29. april 2016
Kometer, asteroider, Solsystemet
Uanset om der er tale om et franskbrød eller en komet, så er det bedst at opbevare dem i fryseren. Vores solsystem har sin egen fryser kaldet “Oortskyen”. Oortskyen er en kæmpe gruppe af kometer, der befinder sig længere ude end Neptuns kredsløb. Oortskyen befinder sig faktisk så langt fra Solen, at temperaturen her kan falde til minus 250 grader Celcius! Denne kolde fryser er perfekt til at bevare objekter, der stammer helt tilbage fra solsystemets dannelse - inklusive Manx-kometen. Til trods for navnet så mener man faktisk, at Manx-kometen er en asteroide. Asteroider er efterladte klippestykker fra dannelsen af Solsystemets klippeplaneter (Merkus, Venus, Mars og Jorden). Manx-kometen blev dannet for 4,5 milliarder år siden, samme tid som Jorden, og blev kort tid efter slynget ud til grænsen af vores solsystem. Flere milliarder år efter blev den tilfældigvis opdaget på dens vej tilbage mod Solen. For nylig blev Manx-kometen skubbet ud af Oortskyen og ind mod Solen. Det betyder, at Manx-kometen passerer i vores område af Solsystemet hver gang, der er gået 860 år.
Cool Fact
Når kometer kommer tæt på Jorden, smelter Solens varme dele af kometens is, hvilket resulterer i flotte ‘haler’ på tværs af nattehimlen. Manx-kometen er ikke lavet af det samme materiale, som andre kometer, og har derfor ingen hale. Det er derfor, kometen er blevet opkaldt efter en katterace uden hale: den berømte “Manxkat”.