Ugens billede 2014

24. marts 2014: ESOs observatorier er priviligerede steder, hvor astrofotografer kan tage fantastiske billeder af universet. Men det er ikke hele historien. Nogle gange er disse steder også ideelle steder til at tage udenjordiske billeder af vores egen planet. I dette billede har ESO-fotoambassadør[AH1] Gabriel Grammer lavet en spektakulær cirkeleffekt ved at bruge en fiskeøjelinse på sit kamera.Den klare nattehimmel over Paranal-observatoriet ligner en glaskugle fyldt med stjerner, med platformen for ESOs Very Large Telescope (VLT) observatorium som ramme. VLTs fire teleskoper, der hver er omkring 25 meter høje, kan ses nederst til venstre på billedet. De observerer nattehimlen, og den ene af dem sender sin røde laser ud i natten for at anvende adaptiv optik. De runde kupler med VLTs hjælpeteleskoper er spredt rundt i den øverste venstre del af billedet og kan nemt ses under den lysstærke Mælkevej. Lige over den røde laserstråle ses to utydelige pletter, der er den Store ...

17. marts 2014: Endnu en klar nattehimmel over ESOs Paranal-observatorium i Chile - en perfekt aften til at læne sig tilbage i sin stol og betragte vores egen galakse, Mælkevejen. For mange af os, som bor i trange storbyer med lysforurening, er det sjældent, at vi kan se vores kosmiske hjemsted så detaljeret som på billedet her.Nutildags ved vi godt, at denne storslåede udsigt viser vores hjemgalakse, men oldtidens grækere troede, den var gudernes værk. Deres legender fortalte, at dette skyalignende strejf tværs over himlen faktisk var brystmælk fra Hera, Zeus' kone. Vi kan takke oldtidens grækere for navnet "Mælkevejen". Det hellenistiske udtryk Γαλαξας κυκλος, udtalt galaxias kyklos, betyder "mælket cirkel" og ligger til grund for vores moderne navn. Dette billede blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. En besøgende astronom på Paranal, der står og nyder udsigten, kan ses til højre på billedet. For at lave dette billede har Brammer opsat sit ...

10. marts 2014: ESAs rumfarttøj Rosetta blev vækket til live efter en lang dvaletilstand den 20. januar 2014 som forberedelse til mødet med sit mål - komet 67P/Churyumov-Gerasimenko (67P/CG).Set fra Jorden har komet 67P/CG først for nylig vist sig igen efter at have været gemt bag Solen. Den 28. februar 2014 rettede ESOs Very Large Telescope (VLT) sit blik mod kometen så snart den blev synlig fra ESOs Paranal-observatorium i Chile. ESO samarbejder med ESA om at monitorere kometens bane fra Jorden mens Rosetta nærmer sig målet i de kommende måneder. Disse observationer er forberedelser til rumfarttøjets møde med kometen der er planlagt til august 2014 (se potw1403a).Dette nye billede, og mange lignende, bliver brugt af ESA til at finjustere Rosettas navigation og til at måle mængden af støv kometen afgiver. Billedet til venstre er lavet ved at lægge mange enkelte eksponeringer sammen således at baggrundsstjernerne kan ses - derefter blev de flyttet ...

3. marts 2014: Højt på Chajnantor-sletten i de chilenske Andebjerge ligger Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er et observatorium omgivet af enormt tørt landskab. Det er måske overraskende, at egnen er hjem for flere forskellige vilde dyrearter, hvoraf mange dukker op af og til tæt på observatoriet. Længere sydpå ved ESOs La Silla-observatoriet var der for nylig besøg af en sydamerikansk gråræv (pow1406a) og vilde heste (potw1344a). Den seneste gæst til ALMA er denne Vicuña-dåkalv , der blev fundet den 16. februar 2014 af ALMA-arbejderne. Dåkalven var kun nogle få uger gammel og afkræftet, fordi den var blevet jaget af ræve så længe at den havde mistet kontakten med sin flok. Dagen efter blev der gjort nogle mislykkede forsøg på at genforene kalven med sin flok. Derefter sendte ALMA-arbejderne dåkalven til Wildlife Rescue and Rehabilitation Center ved Universidad de Antofagasta, hvor den nu er i behandling, så den kan sættes fri på ...

