Ugens billede 2012

31. december 2012: Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, har fanget Atacama Large Millimeter/submillimeter Arrays (ALMAs) antenner under den sydlige himmel i endnu et åndeløst smukt billede. De dramatiske hvirvler af stjerner på himlen minder lidt om van Goghs maleri Stjernenatten eller – for science fiction fans – måske om udsynet fra et rumskib, der er ved at træde ind i hyperrummet. I virkeligheden viser de Jordens rotation afsløret af fotografiets lange eksponeringstid. På den sydlige halvkugle ser stjernerne ud til at bevæge sig i cirkler om himlens sydpol, mens Jorden drejer rundt. Himlens sydpol ligger i det uanseelige stjernebillede Octans (Oktanten) mellem det mere berømte stjernebillede Sydkorset og de Magellanske Skyer. Med en tilstrækkelig lang eksponeringstid trækker stjernerne cirkulære spor, mens Jorden roterer. Billedet er taget på Chajnantor-højsletten, der ligger i en højde på 5000 meter i de chilenske Andesbjerge. Det er hjemstedet for ALMA-teleskopet hvis antenner kan ses i ...

24. december 2012: Dette panoramabillede af Chajnantor-højsletten, der er taget tæt ved toppen af Cerro Chico, viser hjemstedet for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Det er lykkedes for Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, at fange den følelse af ensomhed, som kan opleves på ALMAs hjemsted 5000 meter over havniveau i de chilenske Andesbjerge. Lys og skygge maler landskabet og fremhæver terrænets overjordiske udseende. I forgrunden på billedet ligner en klynge af ALMA-antenner mærkelige robotagtige besøgende på højsletten. Når teleskopet er færdigbygget i 2013 vil der i alt være 66 sådanne antenner, der arbejder sammen. ALMA revolutionerer allerede astronomernes undersøgelser af Universet ved millimeter- og submillimeter-bølgelængder. Selvom alle antenner ikke er på plads, er ALMA allerede kraftigere end noget andet teleskop, der arbejder ved disse bølgelængder. Det giver astronomerne en hidtil uset evne til at studere det kolde Univers – molekylær gas og støv samt eftergløden fra Big Bang. ALMA studerer ...

17. december 2012: Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, har taget endnu et enestående panoramabillede af ESOs Paranal-observatorium. I forgrunden ses Atacama-ørkenens dramatiske bjerglandskab. Til venstre, på den højeste bjergtop, ligger ESO Very Large Telescope (VLT) og foran det på en lidt lavere bjergtop ses VISTA-teleskopet (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy). I baggrunden maler solopgangen Paranals himmel med en smuk palet af pastelfarver. Et hav af skyer over Stillehavet, der kun ligger 12 kilometer fra Paranal, strækker sig ud over horisonten. Over horisonten, hvor skyhavet møder himlen, ses et mørkt bånd. Dette mørke bånd er Jordens skygge, der kastes af vores planet ud på dens atmosfære. Dette fænomen kan sommetider ses omkring solnedgang og solopgang, hvis himlen er klar og der er frit udsyn til horisonten. Over Jordens skygge ses en lyserød glød, der er kendt som Venus’ bælte. Denne glød skabes af lys fra Solen, der er ved ...

10. december 2012: Selvom dette billede som udgangspunkt kan ligne abstrakt moderne kunst, så er det faktisk resultatet af en langtidseksponering af nattehimlen over Chajnantor-højsletten i de chilenske Andesbjerge. Mens Jorden roterer mod endnu en dag, bliver Mælkevejens stjerner over ørkenen trukket ud til farverige spor. Imens får det højteknologiske teleskop i forgrunden næsten en drømmeagtig karakter. Dette tryllebindende billede er taget 5000 meter over havniveau på Chajnantor-højsletten, der er hjemsted for teleskopet Atacama Pathfinder Experiment (APEX), som ses her. APEX er et teleskop med en diameter på 12 meter, der samler lys med bølgelængder i millimeter- og submillimeter-området. Astronomer bruger APEX til at studere en bred vifte af forskellige objekter fra kolde skyer af gas og kosmisk støv, hvor nye stjerner bliver født, til nogle af de tidligste og fjerneste galakser i Universet. APEX er stifinder for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er et revolutionerende teleskop som ESO i samarbejde med ...

