede af her, optaget med instrumentet SPHERE, som er installeret på ESOs Very Large Telescope på Paranalobservatoriet, Chile. Førhen har vi vidst, at Elektra har ikke kun een, men to måner i kredsløb - vist henholdsvis med den orange og grønne bane. Nu har et hold astronomer ledet af Anthony Berdeu fra National Astronomical Research Institute of Thailand fundet en ny satellit, som kredser om asteroiden - vist med den blå bane. Med den nye opdagelse bliver Elektra det første kendte firedobbelte asteroidesystem. Den nye tredje af Elektras måner, som indtil videre kaldes S/2014 (130) 2, befinder ...

7. februar 2022: Omkring 70 millioner lysår borte fra Jorden i stjernebilledet Tranen (Grus) lurer galaksen NGC 7582. Det er en spiralgalakse med et supertungt sort hul i midt i. Billederne her er optaget som en del af et projekt hvor forskerne studerer virkningen af et aktivt sort hul på stjernedannelse i en galakse, og det er instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT) som er brugt til optagelserne. I galaksen findes en aktiv galaksekerne, som kaldes en AGN. Det er en meget energirig "fordøjelsesproces", som får sin energi fra det stof, som det supertunge sorte hul guffer i sig fra dets nærmeste omgivelser. I processen ophedes stoffet, og udsender dermed enorme energimængder og kraftige vinde ud i omgivelserne. Men hvordan påvirker det galaksen som helhed? For at finde ud af det har man i et nyligt forskningsprojekt, ledet af Stéphanie Juneau fra NSFs NOIRlab i USA set på fordelingen af nogle ...

31. januar 2022: Det går fremad med byggeriet af Verdens største himmeløje; ESOs Extremely Large Telescope (ELT). Efter en kraftig opbremsning af projektet på grund af COVID-19, hvor byggepladsen har været helt lukket i næsten et helt år, blev arbejdet genoptaget midt i 2021. Billedet her, fra januar 2022 viser fundamenterne for det enorme teleskop med en diameter på 39 meter, og dermed er vi kommet endnu et trin nærmere på at afsløre nogle af de mest flygtigte gåder i Universet. De første dele af ELTs imponerende kuppelbygning tager form. Bygningen bliver omkring 80 meter høj, og får en diameter på cirka 88 meter - svarende så nogenlunde til arealet af en fodboldbane. Til venstre ser man stilladset og de første buede vægge, som skal bære kuplen. Udenpå den bærende ring opføres en cirkulær bygning med diverse hjælpeudstyr, og betonfundamentet til den er næsten færdigt. De forskellige elektriske, termiske og hydrauliske anlæg, som ...

24. januar 2022: Omkring 600 millioner lysår borte i stjernebilledet Vega er de to galakser NGC 4567 og NGC 4568 i færd med at kollidere og smelte sammen. De har fået kælenavnet Sommerfuglegalakserne, fordi de ligner et par vinger. Vi ser det her på billedet, som er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2 (FORS2), som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal Observatoriet i Chiles Andesbjerge. Galaksesammenstød er slet ikke så usædvanlige i Universet. Man kunne måske forestille sig, at de er voldsomme og ødelæggende, men i virkeligheden er de forbavsende fredelige; nærmest som en vals imellem stjerner, gas og støv med koreografi af tyngdekraften. Et sådant sammenstød med efterfølgende sammensmeltning menes også at blive vores galakse Mælkevejen til del, når den, som forskerne mener, med tiden vil støde sammen med den nabogalakse, som vi kalder Andromedagalaksen. FORS2 kaldes ofte Paranals "Schweizerkniv" på grund af instrumentets ...

17. januar 2022: ESOs VLT Survey Telescope (VST) står under Mælkevejens stjerner som en tavs vagtpost i denne uges Picture of the Week. VST, som netop har kunnet fejre sin 10års fødselsdag, befinder sig på ESOs Paranalobservatorium sammen med sin næsten-navnebror Very Large Telescope (VLT). VST har dog et helt andet formål end VLT. Istedet for at stirre på småbitte udsnit af himlen i stor detalje, så scanner VST hen over meget større områder af himlen for at katalogisere og kortlægge alt fra nære stjerner til fjerne galakser. ESOs Paranal Observatorium, i Chiles Atacamaørken er det ideelle sted for jordbaseret astronomi. Over 300 nætter om året er det stjerneklart, det er fjernt fra kilder til lysforurening, og luften er klar nok til at man kan se Mælkevejen i så flotte detaljer, som billedet viser.

10. januar 2022: Ugens billede ser i denne uge næsten ud til at være lige til at spise! Men selvom det kan ligne en mundvandsdrivende karamelkanelsnegl, så er det i virkeligheden et billede af galaksen NGC 1300, som befinder sig 61 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Floden. NGC 1300 er en spiralgalakse med en bjælke af stjerner og gasser; det, der krydser horisontalt tværs igennem billedet, og en central ring, hvor der foregår intens stjernedannelse. Billedet er sammensat af observationer foretaget i nogle af lysets forskellige farver - eller bølgelængder. Den gyldne karamelglød svarer til skyer af molekylære gasser, som er det råmateriale, som stjerner dannes af. Disse data er optaget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i. De blålige områder i baggrunden viser fordelingen af lidt ældre, men nydannede stjerner, og de er fotograferet med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT). ...

3. januar 2022: A very bright and large point is the undisputed protagonist of the top half of this picture of the sky above ESO’s Very Large Telescope (VLT) on Cerro Paranal in Chile’s Atacama Desert. Yet if you take a closer look, you will notice it is not just one point, but two, very close to each other. What you see is, in fact, a conjunction of Jupiter and Saturn. Jupiter and Saturn are the two largest planets in the Solar System, almost 320 and 95 times as massive as the Earth, respectively. They are not rocky, like the Earth or Mars, but are mainly made up of hydrogen. They both have tens of moons, many of which we think did not form together with the planets they orbit, but were instead captured at a later stage by their strong gravitational fields. Conjunctions occur when two objects are aligned in the sky. ...