Pressemeddelelse

Den kolde glød fra stjernedannelse

Det første lys fra et kraftfuldt nyt kamera på APEX

25. september 2013

Et nyt instrument ved navn ArTeMiS er blevet monteret succesfuldt på APEX - the Atacama Pathfinder Experiment. APEX er et teleskop, hvis diameter er 12 meter, og ligger højt oppe i Atacamaørkenen. Det observerer i millimeter og submillimeter bølgelængder - mellem infrarødt lys og radiobølger i det elektromagnetiske spektrum - og er et værdifuldt værktøj til at kigge langt ud i universet. Det nye kamera har allerede leveret et spektakulært og detaljeret syn af Kattepotetågen.

ArTeMiS, et nyt vidvinkel kamera, der kan se submillimeter bølgelængder, er en kæmpe tilføjelse til APEXs samling af instrumenter, og gør dybden og detaljen der kan observeres meget større [1]. Den nye generation af detektorer på ArTeMiS virker mere som et CCD kamera end den tidligere generation af detektorer. Dette gør at vidvinkel kortlægning af himlen kan gøres hurtigere og med mange flere pixels.

Indkøringsholdet [2] der monterede og installerede ArTeMiS kæmpede imod ekstreme vejrforhold for at gennemføre deres opgave. Meget kraftigt snefald på Chajnantor højsletten begravede næsten APEX kontrolbygningen. Med hjælp fra ansatte fra ALMA Operations Support Facility og APEX, fik holdet transporteret ArTeMiS kasserne til teleskopet via en improviseret vej, hvor de undgik snedriver, og de var i stand til at montere instrumentet og manøvrere cryostaten i position, og fastgøre den i den endelige position.For at teste at instrumentet blev holdet nødt til at vente til

vejret blev meget tørt, da det submillimeterlys som APEX observerer, i stor grad absorberes af vanddamp. Men da det blev muligt at teste instrumentet, blev meget succesfulde testobservationer lavet. Efterfølgende er ArTeMiS blevet testet og brugt til en række videnskabelige projekter. Et af målene for observationerne var det stjernedannende område NGC 6334 (Kattepotetågen) i det sydlige stjernebillede Scorpius (Skorpionen). Det nye ArTeMiS billede er betydeligt skarpere end tidligere billedet taget med APEX af det samme område.

Testforløbet af ArTeMiS er stadigvæk i gang, og kameraret vil snart bliver leveret tilbage til Saclay i Frankrig for at få installeret yderligere detektorer på instrumentet. Hele holdet er allerede meget begejstrede over resultaterne fra de første observationer, der er en fantastisk belønning efter mange års hårdt arbejde, der ikke kunne være blevet gennemført uden hjælp og støtte fra APEX ansatte.

Noter

[1] ArTeMiS står for: Architectures de bolomètres pour des Télescopes à grand champ de vue dans le domaine sub-Millimétrique au Sol (Bolometer rækker for vidvinkel submillimeter jordbaseret teleskop).

[2] Holdet fra CEA bestod af Philippe André, Laurent Clerc, Cyrille Delisle, Eric Doumayrou, Didier Dubreuil, Pascal Gallais, Yannick Le Pennec, Michel Lortholary, Jérôme Martignac, Vincent Revéret, Louis Rodriquez, Michel Talvard og François Visticot.

Mere information

APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Driften APEX på Chajnantor står ESO for.

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Michel Talvard
Project Manager for ArTeMiS / CEA
Saclay, France
Tel: +33 1 6908 8352
Email: michel.talvard@cea.fr

Carlos De Breuck
ESO APEX Project Manager
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6613
Email: cdebreuc@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1341 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1341da
Navn:NGC 6334
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Unspecified : Technology : Observatory : Instrument
Facility:Atacama Pathfinder Experiment, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy

Billeder

Den stjernedannende Kattepotetåge set med ArTeMis' øjne
Den stjernedannende Kattepotetåge set med ArTeMis' øjne
ArteMis cryosaten på plads på APEX
ArteMis cryosaten på plads på APEX
Barske betingelser ved APEX kontrolbygningen
Barske betingelser ved APEX kontrolbygningen
Stjernefødeklinikken NGC 6334 i stjernebilledet Scorpius
Stjernefødeklinikken NGC 6334 i stjernebilledet Scorpius

Videoer

Zoom ind på ArTeMis billede af Kattepotetågen NGC 6334
Zoom ind på ArTeMis billede af Kattepotetågen NGC 6334
Skift mellem det infrarøde VISTA billede og submillimeter ArTeMiS billedet af NGC 6334
Skift mellem det infrarøde VISTA billede og submillimeter ArTeMiS billedet af NGC 6334