potw1411-da — Ugens billede
En mælkeagtig bue over Paranal
17. marts 2014: Endnu en klar nattehimmel over ESOs Paranal-observatorium i Chile - en perfekt aften til at læne sig tilbage i sin stol og betragte vores egen galakse, Mælkevejen. For mange af os, som bor i trange storbyer med lysforurening, er det sjældent, at vi kan se vores kosmiske hjemsted så detaljeret som på billedet her.Nutildags ved vi godt, at denne storslåede udsigt viser vores hjemgalakse, men oldtidens grækere troede, den var gudernes værk. Deres legender fortalte, at dette skyalignende strejf tværs over himlen faktisk var brystmælk fra Hera, Zeus' kone. Vi kan takke oldtidens grækere for navnet "Mælkevejen". Det hellenistiske udtryk Γαλαξας κυκλος, udtalt galaxias kyklos, betyder "mælket cirkel" og ligger til grund for vores moderne navn. Dette billede blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. En besøgende astronom på Paranal, der står og nyder udsigten, kan ses til højre på billedet. For at lave dette billede har Brammer opsat sit ...