Ugens billede 2019

30. december 2019: Denne uges Picture of the Week viser himlen over ESOs Paranal Observatorium i strålende farver - både blåt, purpur, orange, grønt, gult og rødt, som blander sig til dette smukke syn på området i Chile. Et af hjælpeteleskoperne - Auxiliary Telescopes (ATs) - som er en del af ESOs Very Large Telescope (VLT) kan ses i forgrunden, badet i et spøgelsesagtigt gullliggrønt skær. Dette AT er et af de fire 1,8 m teleskoper, som supplerer de fire kæmpe 8,2-meter fætre (Unit Telescopes). AT'erne er noget særligt: de er helt selvforsynende, og afhængigt af behovene for det aktuelle observationsprojekt, kan de anbringes på op til 30 forskellige punkter på et netværk af spor på bjergtoppen. Sammen med de store teleskoper udgør de VLT Interferometeret (VLTI), som kan indfange lyset fra et himmelobjekt, og sende det til det samme focuspunkt via et system af spejle i underjordiske tunneler. Alt i alt giver ...

23. december 2019: Her hen imod årets slutning, stopper vi op et øjeblik for at sende en hilsen til alle omkring os på vegne af alle her ved ESO - European Southern Observatory. Vi ønsker alle en glædelig tid og et frugtbart 2020, og vi ser frem til at kunne dele endnu et godt år med jer alle.

16. december 2019: Selvom det kan synes svært med den udsigt, så husk når du besøger Paranalobservatoriet at holde øjnene ved jorden - eller også risikerer du at snuble. Denne uges Picture of the Week viser indgangen til et af de laboratorier under ESOs Very Large Telescope (VLT) platform på toppen af Paranalbjerget, hvor der arbejdes med den astronomiske teknik, som kaldes interferometri. VLT består af fire store Unit Telescopes og fire mindre Auxiliary Telescopes (ATs) — og to af de sidstnævnte kan ses her. Astronomerne kan bruge disse teleskoper i forskellige kombinationer for at lægge deres kapaciteter sammen, og med interferometri kan man opnå billedskarpheder, som er meget større end hvad der er muligt med de enkelte teleskoper. Det smarte trick klares under selve platformen i et net af tunneler fyldt med specialudstyr, som styrer og bearbejder det lys, som teleskoperne høster ind. Paranalobservatoriet befinder sig i det nordlige Chile på toppen ...

9. december 2019: Det nye overskyede billede her, af tågen RCW 36 (eller Gum 20) er optaget med ESOs Focal Reducer and low dispersion Spectrograph (FORS). Billedet viser et af de områder med intens stjernedannelse, som befinder sig tættest på vores Solsystem; omkring 2300 lysår borte. Området er i stjernebilledet Vela (Sejlet), og emissionstågen RCW 36 er blot en mindre del af en meget større gruppe af tåger, som kaldes Vela Molecular Ridge. Nogle af områderne i RCW 36 er tætte nok til at blokere for baggrundslyset, og det danner de pletter og striber af helt sort i billedet. Selvom den slags skyer ser mørke ud, er det de eneste områder i Universet, hvor der sker stjernedannelse. Klumper af molekylært hydrogen og kosmisk støv kollapser og koncentreres til stjerner, som omkredses af små planetfamilier, ligesom i vores eget Solsystem. FORS er installeret på ESOs Very Large Telescope. som er et af Verdens mest ...

