potw1612-da — Ugens billede
Alt er stille i børneværelset - eller?
21. marts 2016: Den mørke plet, som snor sig hen over dette flotte billede af stjerner i stjernebilledet Ophiuchus er ikke helt, hvad den måske ser ud til.Det ser ud, som om der ikke er nogen stjerner i området, men det er der skam. De er blot skjulte bag pletten, som er en tæt støvsky med katalognavnet LDN 1768.Selvom de ser ret kedelige ud, er skyer som LDN 1768 meget interessante for astronomerne. Det er nemlig her, de nye stjerner dannes. Inde i disse enorme barnekamre findes protostjerner - altså stjerner i de allertidligste faser af deres tilværelse. De er stadig i gang med at dannes af de gasarter og støvet, som er i skyerne.Protostjerner er relativt kolde, og de er endnu ikke begyndt at udsende synligt lys. Istedet stråler de i submillimeterbølgelængder, som vi ikke kan se med øjet. Heldigvis bliver disse bølgelængder ikke absorberet af støvskyen, så med særlige teleskoper, som ...