Ugens billede 2016

8. august 2016: ESOs Very Large Telescope (VLT) Unit-teleskoper set i lyset fra nattehimlen er temaet for denne uges billede i serien Picture of the Week. VLT er et af de største og mest avancerede astronomiske anlæg i Verden. Det består af fire ens Unit-teleskoper, som hvert har en diameter for hovedspejlet på 8,2 meter. Hvert af teleskoperne kan fungere helt selvstændigt, men de kan også kombineres med andre teleskoper på bjergtoppen til det, som kaldes et interferometer. Det giver en opløsningsevne, altså en skarphed så man kan se detaljer, som er 25 gange skarpere end ved blot at bruge et enkelt af de store teleskoper. VLT befinder sig 2635 meter over havets overflade i Chiles Atacamaørken, hvor atmosfærens indhold af vanddamp er så lavt, så VLT kan observere i både infrarødt og synligt lys. Bjergtoppens helt fantastiske observationsforhold kan ses på billedet her, hvor det vrimler med stjerner. Hen over billedet strækker ...

1. august 2016: Her kombineres videnskab og kunst i et smukt foto taget i Chilse Atacamaørken af ESOs Photo Ambassador Adhemar M. Duro Jr. Adhemar rettede sit kamera mod Himlens Sydpol, det punkt, som er centrum for alle de lysende buer og cirkler. Alle stjernerne på nattehimlen drejer sig om dette punkt. I løbet af flere timer skaber drejningen stjernespor, hvor hver enkelt stjerne ville tegne en fuld cirkel på et helt døgn, hvis ikke dagtimerne kom i vejen.Sporene viser stjernernes forskellige lysstyrker og farver, og man kan gå på jagt for at finde stjernebillederne. I venstre side af billedet ses et kort lige lysspor tværs igennem buerne. Det kommer fra et stjerneskud - et meteor, som fordamper på sin vej ned igennem Jordens atmosfære. I det tørre og rå ørkenlandskab har man perfekte muligheder for at se på nattehimlen. Her er landskabet oplyst blot af lyset fra stjernerne. På grund af de ...

25. juli 2016: Hver af de tusinder af pletter i dette nye billede svarer til en fjern stjerne, og de lysende blå huller viser de to nabogalakser, den Store og den Lille Magellanske Sky. Billedet ser godt nok ud som om det er fremstillet ved hjælp af et af de store teleskoper, men faktisk er det optaget fra ESOs La Silla Observatorium med et transportabelt udstyr bestående af et SBIG STL-11000M CCD kamera og en Canon forsatslinse. Det viste billede har været bragt i en videnskabelig artikel sammen med helt moderne simuleringer, og det er et spændende eksempel på, hvordan en hurtig linse, et lille kamera og en lang eksponeringstid på et af Verdens bedste astronomiske observationssteder tilsammen kan afsløre udbredte svage strukturer bedre end selv et stort teleskop. Det dybe billede er optaget med the LRGB teknikken, og det kan give en forståelse af, hvordan man kan skabe flotte astrofotografier. Det er ...

18. juli 2016: Her er et virkeligt sjældent syn: Vand i Atacamaørkenen!Spejlet i den stille vandoverflade kan man se den velkendte profil af Cerro Paranal, som er hjemsted for ESOs Paranal Observatorium.Ørkenen er et af de tørreste og mest ugæstfri steder på Jorden. I gennemsnit falder der i området omkring Cerro Paranal mindre end 10 millimeter regn om året, så billedet her er taget lige efter en regnbyge. Kort tid efter, var den lille lagune fordampet, og så var dalbunden så tør og hård, som den plejer.Men det, som helt sikkert er dårligt for den smule flora og fauna, som er i området, er rigtig fint for astronomerne. Fra Paranal kan de observere året rundt, fordi der kun sjældent er regnskyer, og fordi luften er så tør. I mere end 300 nætter om året kan der observeres, og det gør Atacamaørkenen til et af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi.Billedet ...