2. december 2019: Her rejser Mælkevejen sig i al sin majestæt over ESOs La Sillaobservatorium i Chile, med det brede lysbånd prikket med røde områder med stjernedannelse og mørke snoede filamenter af interstellart støv. To af teleskoperne på stedet, 1-meter Schmidtteleskopet (til venstre) og MPG-ESO 2.2-meterteleskopet (til højre) kan ses også. Alle de stjerner, vi kan se med det blotte øje på himlen hører til Mælkevejen, ligesom Solen gør det, men vi kalder ofte den tykke strøm af stjerner hen over himlen for "Mælkevejen". Det gør vi fordi vi befinder os inde i denne hjemgalakse med hele Solsystemet, og vi er i en af galaksens spiralarme, omkring to tredjedele ude fra centerområdet. Selve vores galakse har form som en enorm pandekage med en æbleskive i midten. Næsten alt, hvad den består af af stjerner, gas, støv og planeter befinder sig i en tynd skive. Det vi ser på himlen som Mælkevejen er denne ...

25. november 2019: Højt oppe i udkanten af den chilenske Atacamaørken, på himlen over ESOs La Sillaobservatorium, suser et meteor hen over den stjernebestrøede og støvede Mæklevej. Det smukke forløb havde en stille og stillestående tilskuer, som her ses i venstre del af billedet: Swedish-ESO Submillimetre Telescope (SEST). SEST blev opført i 1987 for ESO og det svenske råd for naturvidenskabelig forskning, og det blev taget ud af brug i 2003. I de 16 år observerede teleskopet under en af de mørkeste og klareste himmelområder i Verden. Ved bygningen var det 15 m store SEST det eneste store teleskop på den sydlige halvkugle af Jorden, som kunne observere i submillimeterområdet. Da det var aktivt, blev SEST brugt til en bred vifte af forskningsområder, heriblandt observationer af Mælkevejens centralområder, og studier af vores galakses to satellitter, de to Magellanske skyer. I 1995 udførte SEST observationer af Boomerangtågen - en gassky, som er dannet omkring ...

18. november 2019: ESOs astronomiske anlæg i Chile summer af aktivitet, og udgør oaser i det ellers øde og tørre landskab i Atacamaørkenen. Det fjendske og fjerne sted synes måske et underligt sted at slå sig ned, men Atacama er et af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi. Der er stort set ingen skyer, der er meget ringe lysforurening, og bortset fra polaregnene er det det tørreste sted på kloden - der falder under to centimeter nedbør om året! Chile har været vært for ESOs teleskoper siden 1960'erne. Det er på observatorierne ved La Silla, Paranal, og Chajnantor Højsletten. På billedet troner Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), som er den del af Paranalobservatoriet. VISTA står på en bjergtop lige i nærheden af Cerro Paranal, hvor det banebrydende VLT (Very Large Telescope) befinder sig, og VISTA er det største teleskop i Verden til oversigtsoptagelser af himlen i nær-infrarødt ...

11. november 2019: Teleskoperne på ESOs La Silla Observatorium i Chile arbejder på at observere og forstå det store Univers - men meget tættere på hjemmefra der også masser af interessante naturfænomener. Et eksempel er denne 22-graders glorie med et engleagtigt skær. Billedet er taget højt oppe i den afsidesliggende Atacamaørken, men et lignende syn kan ses hele året rundt og fra alle steder i Verden. Glorier af denne type dannes, når lyset fra Solen eller Månen passerer igennem cirrusskyer højt oppe i Jordens atmosfære. De små iskrystaller, som danner disse skyer, fungerer som miniatureprismer. De ændre retningen for det lys, som passerer igennem dem ved den effekt, som kaldes refraction. De lysstråler, som påvirkes på den måde har det med at samles i vinkler, hvor de bliver afbøjet så lidt som muligt i forhold til deres oprindelige retning. For lige præcis den facon af iskrystaller, som mest udgør cirrusskyerne, er den vinkel ...

