Meddelelse

Så kender vi vinderne af stipendierne til den fjerde ESO Astronomy Camp

og der er to unge danskere blandt de heldige

4. november 2016

Der indkom mere end 180 videoansøgninger fra 25 lande til 2016 ESO Astronomy Camp og nu er vinderne af de forskellige stipendier, som udbydes af  ESO og de lokale partnere fundet.

I år var standarden for ansøgningerne ekstremt høj. En lang række meget enthusiastiske kommende forskere og ingeniører var ivrige efter at få plads på årets Camp. Det er en gælde for ESO at kunne fortælle, at Lucia Mendes Cuccheieri fra Brasilien har vundet ESOs eget stipendium, som dækker både deltagelse i camp'en og rejseudgifterne.

De følgende studerende får også økonomisk støtte til at deltager, fra de nationale partnere:

Takket være disse partnere og ESOs stipendium får en student fra hvert af de ESO medlemslande, hvorfra vi har modtaget ansøgninger, støtte til at være med til dette arrangement, som måske kan ændre deres liv. Alle partnerorganisationer støtter også arrangementet ved at sende oplægsholdere og ideer til programmet - vi deler jo alle lidenskaben for af formidle astronomien.

Astronomy Camp organiseres af Sterrenlab i samarbejde med ESO,  ESO Science Outreach Network og Astronomical Observatory of the Autonomous Region of the Aosta Valley.  Det hele afvikles fra 26. december 2016 til 1. januar 2017 i Saint-Barthélemy, Nus, Italien.

Årets tema er "Det synlige og det skjulte Univers". Der bliver adskillige astronomiske oplæg, forelæsninger, hands-on-aktiviteter og natlige observationer med observatoriets instrumenter. Arrangementet følger retningslinierne i Responsible Research and Innovation. Studenterne kommer til at udføre rigtig forskning, og de kommer til at arbejde sammen med aktive forskere. Ud over det er der sociale aktiviteter, vintersport og udflugter, og alt i alt ved vi fra tidligere, at deltagelsen bliver en uforglemmelig oplevelse for alle de unge og ældre deltagere.

I alt er der højest 56 elever i alderen 16-18, som kan deltage. De heldige kandidater er kontaktet via e-mail.

Links

Kontakter

Medlemmer af pressen, som ønsker at interview de to danske vindere, er velkomne til at kontakte ESONs danske repræsentant:

Ole J. Knudsen
kommunikationsmedarbejder
Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
tlf 8715 5597
e-mail: eson-denmark@eso.org

Kontakter i øvrigt:

Tania Johnston
ESO Supernova Coordinator
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6130
Email: tjohnsto@eso.org

Cristina Olivotto
Sterrenlab
Tel: +41 76 4001378
Email: cristina@sterrenlab.com

Om meddelelsen

Id:ann16079

Billeder

Astronomy Camp holdet 2014
Astronomy Camp holdet 2014