11. juli 2016: Vores egen galakse, Mælkevejen går i bro hen over ESOs La Silla Observatorium i Chile på billedet her. Det er et panorama i ultra høj opløsning, fotograferet af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. La Silla befinder sig i den sydlige udkant af Atacamaørkenen, hvor der er ganske mange observatorier med teleskoper, som studerer nattehimlen. Det er et af de mørkeste steder på Jorden, og højden over havet er 2 400 m, så teleskoperne er oppe over det meste af atmosfæren og skyerne. Det gør det muligt at studere kosmos i de fineste detaljer. Fint er også billedet her! Galaksens struktur med skyer og støv afslører sig som en strålende og farverig bue af lys over e MPG/ESO 2.2-meter-teleskopets åbne kuppel. Lige i kuppelåbningen er Den store Magellanske Sky tilsyneladende lige ved at blive spist. I midten af billedet ses en række lyserøde og pink strukturer. Det er blandt andet den ...

4. juli 2016: Når man er ESO Photo Ambassador, hedder Adhemar Duro og holder ind ved vejsiden på vej til et af ESOs observatorier i Chile, kan der komme noget som dette her ud af det. Vejen her snor sig op til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, ALMA, som ligger i en højde af 5000 meter over havet. Billedet er optaget med lang eksponeringstid. Derfor er stjernerne trukket ud som cirkler på nattehimlen. De kredser om den Sydlige Himmelpol, som er midt i billedet. Over polen finder man den Lille og den Store Magellanske sky, som begge er satellitgalakser til vores egen Mælkevej, og som kun kan ses fra den sydlige halvkugle af Jorden. De ligner slørede blålige skyer. I venstre side af billedet er der et område med rigtig mange stjerner. Det er retningen mod Mælkevejens centrum. Selvom billedet er taget ude i den afsides Atacamaørken, ser man alligevel de fjerne lys fra ...

27. juni 2016: Billedet henter dig op til Verdens mest avancerede observatorium for astronomi i synligt lys: VLT Very Large Telescope, på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Personen i silhouet, som skuer ud i den mørke himmel, er fotograf Babak Tafreshi, og billdedet er taget af en af ESOs andre fotoambassadører Petr Horálek. Tænk dig et øjeblik i Babaks - eller Petrs - sted. Her er du Verdens Herre. Her er stille, her er mørkt, du stirrer op i den uberørte chilenske nattehimmel, hvor der hverken er lysforurening eller masser af vanddamp til at forstyrre oplevelsen. Enhver astronoms eller stjernekiggers drømmenat. Med dit gode kamera ved hånden ligger en fantastisk nat foran dig, med masser af billedmuligheder. Du kan forvente time efter nattetime med klart vejr, uden at skulle frygte uindbudte skyer til at ødelægge billederne eller din egen oplevelse. i midten af billedet ser du Den store Magellanske Sky , og stjernen Canopus,som ...

20. juni 2016: Ugens billede viser hvor meget man kan få ud af instrumentet SPHERE (the Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrument), som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. SPHERE er beregnet til at finde planeter ved andre stjerner, men her er vi noget før planeterne er dannet. Billedet viser en serie brudte støvringe tæt inde omkring den unge stjerne HD 141569A omkring 370 lysår fra Jorden. I en forholdsvis kort periode imellem den protoplanetariske fase, hvor der ikke er dannet planeter endnu og senere, hvor stoffet i skiven er klumpet sammen til planeter ser man denne overgangsskive med strukturer, som dannes af støvet i skiven. SPHERE har givet os helt fantastiske detaljer på grund af instrumentets høje opløsningsevne i infrarødt lys. Billedet dækker et område, som kun er omkring 200 gange større end afstanden fra Jorden til Solen. Den klareste ring har velafgrænsede kanter, og den består tydeligt af ...