4. november 2019: Her er en sjældent set vinkel, som er et insider-kig på et af ESOs frontlinieteleskoper VST - VLT Survey Telescope. VST befinder sig på ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det er verdens største teleskop beregnet til at overvåge himlen i synligt lys - et stærkt værktøj i studiet af Universet. Herfra, hvor billedet er optaget, ser man instrumentet OmegaCAM foran i midten inde i det arrangement, som stabiliserer instrumentet - som er et vidvinkel kamera. Når natten falder på, og teleskopkuplen åbnes, går VST i gang med arbejdet. Højden og den tørre luft i Atacamaørkenen giver perfekte betingelser til astronomiske observationer. Her er skyfri himmel og meget lidt lysforurening det meste af året. Dermed kan man få helt fantastiske billeder af blandt andet Mælkevejen, som strækker sig op over teleskopet; med smukke farver, striber af mørkt interstellart støv, og de klare forgrundsstjerner.

28. oktober 2019: Det her meget enkle og rolige billede af den store elliptiske galakse NGC 1404 — 62 millioner lysår borte, i stjernebilledet Fornax (den kemiske Ovn) skjuler den grumme sandhed om galaksen. NGC 1404 er en af galakserne i den store Fornaxhob og den falder langsomt ind imod hobens kerneområder. På vej ind imod hobens store centregalakse NGC 1399 bliver gasarterne i NGC 1404 med vold og magt revet væk fra den, og det efterlader en aflang tydelig gashale bag den. Selvom den ikke kan ses på dette billede, kan gasarterne tydeligt ses på röntgenoptagelser af galaksen. Med tiden vil NGC 1404 miste det meste af sin varme gas, og dermed vil den ikke længere kunne danne nye stjerner. ESOs Very Large Telescope (VLT) har fanget dette billede af NGC 1404 med instrumentet FORS. Den klare stjerne i forgrunden nederst til venstre er HD 22862.

21. oktober 2019: I en fjern del af Chiles Atacamaørken, i en højde på over 2600 meter, finder vi Paranalobservatoriet. Regnet efter samlet areal til at indfange lys er det det største observatorium på den sydlige halvkugle, og det huser flere af ESOs frontlinieteleskoper. På selve Paranalbjergtoppen, som her ses direkte under en underligt fredelig gul Måne står ESOs Very Large Telescope (VLT) og 2,6-meter VLT Survey Telescope (VST). VLTs fire Unit Telescoper ses på bjergtoppen ved siden af de mindre Auxiliary Telescopes helt til venstre, og VST i højre side. Der er brug for mere plads efterhånden som ESO udvider sin maskinpark af teleskoper på den sydlige halvkugle. På en anden bjergtop cirka 1500 meter fra de nævnte - helt til højre i billedet - står VISTA - ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy. VISTA begyndte at observere i 2009, og fra det har vi fået gribende smukke billeder af ...

14. oktober 2019: Som ved mange andre af ESOs teleskoper er der også opstillet et all-sky kamera ved Det danske 1,54-meterteleskop på La Sillaobservatoriet. Kameraet sender billeder fra stedet 24/7, så alle over hele Verden kan se teleskopet i funktion. Klikker man ind, kan man også se astronomer og ingeniører i arbejdet, nyde den smukke nattehimmelmed Mælkevejen, og - med lidt held - se nogle af de lokale! På billedet her er en af de lokale fugle kommet med, fordi den har sat sig på kamerakuplen, formentlig uden at viden, at den spærrer for udsigten. Selve arten er ikke opklaret, men det er et nattebillede, så måske har fuglen været på jagt, og det kan give en antydning. Selvom ESOs observatoriet er bygget højt og tørt i Chiles Atacamaørken, så findes der i området en hel del vildt, såsom de lamalignende Vicuñaer, skarptseende Andesræve, store rovfugle, vildheste og vildæsler. De er tilpasset til ...

