Pressemeddelelse
VISTA tager en kigger bag sløret for den Lille magellanske Sky
3. maj 2017
Den Lille magellanske Sky er let at få øje på, også med det blotte øje, derfra, hvor man kan se sydhimlen. Med teleskoper, som registrerer synligt lys får man slet ikke den fulde glæde af denne dværggalakse, fordi den er fyldt med skyer at interstellart støv. VISTA kan se i infrarødt, så astronomerne kan nu meget bedre se myriaderne af stjerner i denne nabogalakse. Det ses tydeligt i dette nye billede - det er det største infrarøde billede, som nogensinde er taget af den Lille magellanske Sky. I billedfeltet er der millioner af stjerner.
Den Lille magellanske Sky [1] er en dværggalalkse, og er lillebror til den Store magellanske Sky. De er to af de nærmeste galaktiske naboer i rummet. Den Lille magellanske Sky er omkring 200 000 lysår borte, og det er bare en tolvtedel af afstanden til den mere berømte Andromedagalakse. Begge dværggalakser har ret underlige faconer, som følge af vekselvirkninger imellem hinanden og selve vores egen galakse Mælkevejen.
Det, at de to Magellanske Skyer er så tæt på Jorden gør, at de er ideelle til at studere hvordan stjerner dannes og udvikler sig. Vi véd, at fordelingen og forløbet af stjernedannelse i disse dværggalakser har været kompleks, selvom studiet har været hæmmet af den af de største forhindringer for at kunne følge stjernedannelsen; nemlig det interstellare støv. Der er enorme skyer af disse småbitte støvkorn, og de spreder og absorberer noget at strålingen fra stjernerne; særligt i synligt lys. Det sætter grænserne for, hvad vi kan se med teleskoper her fra jordoverfladen. Det tekniske ord er 'dust extinction'.
Den Lille magellanske Sky er fuld af støv, og det synlige lys, som stjernerne i galaksen udsender er kraftigt påvirket af støvet. Heldigvis er det ikke alle områder af elektromagnetisk stråling, som bliver lige meget påvirket af støvet. . Infrarød stråling går meget lettere igennem støvet end det synlige lys, så ved at studere en galakse i infrarødt lys, kan vi lære en masse om de nye stjerner, som dannes inde i skyerne af gas og støv.
VISTA, the Visible and Infrared Survey Telescope, er designet til at indfange det infrarøde lys. Projektet VISTA Survey of the Magellanic Clouds (VMC) har til formål at kortlægge historien bag stjernedannelsen i den Store og den Lille magellanske Sky, og at skabe tredimensionelle kort af strukturerne. Der er registreret millioner af stjerner i infrarødt i den Lille magellanske Sky med VMC, og vi har et overblik over galaksen næsten som om den ikke var fyldt med det generende støv.
Hele billedet her er fyldt med stjerner, som hører til den Lille magellanske Sky. Desuden er der tusinder af baggrundsgalakser og adskillige klare stjernehobe; blandt andre 47 Tucanae i højre side af billedet. Den ligger meget tættere på os end den Lille magellanske Sky. I det zoombare billede kan man se skyen med detaljer som aldrig før.
Billedet rummer 1,6 gigapixels (43223 x 38236 pixler), og det er analyseret af en international forskergruppe ledet af Stefano Rubele fra Universitetet i Padova. Med nogle af de nyeste teoretiskestjernemodeller til rådighed har forskerholdet fundet nogle overraskende resultater.
De fleste af stjernerne i den Lille magellanske Sky er dannet meget senere end dem, vi finder i de større nabogalakser. Dette foreløbige resultat er blot en mundsmag på, hvad der er på vej af nye opdagelser. Undersøgelserne pågår stadig med det formål at udfylde de manglende brikker i vores kortlægning af de Magellanske Skyer.
Noter
[1] I engelsksprogede tekster kaldes dværggalaksen 'the Small Magellanic Cloud' forkortet SMC, og tilsvarende den store Large Magellanic Cloud, LMC. Det er besnærende nemt at bytte rundt på dem på dansk og tolke L som lille og S som stor, men det er altså ikke korrekt.
Mere information
Forskningsresultaterne her er offentliggjorte i en artikel med titlen "The VMC survey – XIV. First results on the look-back time star formation rate tomography of the Small Magellanic Cloud", i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".
Links
Kontakter
Maria-Rosa Cioni
Leibniz-Institut für Astrophysik Potsdam (AIP)
Potsdam, Germany
Tel: +49 331 7499 651
E-mail: mcioni@aip.de
Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org
Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk
og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org
Om pressemeddelelsen
Pressemeddelelse nr.: | eso1714da |
Navn: | Small Magellanic Cloud |
Type: | Local Universe : Galaxy : Type : Irregular |
Facility: | Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy |
Instruments: | VIRCAM |
Science data: | 2015MNRAS.449..639R |