Pressemeddelelse

En hob af stjerner som vildænder i flugt

1. oktober 2014

Her er en af de rigeste åbne stjernehobe, som kendes - Messier 11, kendt som NGC 6705 og som Vildandehoben[1]. Det smukke billede er taget med vidvinkelkameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.

Messier 11 er en åben stjernehob, eller hvad der somme tider også kaldes en galaktisk hob (ikke at forveksle med en galaksehob). Den befinder sig omkring 6.000 lysår borte, i stjernebilledet Scutum. Det var den tyske astronom Gottfried Kirch, som i 1681 opdagede den ved Berlin Observatoriet. For ham lignede det blot en tåget klat i teleskopet. Det var først i 1733 at hoben blev opløst i enkeltstjerner, og det var af præsten William Derham i England. Charles Messier tilføjede i 1764 hoben til sit berømte katalog.

Messier var kometjæger, og han lavede kataloget fordi han blev frustreret over hele tiden at finde tågede objekter på himlen. Tågerne lignede kometer, men var det ikke (det var for eksempel det, vi nu kender som hobe, glakser og lysende gaståger). Messier havde brug for en liste, så han ikke den ene gang efter den anden kom til at observere disse objekter i den tro, at det var nye kometer. Lige denne stjernehob kom i kataloget som nummer 11, og derfor kalder vi den Messier 11 eller blot M11.

Åbne hobe finder man typisk i spiralgalaksernes arme eller i de tættere dele af irregulære galakser, i områder, hvor der stadig foregår stjernedannelse. Messier 11 er en af de stjernerigeste og mest kompakte af de åbne hobe. Den har et tværmål på næsten 20 lysår, og den indeholder tæt ved 3.000 stjerner. Åbne hobe og kuglehobe er to forskellige ting. Kuglehobene er bundet meget tættere sammen af tyngdekraften, og de indeholder hundredetusinder af meget gamle stjerner. Nogen af dem næsten så gamle som selve Universet.

Hvis man vil afprøve teorier om stjerneudvikling, er åbne hobe rigtig gode, for alle stjernerne dannes af den samme oprindelige gas- og støvsky. De indeholder derfor lige meget af de samme stoffer, de er nogenlunde lige gamle, og de er næsten lige langt væk fra os. Men hver eneste stjerne i hoben har en vægt, eller masse, som er helt dens egen, og de tunge stjerner udvikler sig meget hurtigere end de lette, fordi tunge stjerner bruger deres hydrogenindhold meget hurtigere.

På den måde kan man direkte sammenligne de forskellige stadier i stjerneudviklingen indenfor den samme hob: Man kan for eksempel spørge, om en stjerne, som er 10 millioner år gammel og vejer det samme som Solen udvikler sig anderledes end en stjerne med samme alder, som blot vejer det halve. I den forstand er åbne hobe det tætteste astronomerne har på noget, som ligner "stjernelaboratorier".

Stjernerne i de åbne hobe er kun bundet svagt til hinanden, så enkelte stjerner kan meget let blive slynget væk fra resten ved tyngdepåvirkninger fra naboobjekter. NGC 6705 er mindst 250 millioner år gammel, så indenfor de næste få millioner år vil denne hob af "vildænder" sandsynligvis spredes, og hoben vil opløses og blande sig med omgivelserne.

Billedet er optager med Wide Field ImagerMPG/ESO 2.2-meter teleskopet ved ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile.

Noter

[1] Det altenative og meget beskrivende navn for NGC 6705, Vildandetågen (Wild Duck Cluster) opstod i det nittende århundrede. Set i et mindre teleskop danner de klareste stjerner nemlig en åben trekant, som minder om den formation, som ænder på træk danner.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, IDA, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5419
Email: ESON-Denmark@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1430 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1430da
Navn:M 11, Wild Duck Cluster
Type:Milky Way : Star : Grouping : Cluster : Open
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope
Instruments:WFI

Billeder

Vildandehoben
Vildandehoben
Stjernbilledet Scutum med M 11
Stjernbilledet Scutum med M 11

Videoer

Zoom ind på den åbne stjernehob Messier 11.
Zoom ind på den åbne stjernehob Messier 11.
eso1430a-fulldome-pan
eso1430a-fulldome-pan
tekst kun tilgængelig på engelsk
Næroptagelse af den åbne hob Messier 11
Næroptagelse af den åbne hob Messier 11