24. februar 2014: De elegante kurver af ESOs hovedkvarter står i stærk kontrast til den isagtige skønhed af de omliggende træer i dette storslåede, stort set farveløse infrarøde billede. Fotografen har brugt en fiskeøjelinse, der fremhæver kurverne på billedet endnu mere ekstremt, idet den forvrænger afbildningen, så bygningen omkranser det blege løv og danner en ramme mod himlen. Løvet virker lysende, når det reflekterer det infrarøde lys, og de hvide nuancer stammer fra den hvid-farvebalance, fotografen har brugt til træernes blade. Hovedkvarterets mærkværdige struktur kan skimtes i de præcise kurver af beton, glas og stål. I 1981 beskrev en artikel i ESOs blad "The Messenger" huset som "en labyrint af den slags, der bruges som intelligenstest for rotter". Heldigvis for ESO fortsatte forfatteren og noterede, at "mennesker er i gennemsnit klogere end rotter, og opgaven er hurtigt løst". Billedet blev taget af ESOs computerspecialist Dirk Essl.

17. februar 2014: Disse nye billeder fra ESOs Very Large Telescope Survey Telescope (VST) viser ESAs Gaia-rumfartøj i dets position omkring 1,5 million kilometer udenfor Jordens bane. Satelliten blev opsendt torsdag den 19. december 2013 med det formål at opbygge et 3D-kort over vores galakse over de næste fem år. Kortlægningen af himlen har været en af menneskehedens store udfordringer siden tidernes morgen og Gaia vil bringe forståelsen af vores kosmiske nabolag op på et helt nyt niveau. Den vil måle positionerne og bevægelserne af omkring en milliard stjerner i vores galakse, så vi kan udforske Mælkevejens opbygning, dannelse og udvikling. Disse nye observationer er resultatet af et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge rumfartøjet fra Jorden. Gaia er det mest nøjagtige astrometriske instrument, der nogensinde er bygget, men for at satellittens observationer kan anvendes, må den vide præcist hvor den befinder sig i universet. Den eneste vej til at ...

10. februar 2014: Faretruende tæt på kanten af den beboelige verden forstår livet alligevel at bide sig fast. I udkanten af den tørre, varme Atacama-ørken er denne seje sydamerikanske gråræv lige vågnet og strækker sig mageligt. Rævene plejer at være aktive om natten, når temperaturen sænker sig, og alle kan tage en pause fra den brændende chilenske sol. I baggrunden ses andre tegn på liv. Den hvide kuppel huser det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler teleskop, der beskyttes mod de barske forhold af dets ydre skal. Når himlen bliver mørk over ESOs La Silla-observatorium, vågner en anden berømt natlig dyreart, astronomen, strækker sig og gør sig klar at studere himlen med summende og snurrende teknologi. Dette billede er taget af ESOs fotoambassadør, Malte Tewes, og indsendt til Flikr-gruppen "Your ESO Pictures". Gruppens billeder gennemgås jævnligt, og de bedste udvælges til at komme med i vores populære serie, Ugens Billede, eller i vores galleri. LinksMalte ...

