Sådan fremstilles et VST-billede

Billedet viser arbejdsprocessen fra de rå data, som teleskopet indhøster, til vi ender med et smukt astronomisk billede, som det viste, hvor vi ser Vela supernovaresten fotograferet med VLT Survey Teleskopet (VST).

1. Detektoren indfanger det lys, som teleskopet kan se. OmegaCam er det kamera, som er koblet til VST, og det har et netværk af 32 detektorer, som dækker et stort synsfelt.
2. De rå billeder indeholder billedfejl og ting fra instrumentet, som for eksempel døde pixels, skygger eller forskelle i belysningen de enkelte detektorer imellem. Det skal korrigeres væk før billederne kan bruges til videnskabelige formål.
3. Astronomerne fjerner disse effekter ved hjælp af kalibreringsdata. Processen, hvor man går fra rå data til data, som har videnskabelig værdi, kaldes "datareduktion".
4. Når et astronomisk objekt er større end udstyrets synsfelt, må man lappe flere billeder sammen i det, man kalder en mosiak. Med den teknik kan ma også udfylde eventuelle gab imellem de enkelte detektorers dækningsområder.
5. Baggrundens lysstyrke kan variere de forskellige dele af mosaikken imellem, især hvis de er observeret på forskellige nætter. Det kan skyldes anderledes månefase eller andre effekter. For eksempel er det øverste venstre hjørne af billed 4 mørkere end resten af billedet. Det kan man også korrigere for ved at sammenligne overlappende områder imellem de enkelte billeder.
6. Mosaikbilledet inspiceres med et kyndigt øje, og hvad der måtte være af resterende fejl korrigeres væk. Det kan for eksempel være dårlige sammenfeltninger imellem tilstødende enkeltbilleder.
7. Med astronomiske detektorer optager man ikke farvebilleder. Istedet optager man flere billeder af det samme område igennem forskellige filtre, som hver især tillader lys af forskellige bølgelængder at passere. Disse sort-hvide billeder får så tilordnet hver sin farve, og de bliver kombineret sammen til det endelige farvebillede.
8. Og det flotte endelige billede er så her.