7. oktober 2019: På billedet her har vi en komet, som for det meste befinder sig i udkanten af Solsystemet: komet C/2016 R2 (PANSTARRS). Som navnet viser, blev kometen opdaget i 2016 med Pan-STARRS teleskoperne på Hawai’i. Det nye billede, som ses her, er optaget i forbindelse med et projekt på ESOs Paranal Observatorium med betegnelsen the Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars — eller, i kortere udgave: SPECULOOS. Kometer er kugler af støv, is, gas og klippe. Når de kommer ind tæt på Solen, varmer den isen op, så den bliver til gasarter, og de forsvinder så ud i rummet ved en proces, som kaldes “udgasning”. Gasserne danner en ujævn 'atmosfære' omkring kometkernen - det, som kaldes dens koma, og desuden ofte flotte haler. Observationer med SPECULOOS viser, at halen af C/2016 R2 (PANSTARRS) ændrer sig dramatisk i løbet af blot en enkelt nat, så vi har en meget varieret stribe ...

30. september 2019: Halen af en kosmisk vandmand er undersøgt i detaljer af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESO’s Very Large Telescope (VLT). Astronomerne har kortlagt en stribe af knuder af gas, som strømmer ud fra en spiralgalakse med katalogbetegnelsen ESO 137-001. Den himmelske gople ses her i smukke detaljer. De forskellige dele af billedet her er optaget med forskellige teleskoper: Galaksen og dens omgivelser er fotograferet med Hubble Rumteleskopet; halerne, som består af strømme af hydrogen, og som vises her i klar purpur er fra instrumentet MUSE, som er monteret på VLT, og klare varme områder af CO2 ser vi som flammer af orange, som er optaget med ALMA. Halerne skyldes et dramatisk fænomen, som kaldes ram-pressure stripping. Rummet imellem galakserne i en galaksehob er ikke tomt, men er fuld af stof, som fungerer som en træg væske. Når en galakse bevæger sig igennem modstanden i sådan et område bliver gasser ...

23. september 2019: Ugens Picture of the Week viser os Mælkevejens hjerte højt over Chajnantorhøjsletten. Det område af Atacamaørkenen i Chile er et af de tørreste og mest højtliggende på Jorden. De to ting i kombination forårsager de ideelle forhold, som skal tiln når man vil observere rummet i millimeter- og submillimeterbølgelængderne. Normalt absorberer Jordens atmosfære og især vanddampen disse strålingsområder. Derfor er det ingen overraskelse, at der lige netop på Chajnantorhøjsletten befinder sig et frontlinieteleskop, som studerer lyset fra nogle af Universets koldeste objekter, nemlig ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Oven over de snørklede støvskyer og gløden fra milliarder af stjerner danner Mars, Saturn og stjernen Antares en markant trekant på himlen på billedet her. Det slørede grønne objekt til venstre i billede, som næsten drukner i lyset fra Mælkevejen, er den interplanetariske gæst Comet 252P/LINEAR.Den komet susede forbi Jorden i april 2016. Den var for svag til at kunne ses ...

16. september 2019: 4. til 18. august 2019 blev der afholdt AstroCamp 2019 på Centre for Environmental Education and Interpretation in the Corno de Bico Protected Landscape i det nordlige Portugal. AstroCamp er et akademisk program med hovedvægt på astronomi rettet til udskoling og gymnasium, hvor målet er at bringe studerende med forskellige baggrunde og livserfaringer - dog med fælles interesse i astronomi - sammen. Der var 18 deltagere imellem 15 og 18 år - 11 piger og 7 drenge, og de kom fra Brasilien, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. I løbet af de to uger fik de astronomiinteresserede unge kurser i relativitet, stjernernes fysik, galakser og Universet som sådant; de observerede nattehimlen både med det blotte øje og med teleskoper, og de var i onlinekontakt med astronomer og fysikere fra forskellige lande. Desuden gennemførte de også et beregningsprojekt, hvor de arbejdede med data fra nogle af verdens bedste teleskoper. ...