13. juni 2016: Her er et eksempel på den teknik. På billedet ses den T-Tauri stjerne som kaldes CVSO 30. Den er omkring 1200 lysår fra os på Jorden, i området, som kaldes 25 Orionis gruppen (lidt nordvest for Orions berømte bælte). I 2012 fandt astronomerne ud af, at CVSO 30 havde en exoplanet (CVSO30b) ved hjælp af en anden teknik, som kaldes transitfotometri. Her ser man, at lysstyrken fra stjernen dykker en smule mens en planet passerer foran stjernen set fra os. Nu er astronomerne så vendt tilbage for at se på systemet med en række forskellige teleskoper. I en ny artikel kombineres observationer fra ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile, W. M. Keck Observatory på Hawaii, og Calar Alto Observatoriet i Spanien. Med de nye data ser det ud til, at der er opdaget endnu en planet. Billedet er sammensat af astrometriske målinger fra VLTs instrumenter NACO and SINFONI. Den ...

6. juni 2016: De store porte over ESOs New Technology Telescope (NTT) er åbne, og en lang strimmel af den sydlige himmel er synlig over teleskopet. Himlen er oversået med stjerner, og Månen oplyser de indre vægge i NTT-kuplen, og får 3,6 meter teleskopet til at kaste skygge. I toppen af teleskopet kan man se sekundærspejlet i midten af ringstrukturen, som igen bliver støttet af de skrå bjælker nede fra hovedspejlets spejlcelle. En af de bemærkelsesværdige ting ved NTT er, at teleskopet har aktiv optik. Det betyder, at hovedspejlet er bøjeligt, så dets form aktivt bliver justeret med motorer og donkrafte mens observationerne er i gang. Billedkvaliteten bliver stærkt forbedret med denne teknik. Sekundærspejlets position bliver også kontrolleret aktivt i tre retninger. Det er ESO, som har udviklet denne teknik, og den bruges nu i alle større moderne teleskoper, som for eksempel Very Large Telescope på Cerro Paranal og det kommende European Extremely ...

30. maj 2016: Højt oppe på Chajnantorsletten står en ensom vicuña - i familie med llamaerne, alpacaerne og kamelerne - foran antennen til APEX teleskopet. Både dyret og antennen er tilpasset til at klare det barske tørre klima i denne fjerne bjergegn. På Chajnantor, i 5 000 meter over havet, kan det blive ret så varmt om dagen fordi sollyset strømmer direkte ned igennem den tynde atmosfære, men om natten går termometeret i bund. APEX-antennen er bygget til at modstå det barske vejr, så den kan klare de nådesløse sollys, høje vindhastigheder og store temperaturudsving fra +20 til -20 celciusgrader. Den hårdføre vicuña har tyk ulden pels, som kan fange den varme luft tæt ved kroppen, og den kan også klare naturens luner i højden. Arten findes kun i store højder i Andesbjergene. De æder af de seje græsarter, som findes på de ellers nøgne skråninger. Selvom Chajnantorhøjsletten er et af de tørreste ...

23. maj 2016: Der er kulilte (CO) i den skive af restprodukter, som omgiver en F-type stjerne med katalognummeret HD 181327. Kuliltemolekylet er det næsthyppigste i det interstellare medium, næst efter hydrogenmolekylet. Alligevel er det første gang, CO er fundet omkring en stjerne af F-typen. Opdagelsen er gjort med 39 af de 66 antenner, som udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), 5000 meter over havet på Chajnantorplateauet i de chilenske andesbjerge. Stjernen HD 181327 befinder sig 170 lysår fra Jorden, i den gruppe stjerner, som kaldes Beta Pictoris moving group. Tidligere er CO kun fundet ved nogle få stjerner af A-typen. De er betragteligt tungere og mere lysstærke end denne stjerne. Med ALMAs fine opløsningsevne og følsomhed er det lykkedes at se den bemærkelsesværdige ring af røg og at kortlægge fordelingen af CO inde i skiven. En af måderne at beskrive planetdannelse og planetsystemer er netop at studere disse skiver af overflødlige materialer. ...

