Et sort hul i midten af Mælkevejen

Hvad ligger der i centrum af Mælkevejen? I lang tid havde astronomer mistanke om, at et sort hul gemte sig i hjertet af vores galakse, men de kunne ikke være sikre. Efter 15 års regelmæssig overvågning af Mælkevejens centrum med ESO-teleskoper på La Silla og Paranal-observatorierne, lykkedes det imidlertid forskere at sikre de afgørende spor.

Stjerner i midten af Mælkevejen er så tæt pakket sammen, at særlige teknikker som adaptiv optik var nødvendige for at øge VLT's evne til at skelne detaljer. Astronomerne var i stand til at følge de enkelte stjerner med en enestående nøjagtighed, mens de bevægede sig rundt om Mælkevejens centrum. Deres baner viste entydigt, at de måtte bevæge sig rundt i det enorme tyngdefelt af et supertungt sort hul, der er næsten tre millioner gange tungere end Solen. VLT's observationer viste også glimt af infrarødt lys, der kom med jævne intervaller. Den nøjagtige årsag til dette fænomen er stadig ukendt, men astronomer mener, at det kan skyldes, at det sorte hul roterer hurtigt. Hvad end der foregår, er det sorte huls liv tilsyneladende ikke ren fred og idyl (læs mere i pressemeddelelserne eso1332, eso1151, eso0846, eso0226 og eso0330).

Astronomer bruger også VLT til at studere de centrale dele af andre galakser, hvor de ligeledes ser klare tegn på eksistensen af supertunge sorte huller. I den aktive galakse NGC 1097 kunne de med hidtil uset detaljerigdom påvise et indviklet netværk af tråde eller filamenter, der snor sig ind mod centret af galaksen og muligvis dermed for første gang giver et detaljeret billede af, hvordan materiale kanaliseres fra hovedparten af galaksen ind til galakses kerneområde (læs mere i pressemeddelelserne eso0109, eso0319, eso0414, eso0529, og se pressefotoet eso0534).

Kulminationen af en 26 år lang observationskampagne med VLT kom med bekræftelsen i 2018 af de effekter på bevægelsen for en stjerne på vej igennem et meget kraftigt tyngdefelt, som er forudsagt af Einsteins Generelle Relativitetsteori. Det drejer sig om en stjerne, som passerer tæt forbi det supertunge sorte hul i centrum af Mælkevejen. Se ESO pressemeddelelse eso 1825.


"Vi havde brug for endnu skarpere billeder for at afgøre, om en anden forklaring end et sort hul er mulig, og vi regnede med at ESO's VLT kunne give os disse. Nu er tidsalderen for observationer af sorte hullers fysik virkelig begyndt!"

Reinhard Genzel, direktør for Max-Planck-Institut für Extraterrestrische Physik
ESO Observations

Near-Infrared Flare from Galactic Centre