3. december 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla- og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Very Large Telescope (VLT) er ESOs flagskib på Cerro Paranal i Chile, og består af fire gigantiske enhedsteleskoper (UT: Unit Telescope), der hver har et lyssamlende spejl på 8,2 meter i diameter. Dertil kommer fire bevægelige 1,8 meter hjælpeteleskoper. Denne måneds fotografier viser et enhedsteleskop under opførelse og et andet som det ser ud i dag. Det indledende arbejde på bygningen til det første enhedsteleskop (UT1) kan ses på det historiske billede, der blev taget i slutningen af oktober 1995. Betonfundamentet var færdigt og den nedre, ...

26. november 2012: I århundreder har filosoffer og videnskabsfolk spekuleret over muligheden for beboelige planeter uden for Solsystemet. I dag er denne idé mere end spekulation: mange hundrede exoplaneter er blevet opdaget i det seneste par årtier af astronomer over hele verden. Forskellige teknikker bruges til at lede efter nye verdener. I dette usædvanlige billede er teleskoper, der bruger to af disse metoder blevet fanget i samme skud: ESOs 3,6 meter-teleskop med HARPS-spektrografen og CoRoT-rumteleskopet. Billedet er taget af astronomen Alexandre Santerne, der selv studerer exoplaneter. HARPS-spektrografen (High Accuracy Radial velocity Planetary Search), der er et instrument på ESOs 3,6 meter-teleskop, er verdens førende exoplanet-jæger. Teleskopets åbne kuppel ses i venstre side af dette billede bag den kantede bygning, der huser New Technology Telescope. HARPS finder exoplaneter ved at registrere små ændringer i en stjernes bevægelse, når den rokker en smule frem og tilbage pga. tyngdepåvirkningen fra en planet i kredsløb om stjernen. ...

19. november 2012: Atacama Pathfinder Experiment (APAX) teleskopet – fanget på dette dramatiske billede taget af ESOs fotoambassadører Babak Tafreshi – er et af de redskaber, der bruges af ESO til at studere universet i andet end synligt lys. Det er placeret på Chajnantor-højsletten i en højde af 5000 meter. Klynger af hvide isspidser kan ses i forgrunden af billedet. Isspidserne (”penitentes” på spansk) er et forunderligt naturfænomen, der findes i højtliggende områder, typisk mere end 4000 meter over havets overflade. De er tynde pigge af hærdet sne eller is med deres spidser pegende mod Solen, kan være alt fra et par centimeter i højden og op til flere meter. APEX er et 12 meter teleskop, der observerer lys ved millimeter og submillimeter bølgelængder. Astronomer, der observerer med APEX, kan se fænomener, der er usynlige ved kortere bølgelængder. Teleskopet giver dem bl.a. mulighed for at studere molekyleskyer, der er tætte områder af gas ...

12. november 2012: ESOs fotoambassadør Babak Tafreshi har taget et enestående billede af himlen over ESOs Paranal-observatorium med et skatkammer af fjerne objekter. Det mest iøjnefaldende af disse er Carina-tågen, der gløder intenst rødt i midten af billedet. Carina-tågen ligger i stjernebilledet Carina (Kølen) omkring 7500 lysår fra Jorden. Denne sky af glødende gas og støv er den klareste stjernetåge på himlen og indeholder flere af de klareste og tungeste stjerner, vi kender, i Mælkevejen, såsom Eta Carinae. Carina-tågen er et perfekt sted for astronomer til at afsløre mysterierne om tunge stjerners voldsomme fødsel og død. For smukke nyere billeder af Carina-tågen fra ESO se eso1208, eso1145 og eso1031. Under Carina-tågen ser vi Ønskebrønd-hoben (NGC 3532). Denne åbne hob af unge stjerner har fået sit navn, fordi den gennem et teleskop ligner en håndfuld sølvmønter, der stråler på bunden af en ønskebrønd. Længere til højre, finder vi stjernetågen Lambda Centauri (IC 2944), der ...