16. maj 2016: 16. marts 2016 blev navnene offentliggjort på de otte deltagere i ESOs første sammenkomst med udgangspunkt i de sociale medier - #MeetESO. Det skete en måned efter, at kampagnen blev sat i gang. 7. maj 2016 fløj deltagerne så til Chile for i fem dage at besøge nogle af de mest interessante astronomiarbejdspladser i Verden: Very Large Telescope (VLT) — Verdens mest avancerede astronomiske observatorium til synligt lys, og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), det største jordbaserede astronomiske projekt. #MeetESO gæsterne nød til fulde deres tætpakkede dagsplaner, som det kan ses af de store smil. Nogle af oplevelserne var sammen med stabene fra ESO og ALMA at være med ved natobservationer på nogle af de mørkeste steder på Jorden, at bo på ESOs Residencia, som er hotel for astronomerne (men som er meget mere kendt som den bygning, som blev 'sprængt i luften' i James Bond filmen Quantum of Solace). ...

9. maj 2016: Ugens billede denne gang viser Vela ringgalaksen, som er den klare kerne omgivet af en babyblå glorie. Som navnet antyder er det særlige ved denne galakse - i det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet) - at den har en kompakt kerne og en stor ring bestående af gasarter og stjerner. Astronomerne mener, at ringgalakser som denne her dannes, når større galakser bliver punkteret af en mindre hidsig galakse, som suser lige igennem hjertet af den større, og undervejs starter en chokbølge, som spreder sig udad. Gassen i galaksen bliver så presset udad mod den store galakses udkanter, og her begynder den at falde sammen og starte en ny stjernedannelse. Vela ringgalaksen er noget usædvanlig fordi den har mindst to ringe. Det tyder på, at sammenstødet er sket for meget længe siden. I billedet er desuden en galakse med betegnelsen ESO 316-33. Den ses lige over og til venstre for Vela galaksen, ...

2. maj 2016: Fire kraftige laserstråler står i skarp kontrast mod den smukke nattehimmel over Unit Telescope 4 (UT4) på ESOs Paranal Observatory. Det er første gang ESO har brugt flere lasere samtidigt, og det er de kraftigste laser guidestjerner, som nogensinde er anvendt til astronomiske formål. Omkring 90 km oppe i atmosfæren får lysstrålerne natriumatomerne til at lyse op, så teleskopets system med adaptive optik har nogen kunstige stjerner at justere efter. Moderne teleskoper bruger adaptiv optik til at udligne atmosfærens udtværende effekt på billederne af himmelobjekter. Det kan lade sig gøre, hvis teleskopet har en klar referencestjerne at styre efter, mens det observere det astronomiske mål. Men der er ikke altid en klar stjerne på himlen der, hvor det er nødvendigt, så astronomerne bruger lasere til at skabe de kunstige stjerner lige hvor der er brug for dem. Natriumatomerne højt oppe i atmosfæren bliver bragt til at lyse med lasernes energi, ...

25. april 2016: Asteroiden (130) Elektra har endnu en satellit - det mindste objekt på billedet her. Det er et hold astronomer under ledelse af Bin Yang (ESO, Santiago, Chile), som har fotograferet gruppen med instrumentet SPHERE, som er installeret på Unit Telescope 3 på ESOs Very Large Telescope på Cerro Paranal i Chile. Elektras nye, anden måne er omkring 2 kilometer i diameter, og den har foreløbig fået navnet S/2014 (130) 1. Elektra er altså et tredobbelt system. Med det samme instrument SPHERE lykkedes det også for forskerholdet at observere et andet tredobbelt asteroidesystem i asteroidebæltet, nemlig (93) Minerva. Asteroider er resterne af de byggesten, som dannede de jordlignende planeter i Solsystemets unge dage. Det er vigtigt at studere asteroider med måner, fordi man med kendskab til deres dannelsesmekanismer også kan få oplysninger om planeternes dannelse og udvikling, som ikke kan skaffes på andre måder. Med data fra SPHERE har forskerne udledt, ...

