Pressemeddelelser 2019

19. december 2019: Kolde gasskyer er noget af det lækreste, man kan forestille sig, hvis man er et supertungt sort hul i Universets allertidligste tider. ESOs Very Large Telescope har observeret et festmåltid af den slags gasser helt tilbage til for 12,5 milliarder år siden, og det kan forklare, hvordan de supertunge sorte huller i centrene af galakserne voksede så hurtigt på så kort tid i det Kosmiske Daggry.

16. december 2019: En gang i Mælkevejens fjerne fortid var der en dramatisk periode med intens stjernedannelse, som resulterede i over et hundrede tusinde supernovaeksplosioner. Det er ESOs Very Large Telescope, som har observeret centralområdet i Mælkevejen i hidtil uhørt detalje, og har fundet nye oplysninger om stjernedannelsen i vores galakse.

4. december 2019: Forskere har for første gang fundet indicier på en kæmpeplanet, som kredser om en hvid dværgstjerne. Det er sket med ESOs Very Large Teleskop. Planeten kredser så tæt om en varm hvid dværg, som er resten efter en sollignende stjerne, så planetatmosfæren trækkes væk og danner en skive af gasarter omkring stjernen. Det særlige system viser os, hvordan Solsystemet måske en gang i fremtiden kommer til at se ud.

28. oktober 2019: Asteroiden Hygiea kan måske klassificeres som en dværgplanet. Det tyder nye observationer gjort med instrumentet SPHERE ved ESOs Very Large Telescope (VLT) på. Asteroiden er den fjerdestørste i asteroidebæltet, efter Ceres, Vesta og Pallas. For første gang er Hygiea observeret i så stor detalje, at det har været muligt at studere overflade og bestemme dens form og størrelse. Forskerne kan se, at Hygiea er sfærisk, og dermed kan den måske snuppe æren for at være den mindste dværgplanet i Solsystemet fra Ceres.

23. oktober 2019: For første gang er et nydannet tungt grundstof, nemlig strontium fundet i rummet i efterdønningerne af en kollision imellem to neutronstjerner. Den nye opdagelse er gjort med ESOs X-shooterspektrograf på Very Large Telescope (VLT), og den offentliggøres idag, 23. oktober 2019 i tidsskriftet Nature. Opdagelsen er en bekræftelse af, at de tunge grundstoffer i Universet kan dannes ved sammenstød af neutronstjerner. Dermed har vi fundet en af de manglende brikker til puslespillet om dannelsen af de grundstoffer, vi kender. Og der er en særlig grund til at fejre opdagelsen med fyrværkeri, for det er strontiumsalt, som giver den flotte røde farve!

4. oktober 2019: I et nyt højopløsningsbillede fra ALMA har en gruppe astronomer indfanget to skiver, hvori to unge stjerner vokser op, fodret af et indviklet netværk af striber og strømme af gas og støv. Det ligner lidt en saltkringle, blandt andet på grund af den farve, som kunstigt er lagt i billedet. Det giver os ny viden om de tidligste faser af stjernernes liv, og det fortæller astronomerne noget om de forhold, som hersker, når dobbeltstjerner fødes.

26. september 2019: Med ESOs Very Large Telescope har en gruppe astronomer for første gang set, et hurtigt radioudbrud passere igennem en galakses ydre dele. Signalet varede mindre end et millisekund, og dette udbrud af radiostråling af ukendt oprindelse slap næsten uændret igennem. Det fortæller os, at der er en overraskende lav tæthed og svagt magnetfelt omkring galaksen. Den nye teknik kan i fremtiden bruges til at studere de svage omgivelser omkring andre galakser.

13. september 2019: ESOs VISTA viser os et bemærkelsesværdigt billede af Den Store Magellanske Sky, som er en af de nærmeste naboer til vores Mælkevej. VISTA har optaget billeder af denne galakse og dens søster, Den Lille Magellanske Sky og af deres omgivelser i den detalje, som overgår, hvad der tidligere er gjort. Oversigtsbilledet giver astronomerne mulighed for at observere en mængde stjerner, og det giver så igen mulighed for at studere stjerneudvikling, galaktisk dynamik og variable stjerner.

7. august 2019: Der er farver på, og masser af havgus i denne smukke samling af himmelobjekter, som har fået navnet Havmågetågen - fordi den ligner en måge i flugt. Området består af støv, hydrogen, helium og spor af tungere grundstoffer, og der er fuld tryk på stjernedannelsen også. De mange detaljer, som er med på billedet her er fanget af ESOs VLT Survey Telescope (VST) viser de enkelte astronomiske objekter, som tilsammen udgøre den kosmiske pipfugl i fine detaljer. VST er for tiden et af de største oversigtsteleskoper i Verden, med arbejdsområde i det synlige lys.

