Pressemeddelelse
Genfærd af kæmpe spøgelsesstjerne i ESO-billede
31. oktober 2022
Er det et støvet edderkoppespind, magiske drager eller de svagtlysende spor efter genfærd? Hvad ser du selv i det her billede af Vela-supernovaresten? Det smukke gardin af farver stammer fra genfærdet af en enorm stjerne, og her er de flotte detaljer indfanget med VLT Survey Telescope, som befinder sig på European Southern Observatorys (ESOs) Paranalobservatorium i Chile.
De udbredte og tynde mønstre af pink og orange er alt, hvad der er tilbage af en tung stjerne, som sluttede sit liv med en kraftig eksplosion for omkring 11 000 år siden. Når de tungeste af stjernerne når til slutningen af deres levetid, slutter de ofte af med et brag, i den form for udbrud, som kaldes en supernova. Den slag eksplosioner forårsager chokbølger, som bevæger sig ud igennem den omgivende sky af gasarter, presser gasserne sammen, og skaber disse indviklede trådlignende strukturer. Den udsendte energi opvarmer gastrådene, så de lyser klart op, som vi ser det på det her billede.
Billedet her består af 554 millioner pixels, så vi får et meget detaljeret billede af Vela supernovaresten, som har navn efter det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet). Man kunne få ni fuldmåner til at ligge på tværs igennem billedet her, og selve skyen er endnu større. Den er kun 800 lysår fra os på Jorden, så supernovaresten her er en af de nærmeste, vi kender til.-
Under eksplosionen blev de yderste lag af den oprindelige stjerne kastet ud i den omgivende gas, og det er det, som har dannet de tydelige striber, som vi ser her. Resterne af stjernen er en meget tæt kugle, hvor protoner og elektroner er presset sammen til neutroner - det, vi kalder en neutron stjerne. Neutronstjernen i Velatågen befinder sig lige udenfor billedfeltet her, oppe til venstre, og den er desuden en pulsar, som snurrer om sin egen akse med den utrolige hastighed på mere end 10 gange i sekundet.
Billedet er sammensat som en mosaik af observationer, optaget med vidvinkelkameraet OmegaCAM på VLT Survey Telescope (VST), som befinder sig på ESO’s Paranal Observatorium i Chile. Kameraet kan tage billeder med 268 millioner pixels igennem flere filtre, som fanger lys med forskellige bølgelængder. Det her billede er optaget med fire forskellige filtre, i magenta, blå, grøn og rød.
VST ejes af The National Institute for Astrophysics in Italy, INAF, og det har en spejldiameter på 2,6 meter. Det gør det til et af de største teleskoper, som er afsat til at overvåge nattehimlen i synligt lys. Billedet er taget som eksempel på en sådan overvågning, hvor projektet hedder VST Photometric Hα Survey of the Southern Galactic Plane and Bulge (VPHAS+). Igennem mere end syv år har forskerne i dette projekt kortlagt en betragtelig del af vores egen galakse, Mælkevejen, og dermed hjulpet forskere til bedre af forstå, hvordan stjerner dannes, udvikler sig, og til slut dør.
Mere information
European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA, som opererer i det infrarøde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.
Links
- Fotos af VST
- For journalister: modtag pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
- For forskere: har du en god historie, så giv os et tip!
Kontakter
Juan Carlos Muñoz Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: press@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso2214da |
Navn: | Vela Supernova Remnant |
Type: | Milky Way : Nebula : Type : Supernova Remnant |
Facility: | VLT Survey Telescope |
Instruments: | OmegaCAM |