5. november 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla- og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. På denne måneds fotografier, taget på ESOs Paranal-observatorium i Atacama-ørkenen, sammenlignes en travl byggeplads, som den så ud i november 1999, med slutresultatet i dag: observatoriets beboelsesbygning, der er kendt som Paranal Residencia. Forstil dig ændringerne fra dengang til nu: larmen fra hamre og bor og støjen af traktorer og kraner er forsvundet til fordel for en fredfyldt bygning i ørkenen, der er i harmoni med sine omgivelser. Bygget med naturlige materialer og farver og placeret i en eksisterende lavning i jorden, får det færdige byggeri ...

29. oktober 2012: Dette smukke panoramabillede taget af Babak Tafreshi, en af ESOs fotoambassadører, viser de sidste solstråler, der bader Chajnantor-højsletten i Chiles Atacama-region. Denne højslette er hjemsted for teleskopet Atacama Pathfinder Experiment (APEX), der kan ses i venstre side af panoramaet. Fra dette afsides liggende sted på Jorden, 5000 meter over havets overflade, studerer APEX det ”kolde univers”. APEX er et teleskop med en diameter på 12 meter, der observerer lys med millimeter og submillimeter bølgelængder. Astronomer, der observerer med APEX, kan se fænomener, som er usynlige ved kortere bølgelængder. Teleskopet giver dem mulighed for at studere molekyleskyer, der er tætte områder af gas og kosmisk støv, hvor nye stjerner bliver født. Når de ses i synligt lys er skyerne mørke og indhyllede i støv, men ved de længere bølgelængder gløder de klart. Astronomerne bruger denne glød til at studere de kemiske og fysiske forhold i skyerne. Dette bølgelængdeområde er også ideelt ...

22. oktober 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla- og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Siden december 2009 har Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) kortlagt den sydlige himmel fra ESOs Paranal-observatorium i Chile. Vores før-og-nu-billede i denne måned viser VISTA-teleskopet under opførelsen og nu. Det historiske billede, der er taget hen mod slutningen af 2004, viser teleskopets bygning under opførelse. Skelettet af teleskop-bygningen ses på det runde fundament, omgivet af et midlertidigt bur af stilladser. VISTAs hjemsted er på en bjergtop, der ligger omkring 1500 meter nordøst for Cerro Paranal, som er hjemsted for ESOs Very Large Telescope. ...

15. oktober 2012: IC 5148 er en smuk planetarisk tåge, der ligger omkring 3000 lysår væk i stjernebilledet Grus (Tranen). Tågen har en diameter på et par lysår, og den vokser stadig med over 50 kilometer i sekundet – en af de hurtigst voksende planetariske tåger, vi kender. Navnet ”planetarisk tåge” opstod i det 19. århundrede, hvor disse objekter for første gang blev observeret. Set gennem de små teleskoper, der var til rådighed på det tidspunkt, lignede de lidt kæmpeplaneter. Men planetariske tågers sande natur er helt anderledes. Det handler om stjerner, der er lige så tunge eller nogle få gange tungere end vores stjerne, Solen. Når en sådan stjerne nærmer sig afslutningen af sit liv, slynger den sine yderste lag af gas ud i rummet. De ekspanderende lag af gas oplyses af den varme tilbageværende kerne af stjernen i midten og danner den planetariske tåge, som oftest har en smuk glødende form. ...

