Pressemeddelelse

VST kigger på Leo-trioen – og længere væk

27. juli 2011

Et enormt billede fra det nye VLT Survey Telescope (VST) og dets kamera OmegaCAM på ESO’s Paranal-observatorium viser en trio af lysstærke galakser i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Men snarere end galakserne i forgrunden er det de svagere objekter i baggrunden, der kan fange en astronoms opmærksomhed. VST’s skarpe kig på disse svage objekter viser, hvor kraftigt dette teleskop og OmegaCAM er, når det handler om kortlægning af det fjerne Univers.

VST [1] er det nyeste teleskop på ESO’s Paranal-observatorium (se eso1119). Det er et avanceret 2,6 meter teleskop, der er udstyret med et gigantisk kamera, OmegaCAM, på 268 megapixel [2]. Som navnet antyder, er VST dedikeret til at kortlægge himlen i synligt lys og er det største teleskop i verden, der er bygget udelukkende til dette formål. Dette store billede af Leo-trioen demonstrerer den fortræffelige billedkvalitet, som VST og dets kamera producerer.

Leo-trioen er en spektakulær gruppe af vekselvirkende galakser. der befinder sig omkring 35 millioner lysår fra Jorden. Alle tre er spiralformede som vores egen galakse, Mælkevejen, selv om det måske ikke umiddelbart fremgår af dette billede, fordi deres skiver hælder i forskellige vinkler i forhold til vores synsretning. NGC 3628, til venstre i billedet, bliver set ind mod kanten med tykke støvbånd  i galaksens skive. Messier-objekterne M 65 (øverst til højre) og M 66 (nederst til højre) hælder til gengæld tilpas meget til, at deres spiralarme er synlige.

Store teleskoper kan normalt kun studere én galakse ad gangen (se for eksempel potw1026a og eso0338c), men VST’s synsfelt – der er dobbelt så bredt som fuldmånen – er stort nok til at favne alle tre medlemmer af gruppen på samme billede. VST fanger også svagere og fjernere galakser i stort antal, der ses som udtværede pletter i baggrunden på billedet.

I forgrunden af det nye billede kan ses mange punktformede stjerner af varierende lysstyrke, der befinder sig i vores egen galakse. Et af VST’s videnskabelige mål er at lede efter meget svage objekter i Mælkevejen, eksempelvis brune dværgstjerner, planeter, neutronstjerner og sorte huller. Disse menes at befinde sig i vores galakses halo, men er ofte for lyssvage til at blive opdaget af selv store teleskoper. VST vil kigge efter subtile begivenheder skabt af det fænomen, der kaldes mikrolinseeffekt [3], for at finde disse meget svage objekter indirekte og studere den galaktiske halo.

Gennem disse studier forventes VST at fremme vores forståelse af mørkt stof, der menes at være den største bestanddel af den galaktiske halo. Ledetråde om beskaffenheden mørkt stof så vel som beskaffenheden af mørk energi, forventes også at blive fundet gennem VST’s undersøgelser af det fjerne Univers. Teleskopet vil opdage fjerne galaksehobe og kvasarer ved høj rødforskydning, der kan hjælpe astronomerne med at forstå det tidlige Univers og finde svar på mangeårige spørgsmål inden for kosmologi.

VST’s billede viser dog også objekter meget tættere på Jorden. Således indeholder billedet også spor fra adskillige asteroider i Solsystemet, der har bevæget sig hen over billedet under optagelserne. De ses som korte, farvede linjer [4], og mindst ti kan ses på dette billede.  Eftersom Løven er et stjernebillede i dyrekredsen, der befinder sig i Solsystemets baneplan, er antallet af asteroider særligt højt.

Dette billede er en kombination af optagelser gennem tre forskellige filtre. Lys, der er gået gennem et nær-infrarødt filter, er gengivet med røde farver, lys i den røde del af spektret er gengivet med grønne farver, og grønt lys er gengivet med magenta farver.

Noter

[1] VST-programmet er et samarbejde mellem INAF – Osservatorio Astronomico di Capodimonte, Napoli, Italien og ESO.

[2] OmegaCAM blev designet og bygget af et konsortium, der bestod af institutter I Holland, Tyskland og Italien med store bidrag fra ESO.

[3] Mikrolinseeffekt er et tyngdelinsefænomen, hvor tilstedeværelsen af et lyssvagt, men tungt objekt kan udledes af effekten af dets tyngdekraft på lys, der kommer fra en fjernere stjerne. Hvis det lyssvage objekt ved et tilfælde passerer tilstrækkeligt tæt på vores synslinie til en fjernere stjerne, afbøjer objektets tyngdefelt det lys, der kommer fra baggrundsstjernen. Det kan føre til en målbar forøgelse af baggrundsstjernens lysstyrke. Eftersom mikrolinseeffekten afhænger af, at objekter ved et tilfælde står på linie bliver de ofte fundet af store kortlægningsteleskoper, der kan observere et stort antal potentielle baggrundsstjerner.

[4] Disse er enten grønne eller par af magenta/røde spor. Det skyldes, at optagelserne, der er brugt til at lave den grønne kanal af det endelige farvebillede, blev taget en anden nat end dem, der er brugt til kanalerne i røde og magenta farver, som blev taget efter hinanden på den samme nat.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af VST

Kontakter

Douglas Pierce-Price
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6759
E-mail: dpiercep@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1126 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.