9. september 2019: På det smukke billede her stiger Mælkevejen op over Residencia ved ESOs Paranal Observatory. Observatoriet ses på toppen af et af bjergene i det fjerne. Residencia er ESOs private hotel beregnet til staben på Paranal, så astronomer, ingeniører, teknikere og andre besøgende har et hjemsted væk hjemmefra. Stedet kendes som "astronomernes oase", for i bygningen er der ud over værelserne restaurant, musikværelse, bibliotek, svømmebassin og endda en sauna, hvor alle kan slappe af imellem arbejdsperioderne og i fritiden. Bygningen havde også en rolle i James Bond-filmen “Quantum of Solace” (2008), og udenfor indgangen findes stadig to store "klipper" af glasfiber, som havde en rolle i filmen. Billedet her er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek, og det viser helt klart hvordan kunstlys kan forurene omgivelserne. De klare lys fra Recidencia næsten blænder sammenlignet med lyset fra stjernerne. Kunstigt lys spredes af partiklerne i atmosfæren, og det kan totalt drukne ...

2. september 2019: NGC 3351, som også kaldes Messier 95, blev opdaget i 1781 af den franske astronom og landmåler Pierre Méchain, som samarbejdede med Charles Messier. NGC 3351 er en stavspiralgalakse, og den befinder sig i stjernebilledet Løven (Leo). Nye observationer af himmelobjektet har vist processen stellar feedback i fuld funktion. Stellar feedback er en proces, hvorved energi bliver fordelt tilbage ud i det interstellare medium inde i galakser, hvor der sker stjernedannelse. I denne her galakse forekommer stjernedannelsen i en ring omkring galaksens kerne i en så voldsom grad, at vi faktisk kan se, at der bliver udspyet enorme bobler af varm gas. Den gas kan så igen bidrage både positivt og negativt til en yderligere stjernedannelse, som foregår andre steder i galaksen. Data, som ligger til grund for denne observation, er optaget med ALMA, NASA/ESA Hubble Space Telescope og Very Large Telescope, så vi ser atter en gang, at videnskabeligt ...

26. august 2019: Sne er en sjældenhed på Paranalobservatoriet, men når det en gang imellem forekommer, bliver det øde chilenske landskab omdannet til noget ret så ekstraordinært og ujordisk. Det fjerne snedækkede bjerg i midten er Cerro Paranal, hvor ESOs Very Large Telescope (VLT) holder til. VLT består af fire store Unit Telescopes (UTs) — Antu, Kueyen, Melipal, og Yepun — og fire mindre hjælpeteleskoper; Auxiliary Telescopes (ATs). På billedet kan man lige ane toppen af to af UT'erne, som dukker frem over bjergtoppen, ved siden af bygningen til VLT Survey Telescope (VST), som begyndte sine observationer i 2011. Det er ESO Photo Ambassador Gerhard Hüdepohl, som har taget billedet. Alle former for nedbør er sjældne i Atacamaørkenen - området er det tørreste sted i Verden, bortset fra polarområderne. Nogle steder i Atacama har det ikke regnet overhovedet siden man begyndte at gøre optegnelser! I et område, hvor der er i gennemsnit 330 ...

19. august 2019: Parabolen til Atacama Pathfinder Experiment (APEX) med en diameter på 12 meter står ensom i dette luftfoto fra Chajnantorhøjsletten i det nordlige Chile. Sneen i baggrunden antyder de isnende temperaturer, som man finder i en højde på over 5000 meter over havet. Teleskopet står i den tørre Atacamaørken, hvor der i gennemsnit falder bare 100 millimeter nedbør om året. Siden det havde first light i 2004 har APEX bidraget en masse til vores viden om Universet i submillimeterbølgelængder indenfor stjerne- og planetdannelse, meget fjerne galakser i det tidlige Univers og de forhold, som hersker i molekylskyerne i rummet. Blandt andre vigtige opdagelser, som APEX har gjort er den første observation af hydrogen peroxid i rummet, og den første observation af en stofskive omkring en ung, tung stjerne. APEX har en modificeret prototype for ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array som antenne. ALMA er lige i nærheden, og det er Verdens ...