18. april 2016: Den opgående sol maler himlen over med orange farvetoner ved Cerro Paranal i Chile. Imens er to medlemmer af ESOs Fulldome Expedition, Babak Tafreshi (til venstre) og Your Beletsky Htil højre) igang med af opstille stativer og kameraer til dagens optagelser. Over silouetten af Chiles bjerge poserer den klare planet Venus og Månen med et smilende månesegl for kameraerne. Takket være fænomenet jordskin kan hele måneskiven ses, på grund af lys reflekteret fra Jordens skydække.Teleskopbygningen, som ses i silhouet forrest til venstre er et af de såkaldte Auxiliary Telescope (AT), som er en del af hele anlægget Very Large Telescope (VLT) ved ESOs Paranalobservatorium. Tusmørkefænomenet her er fotograferet af ESO Photo Ambassador Petr Horálek, som også deltager i ESOs Fulldome Expedition. Formålet med ekspeditionen er, at samle flotte billeder til brug i ESOs ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre, som for tiden er under opførelse ved ESOs hovedkvarter i Garching ...

11. april 2016: Det ser ud som om teleskopet her peger mod den grøntlysende smaragd på himlen lige oven over, men det gør det nu ikke. Den grønne plet er kometen comet 252P/LINEAR, og teleskopet er et af de hjælpeteleskoper; Auxiliary Telescope, som bruges ved Very Large Telescope på Paranalobservatoriet i Chile. Komet 252P/LINEAR blev opdaget i april 2000. Den er en ny gæst i det indre solsystem, men i en bane imellem Jupiters og Jordens baner. For nogle dage siden, i marts 2016 passerede den særligt tæt forbi Jorden, 'kun' 5,2 millioner kilometer borte, og det er den femte-tætteste kometpassage, vi har registreret. Kometen kan stadig ses fra den sydlige halvkugle af Jorden her i april 2016. Den grønne farve stammer fra lysende kulstofbaserede gasarter, som omgiver kometen i dens koma. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Babak A. Tafreshi. Han er netop begyndt på ESO’s Fulldome Expedition, og i det ...

4. april 2016: Det svage hvide lys, som strækker sig op fra horisonten lige under midten af billedet er zodiakallyset. Det stammer fra kosmisk støv, som kredser om Solen i samme plan, som Jordens omløb. Støvet tilbagekaster sollyset i en lysende kegle.Et andet lysbånd findes i horisonten til venstre. Det er det røde lys fra 'airglow', som dannes i Jordens atmosfære. Der sker flere forskellige processer højt i atmosfæren. Det drejer sig om kosmiske stråler, rekombination af fotoioniserede atomer og forskellige kemiske reaktioner imellem oxygen-, kvælstof-,natrium- og lithiumatomer og hydroxyl.Det tredje bånd er Mælkevejen; vores egen galakse i en bue højt hen over himlen. Båndet består af milliarder af stjerner af alle typer. Mange af dem kan vi slet ikke se med øjnene, fordi der er lag og skyer af interstellart støv, som spærrer for lyset. Det er det, der giver Mælkevejen det ujævne udseende.Midt i billedet står ESO Photo ambassador Babak Tafreshi ...

28. marts 2016: Langt ude i Chiles ørken nyder astronomer en himmel som få andre steder på Jorden. Her der det fra ESOs La Residencia, som er det hotel, som hører til VLT-observatoriet.La Residencia er tegnet af de tyske arkitekter Auer+Weber+Assoziierte,og det er en oase for de, som arbejder ved ESOs Paranalobservatorium. Atacamaørkenen er et af de barskeste landskaber, man kan forestille sig. Der er ekstremt tørt, der er en intens ultraviolet stråling fra Solen, og man arbejder i stor højde. Men ved nat har man tll gengæld nogle af Verdens bedste observationsforhold.La Residencia og ESOs Very Large Telescope (VLT), som huses på Paranalobservatoriet, er langt fra alle kilder til lysforurening, og atmosfæren er ekstremt klar. På måneløse nætter kan himlen være så klar og mørk, at blot lyset fra Mælkevejen kan kaste skygger på Jorden! Disse fine betingelser tilsammen gør, at der kan foretages højkvalitetsobservationer og fantastiske astrofotos. Her er det et ...