3. februar 2014: Dette smukke panoramabillede af ESOs Paranal-observatorium blev taget den 5. juli 2012, der var en af de tørreste dage nogensinde ved Very Large Telescope. Paranal ligner en ø midt i billedet med enorme skybanker svævende nedenunder, over det fjerne Stillehav.Den ekstremt lave fugtighed på Paranal i denne periode blev målt med et vanddamps-radiometer ved navn LHATPRO, der overvåger de atmosfæriske forhold for at støtte observationerne, som udføres på observatoriet [1]. Meteorologer fra to chilenske universiteter har fundet årsagen til disse usædvanligt tørre forhold: Højtliggende luft fra Antarktis, der strømmede langt mod nord og dalede ned over Paranal. Denne koldfront blev hængende over Paranal i mere end 12 timer og var årsagen til den rekordlave fugtighed i luften over observatoriet [2]. Florian Kerber (ESO) og hans kolleger har analyseret dette usædvanlige vejr og har offentliggjort deres resultater i den britiske tidskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, som udkom den ...

27. januar 2014: Astronomerne bruger ikke alt deres tid i svømmepølen på Paranal-observatoriets Recidencia, men når de gør, synes de, at det er sjovt, at vise hvordan fysiske principper fungerer. På dette billede demonstrere den franske ESO astronom Jean-Babtiste Le Bouquin hvordan bølger - altså vandbølger, ikke lysbølger - kan kombineres eller rettere sagt interferere og skabe større bølger. Kombination af lysbølger er hovedprincippet bag VLT Interferometer da lyset, der opfanges af de fire 8-meter teleskoper, kombineres ved at bruge et netværk af kanaler og spejle. På denne måde bliver den rumlige opløsning af teleskopet kraftigt forbedret, og med stor nok eksponeringstid kan kameraerne og instrumenterne give den samme mængde detalje som et teleskop med et spejl på 130-meter - hvilket er meget større end noget teleskop der findes - ville kunne.

20. januar 2014: I dag vækkes ESAs rumfartøj Rosetta til live efter 31 måneder i dyb dvale i rummet, for endelig at starte indflyvningen mod kometen 67P-Churyumov-Gerasimenko (67P/CG). Dette billede viser de seneste observationer af kometen, som er fire kilometer i diameter. Billedet blev taget den 5. oktober 2013 af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens kometen var omkring 500 millioner kilometer fra Jorden – lige før den gik om bag Solen og dermed ud af syne, set her fra Jorden. For at skabe dette billede blev en lang række optagelser bearbejdet for at vise både kometen uden baggrunden af stjerner (til venstre) og stjernefeltet med kometens bane markeret (til højre). Set på baggrund af et tætpakket stjernefelt i retning af Mælkevejens centrum var kometen stadig så langt fra Solen, at dens iskerne ikke udsendte noget gas eller støv, så den ses som en plet. Idet kometen nærmer sig Solen, vil dens overflade ...

13. januar 2014: Takket være ESOs fotoambassadører kan vi nyde fantastiske billeder taget på ESOs faciliteter på fjerntliggende bjergtoppe i Chile. Babak Tefreshi har taget dette flotte panoramabillede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) antennerne i tusmørke. Det ligner et billede fra en science fiction film, men det viser faktisk det teknologiske syn af ALMA sammen med den rå natur, der er på Chajnantor højsletten, der ligger 5000 meter over havniveau. Resultatet er et fantastisk billede som dette. ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

6. januar 2014: Kig op på nattehimlen fra ESOs Paranal-observatorium i Chile - og du vil blive mødt med en fantastisk udsigt som denne.Pletter af blåt, orange, rødt; hver især en stjerne, galakser, tåger, eller andet, der tilsammen danner en glitrende himmel.Astronomer undersøger denne smukke kulisse, for at forsøge at opklare universets mysterier.For at gøre dette, de bruger teleskoper som dem, der er vist her, VLTs hjælpeteleskoper.Dette billede viser tre af de fire flytbare enheder, der bringer lys ind i Very Large Telescope Interferometeret, verdens mest avancerede optiske instrument.Kombineret til at arbejde som eet større teleskop, er de større end summen af ​​deres dele: de afslører detaljer, som kun ville være synlige med et teleskop så stort som afstanden mellem dem.