Yepuns laser og de Magellanske Skyer

En af astronomernes største fjender er Jordens atmosfære, der får objekter på himlen til at se utydelige ud, når de observeres med jordbaserede teleskoper. For at modvirke dette anvender astronomer en teknik kaldet adaptiv optik, hvor computerstyrede, deformerbare spejle justeres hundredvis af gange i sekundet for at korrigere for atmosfærens forstyrrende virkning.

Dette spektakulære billede viser Yepun [1], der sender en kraftig gul laser op i himlen. Yepun er det fjerde 8,2 meter enhedsteleskop på ESO’s Very Large Telescope (VLT). Laserstrålen skaber en glødende plet – en kunstig stjerne – i Jordens atmosfære ved at påvirke et lag af natriumatomer i en højde på 90 km. Dette system kaldet Laser Guide Star (LGS) er en del af VLTs adaptive optik. Det lys, der kommer tilbage fra den kunstige stjerne, bruges som en reference til at styre de deformerbare spejle og derved fjerne effekten af de atmosfæriske forstyrrelser. Det gør det muligt at lave astronomiske billeder, der er næsten lige så skarpe som hvis teleskopet var i rummet.

Yepuns laser er dog ikke det eneste, der gløder klart på himlen. Den Store og den Lille Magellanske Sky kan ses henholdsvis til venstre og til højre for laserstrålen. Disse nærtliggende, irregulære dværggalakser er iøjnefaldende objekter på den sydlige stjernehimmel og kan let ses med det blotte øje. Den tydelige klare stjerne til venstre for den Store Magellanske Sky er Canopus, den klareste stjerne i stjernebilledet Carina (Kølen), mens stjernen i øverste højre del af billedet er Achernar, den klareste stjerne i stjernebilledet Eridanus (Floden).

Dette billede er taget af Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører.

 

Noter

[1] VLTs fire enhedsteleskoper er opkaldt efter objekter på himlen i det indfødte Mapuche-sprog, Mapudungun. Enhedsteleskoperne (Unit Telescope, UT) hedder: Antu (UT1, Solen), Kueyen (UT2, Månen), Melipal (UT3, Sydkorset) og Yepun (UT4, Venus).

 

Links

Kilde:

ESO/B. Tafreshi (twanight.org)

Om billedet

Id:potw1225a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:18. juni 2012 10:00
Størrelse:4057 x 6026 px

Om objektet

Navn:Laser Guide Star, Very Large Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory

Mounted Image

Billedformater

Stor JPEG
4,3 MB
Skrærm JPEG
532,7 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
296,3 KB
1280x1024
464,8 KB
1600x1200
644,0 KB
1920x1200
735,1 KB
2048x1536
954,6 KB