8. oktober 2012: ESOs Paranal-observatorium – beliggende i Chiles Atacama-region – er mest kendt for Very Large Telescope (VLT), ESOs flagskib. Men i løbet af de seneste par år, er stedet også blevet hjem for to topmoderne kortlægningsteleskoper. Disse nye medlemmer af Paranal-familien er designet til at afbilde store områder af himlen hurtigt og dybt. Et af dem, det 4,1 meter store Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), er placeret på en nærliggende bjergtop ikke langt fra Paranal-toppen. Det ses på dette smukke billede taget fra Paranal af ESOs fotoambassadør Babak Tafreshi. VISTA er verdens største kortlægningsteleskop og det har været i drift siden december 2009. I det nederste højre hjørne af billedet ses VISTA-bygningen foran en tilsyneladende endeløs bjergkæde, der strækker sig ud i horisonten. Mens solnedgangen nærmer sig, kaster bjergene stadig længere skygger, der langsomt dækker de brunlige nuancer, som farver det storslåede landskab omkring Paranal. Snart vil Solen ...

1. oktober 2012: Dette imponerende panoramabillede viser Chajnantor-højsletten – hjemstedet for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) – med den majestætiske Licancabur-vulkan i baggrunden. Licancabur våger over en frossen skov af isspidser (”penitentes” på spansk og ”penitents” på engelsk) i forgrunden. Isspidserne er et forunderligt naturfænomen, der findes i højtliggende områder. De er tynde pigge hærdet sne eller is med skarpe kanter, der peger mod Solen. Du kan læse mere om isspidserne i et tidligere Ugens Billede (potw1221). Licancabur-vulkanen, der er 5920 meter høj, er den mest ikoniske vulkan i området San Pedro de Atacama i Chile. Dens koniske form gør den let at genkende selv meget langt væk. Den ligger på den sydligste del af grænsen mellem Chile og Bolivia. Vulkanen rummer en af de højest liggende kratersøer i sin tinde. Denne sø har tiltrukket sig biologers interesse, som er interesserede i at studere, hvordan mikroskopiske organismer kan overleve i den på trods ...

24. september 2012: Solnedgang er typisk et tegn på at endnu en arbejdsdag er slut. Byens lys tændes langsomt efterhånden som folk vender hjem, ivrige efter at nyde aftenen og en god nats søvn. Men det gælder ikke for astronomer, der arbejder på et observatorium som ESOs Paranal-observatorium i Chile. Observationerne starter så snart Solen er forsvundet under horisonten. Alt skal derfor være klar før solnedgang. Dette panoramabillede viser ESOs Very Large Telescope (VLT) mod det smukke tusmørke på Cerro Paranal. VLT-bygningerne er markante på billedet med teleskoperne klargjort til en nat med studier af universet. VLT er verdens mest kraftfulde og avancerede optiske teleskop. Det består af fire enhedsteleskoper med primærspejle på 8,2 meter i diameter og fire flytbare 1,8 meter hjælpeteleskoper (ATS), som kan ses i venstre hjørne af billedet. Teleskoperne kan også arbejde sammen som et enkelt kæmpeteleskop, ESOs Very Large Telescope Interferometer (VLTI), der gør det muligt for astronomer ...

17. september 2012: En krystalklar stjernehimmel er altid et smukt syn. Men hvis du er på Chajnantor-højsletten i 5000 meters højde i de chilenske Andesbjerge, et af de bedste steder i verden til at lave astronomiske observationer, kan det meget vel være en oplevelse for livet. Dette panoramabillede af Chajnantor viser antennerne, der er den del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), med en åndeløst smuk stjernehimmel som baggrund. I forgrunden ses nogle af ALMAs antenner, der arbejder sammen. Højsletten fremstår buet, fordi billedet er optaget med et vidvinkelobjektiv. ALMA er det kraftigste teleskop i verden til at studere universet ved submillimeter og millimeter bølgelængder. Opbygningen af ALMA bliver afsluttet i 2013, hvor i alt 66 af disse højpræcisions-antenner vil være i drift på stedet. I øjeblikket er teleskopet i den indledende fase af de tidlige videnskabelige observationer. Selvom teleskopet endnu ikke er helt færdigbygget, leverer det allerede enestående resultater, der overgår alle ...

