Meddelelse

Swiftsatellittens gamma-burst nummer 1000 er også observeret med ESO-teleskoper

6. november 2015

Gammaudbrud eller gamma-bursts er en intens opblussen af gammastråler, som sker tilfældigt overalt i de fjernere dele af Universet. Forskerne formoder, at de stammer fra særligt energirige stjerneeksplosioner, og at de varsler dannelsen af et nyt sort hul.

En lang række forskere fra Niels Bohrinstitutet ved Københavns Universitet er tilknyttet disse projekter.

Gammaudbruddet med det runde nummer kommer fra et særligt interessant himmelobjekt. Det blev observeret den 27. oktober 2015 klokken 22:40 GMT af satellitten Swift, og det samme udbrud er set med teleskoper på ESOs observatorier La Silla og Paranal i Chile.

Swift-satellitten er specielt indrettet til at overvåge himmelrummet efter disse uforklarede og spændende hændelser, og efter mere end ti år på vagt, har satellitten nu scoret sin registrering nummer 1000. Den har fået betegnelsen GRB 151027B, og udbruddet skete 27. oktober 2015 i retning af stjernebilledet Eridanus (Floden), skråt nedenfor Orions venstre ben [1].

Gammaudbruddene er længe blevet fulgt op af observationer med ESOs teleskoper (se for eksempel eso0318 og eso0533), og heller ikke denne gang svigtede vi. Så snart området på himlen blev synligt fra Chile, omkring 5 timer efter opdagelsen af udbruddet, gik astronomerne i gang både med The Gamma-Ray Burst Optical/Near-Infrared Detector (GROND), som er monteret på MPG/ESO 2.2-metre telescope på La Silla Observatoriet og med X-shooter spectrograph på Very Large Telescope (VLT) ved ESOs Paranalobservatorium [2].

X-shooter spektrografen er et af de kraftigste værktøjer beregnet til at nærstudere udbruddene. Med den splittes det svage og hurtigt falmende lys fra et udbrud op i de enkelte farver. Mere end halvdelen af alle afstandsmålinger til gammaudbrud er bestemt med dette instrument, siden det kom i brug.

Eksplosionen, som forårsagede GRB 151027B, skete da Universet blot var 1,5 milliard år gammelt (det er cirka 10% af den nuværende alder), og lyset fra hændelsen har rejst i 12,3 milliarder år, før det nåede frem til Jorden. Afstandsmålingen blev offentliggjort bare tre timer efter målingen i Chile, og blot otte timer efter selve opdagelsen med Swift-satellitten. En nærmere analyse af de friske data viste astronomerne, at den galakse, hvori GRB 151027B skete har en usædvanlig høj forekomst af tunge grundstoffer.

Disse spændende opdagelser viser hvor godt samarbejdet imellem Swift-missionen og ESOs teleskoper fungerer. I hundredevis af gamma-bursts er det lykkedes at indhente de vigtige opfølgende observationer. X-shooter og GROND har systematisk jagtet disse flygtige hændelser fra Atacamaørkenen siden henholdsvis 2009 og 2007, og de har givet os en meget værdifuld viden om disse, de kraftigste eksplosioner vi kender til i Universet.

Noter

[1] Tallet angiver datoen, og bogstavet "B" betyder, at det var det andet gamma-burst registreret på den dato.

[2] X-shooter/GRB samarbejdet består af følgende: L.A. Antonelli (INAF/OA Rom), M. Arabsalmani (ESO), Z. Cano (Univ. Island), L. Christensen (DARK/NBI København), S. Covino (INAF/OA Brera), A. De Cia (ESO), P. D'Avanzo (INAF/OA Brera), V. D'Elia (INAF/OA Rom and ASI/ASDC), F. Fiore (INAF/OA Rom), H. Flores (Paris Obs./GEPI), M. Friis (Univ. Island), J. P. U. Fynbo (DARK/NBI København), P. Goldoni (APC/Irfu - CEA), A. Gomboc (Univ. Nova Gorica), P. Groot (Nijmegen), O. E. Hartoog (Amsterdam), F. Hammer (Paris Obs./GEPI), J. Hjorth (DARK/NBI København), P. Jakobsson (Univ. Island), J. Japelj (INAF/OA Trieste), L. Kaper (API/Amsterdam), T. Krühler (MPE, München), C. Ledoux (ESO, Santiago), A. J. Levan (Univ. Warwick), G. Leloudas (Weizmann and DARK/NBI København), E. Maiorano (INAF/IASF Bologna), D. Malesani (DARK/NBI København), A. Melandri (INAF/OA Brera), B. Milvang-Jensen (DARK/NBI København), P. Møller (ESO), E. Palazzi (INAF/IASF Bologna), D. A. Perley (DARK/NBI København), E. Pian (SNS Pisa), S. Piranomonte (INAF/OA Rom), G. Pugliese (API/Amsterdam), R. Sánchez-Ramírez (IAA-CSIC, Granada), S. Savaglio (University of Calabria), P. Schady (MPE), J. Schaye (Leiden), S. Schulze (Pontificia Universidad Católica de Chile and MAS), J. Selsing (DARK/NBI København), J. Sollerman (OKC Stockholm), M. Sparre (MPA, Heidelberg), G. Tagliaferri (INAF/OA Brera), N. R. Tanvir (Univ. Leicester), C. C. Thöne (IAA-CSIC, Granada), A. de Ugarte Postigo (IAA-CSIC Granada), S. D. Vergani (CNRS, Paris Obs./GEPI), P. M. Vreeswijk (WIS), D. J. Watson (DARK/NBI København), K. Wiersema (Univ. Leicester), R. A. M. J. Wijers (API/Amsterdam) og D. Xu (NAOC, Beijing).

GROND samarbejdet består af følgende: P. Afonso (American River College), J. Bolmer (MPE), C. Delvaux (MPE), J. Elliott (CfA), R. Filgas (Techn. Univ. Prag), J. Graham (MPE), J. Greiner (MPE), D.A. Kann (TLS Tautenburg), S. Klose (TLS Tautenburg), F. Knust (MPE), T. Krühler (MPE), A. Nicuesa Guelbenzu (TLS Tautenburg), P. Schady (MPE), S. Schmidl (TLS Tautenburg), T. Schweyer (MPE), M. Tanga (MPE), K. Varela (MPE) and P. Wiseman (MPE)