3. juli 2019: 2. juli 2019 strøg skyggen af Månen under en total solformørkelse direkte hen over ESOs La Silla-observatorium. Det faldt sammen med halvtredsåret for ibrugtagningen af ESOs første observatorium. Siden 1969 har La Silla været førende for Europæisk astronomi, og observatoriet leverer stadig fremragende forskningsresultater. 1000 gæster; her iblandt Chiles præsident valfartede til det fjerntliggende observatorium for at deltage i denne enestående begivenhed.

10. juni 2019: Nybygget instrument til jagten på exoplaneter er installeret på Very Large Telescope i Chile, og starter 100 timers observationer af nabostjernerne Alpha Centauri A og B, for for første gang at tage billeder af en beboelig exoplanet

3. juni 2019: Det enestående instrument SPHERE på ESOs Very Large Telescope har optaget de skarpeste billeder af en dobbeltasteroide, da den fløj forbi Jorden den 25. maj 2019. Denne dobbeltasteroide var ikke nogen trussel imod Jorden, men forskerne udnyttede lejligheden til at øve beredskabet imod farlige Near-Earth Objects (NEO) - rumobjekter, som kommer i farlig nærhed af os - og det blev vist, at ESOs grænsesøgende teknologi kan vise sig kritisk i forsvaret af vores planet.

23. maj 2019: ATTRACT er et Horizon 2020 projekt for forskning og innovation, iværksat af den Europæiske Union, og med opbakning af et konsortium på 9 partnere, herunder ESO. Nu annonceres 170 banebrydende ideer, som hver modtager €100 000 med det formål at de skal udvikle teknologier, som vil have potentialet til at ændre vores samfund. Blandt de udvalgte forslag er projekter, som udnytter ESOs astronomiske ekspertise til at skabe sociale fremskridt.

2. maj 2019: Billedet her er sammensat af flere observationer med ESOs VLT Survey Telescope (VST), og det viser ESAs rumskib Gaia som et svagt spor af lysprikker hen over den nederste del af dette stjernebestrøede himmelområde. Observationerne er gjort som en del af et igangværende samarbejde for at bestemme Gaias bane og dermed forbedre nøjagtigheden af dette det indtil nu bedste stjernekort.

10. april 2019: Ved koordinerede pressekonferencer Verden over idag, onsdag den 10. april klokken 15:00 Dansk Sommertid afslører en stor international forskergruppe, at det nu er lykkedes for første gang at optage et billede af skyggen af et supertungt og dets omgivelser. Instrumentet, som er særligt designet til at gøre det - The Event Horizon Telescope (EHT) - er et internationalt samarbejde imellem otte radioteleskoper placeret rundt omkring på Jorden.

29. marts 2019: Siden starten i 1969 har ESOs La Silla-observatorium været i astronomiens frontlinie. Besætningen med de fineste instrumenter har gjort det muligt for astronomerne at foretage grundliggende opdagelser og at bane vejen for fremtidige generationer af teleskoper. Selv efter 50 års observationer fortsætter ESO-teleskoperne på La Silla med at udvide grænserne for astronomien - der opdages fremmede verdener, og rummets hemmeligheder afsløres i åndeløst smukke detaljer.

27. marts 2019: Exoplaneten har en sammensat atmosfære med skyer af jern og silikater, som hvirvler i en storm, som dækker hele planeten. Det er instrumentet GRAVITY på ESOs Very Large Telescope Interferometer (VLTI), som har foretaget sin første direkte observation af en exoplanet ved brug af optisk interferometri. Metoden giver enestående muligheder for bestemme egenskaberne ved mange af de exoplaneter, som kendes idag.

14. marts 2019: Skjult i et af de mørkeste hjørner af stjernebilledet Orion hænger denne rumflagermus med udbredte vinger i det interstellare rum to tusinde lysår boret. Området får sit lys fra unge stjerner i centeret - og selvom de er indhyllet i tætte støvskyer, kan deres klare lys alligevel lyse hele tågen op. Området, som hedder NGC 1788, kan ikke ses med det blotte øje, men det er ingen sag for ESOs Very Large Telescope, som har leveret dette, det hidtil mest detaljerede billede af tågen.

6. februar 2019: Her er et sprudlende område med nydannede stjerner i Den store Magellanske Sky, set med instrumentet Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE), som er monteret på ESOs Very Large Telescope. Der er forholdsvis lidt støv i området, og MUSE har et ekstremt skarpt syn, så derfor ser man områdets fine detaljer, her i synligt lys.

22. januar 2019: Kun i kort tid endnu kan vi se den svage spøgelsesagtige glød fra den planetariske tåge ESO 577-24 - et øjeblik i astronomisk tidsmål; bare 10 000 år. Boblen af lysende ioniseret gas - som er en døende stjernes sidste gisp, samt selve stjernen i centrum, kan stadig ses med ESOs Very Large Telescope. Men langsomt forsvinder det hele. Boblen udvider sig og bliver svagere med tiden.