10. september 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Denne måned viser vi en del af ESO, der føles næsten tidløs. Efter en lang interkontinental flyvning til Santiago eller nattevagterne under observationer ved teleskoperne, hvad kunne så være bedre end et behageligt hvilested hvor man kan hvile og samle kræfter før næste del af rejsen? Fra organisationens tidligste år har ESOs gæstehus i Santiago leveret netop det til gæsterne til observatoriets lokaliteter i Chile. Vores før-og-nu billede i denne måned viser gæstehusets lounge i 1996 og i dag. Gæstehuset er en stor villa i en ...

3. september 2012: Dette farverige billede viser det stjernedannende område LHA 120-N44 [1] i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens små satellitgalakser. Billedet er en kombination af en optagelse i synligt lys fra MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile med optagelser i infrarødt lys og røntgenstråling fra rumbaserede observatorier. I midten af dette meget rige område med gas, støv og unge stjerner ligger stjernehoben NGC 1929. Dens tunge stjerner producerer intens stråling, udkaster materiale ved høj hastighed som stjernevinde og raser gennem deres korte, men strålende liv for at eksplodere som supernovaer. Vindene og supernova-chokbølger har skabt et stort hulrum, en såkaldt superboble, i den omkringliggende gas. Observationer med NASAs Chandra-røntgenobservatorium (her vist med blå farver) afslører varme områder skabt af disse vinde og chokbølger, mens infrarøde data fra NASAs Spitzer-rumteleskop (vist med røde farver) viser, hvor der findes støv og koldere gas. Billedet i synligt lys fra MPG/ESO ...

27. august 2012: Forestil dig, at du lige har set en smuk solnedgang fra toppen af Cerro Paranal. Mens Atacama-ørkenen lydløst glider ind i natten, åbner ESOs Very Large Telescope (VLT) sine kraftfulde øjne mod universet. Med dette spektakulære 360 graders panorama, kan du forestille dig den udsigt, du ville have, hvis du stod der, nær den sydlige kant af VLT-platformen. I forgrunden åbner det fjerde af VLTs hjælpeteleskoper (AT4) sig. Til venstre for det er Solen allerede gået ned over Stillehavet – dækket af skyer under højden på Paranal, som altid. Hen over resten af platformen ses de tre andre hjælpeteleskoper foran de store bygninger, der huser de fire 8,2 meter enhedsteleskoper. Endelig ses også Residencia og andre basecamp-faciliteter lidt væk nær billedets højre kant. Mens natten falder på, så forestil dig, at du er indhyllet i en dyb stilhed, knapt forstyrret af vinden eller af disse gigantiske maskiners glidende bevægelser. Det ...

20. august 2012: En kraftig laserstråle fra ESOs Very Large Telescope (VLT) stryger over nattehimlen i den chilenske Atacama-ørken på dette fantastiske billede taget af Julien Girard. Jordens rotation under den 30 minutter lange eksponering – og laserens bevægelse som kompensation for dette – er skyld i, at det ser ud som om strålen spreder sig ud. Det er også grunden til, at stjernerne er strakt ud til krumme spor, der afslører subtile forskelle i deres farver. Laseren bruges til at skabe en lysplet – en kunstig stjerne – ved at få natriumatomer 90 kilometer oppe i Jordens atmosfære til at gløde. Målinger af denne såkaldte guidestjerne bruges til at korrigere for atmosfærens forstyrrende effekt under astronomiske observationer – en teknik, der er kendt som adaptiv optik. Selvom tilstrækkeligt klare naturlige stjerner også bruges til adaptiv optik, så kan en laser-guidestjerne placeres, hvor det er nødvendigt. Det betyder, at adaptiv optik kan anvendes ...