På det store lærred

Denne uges picture of the week, optaget fra ESOs La Silla Observatorium i Chile, viser nogle klare røde striber, som kaldes red sprites. Det er en sjælden form for lyn, som forekommer højt oppe over tordenskyer. Der sendes elektricitet højt op i Jordens atmosfære i højder fra 50 til 90 kilometer. Ud over at de forekommer meget højere oppe end almindelige lyn, så er de koldere end de blåhvide lyn, som vi normalt ser, og de er meget svagere. Det er meget svært af fange disse Red Sprites - det var først i 1989, at de første billeder af dem blev taget.

I hele billedets baggrund er der, som om det var maler malet, et grønt skær - det, som kaldes airglow. I dagens løb slår energien fra sollyset elektroner væk fra nitrogen og oxygen i Jordens atmosfære, og ved nat finder disse elektroner så på plads igen i de rette atomer og molekyler. Det sker under udsendelse af lys. Normalt ser man kun airglow på en yderst mørk himmel, hvor der ikke er lysforurening. Det lyserøde skær skyldes også airglow, og så har der sneget sig et enkelt stjerneskud med i billedets venstre side.

Billedet er taget ind over Andesbjergene fra balkonen omkring bygningen til ESOs 3,6m teleskop på La Silla midt i Chiles Atacamaørken. Med observatoriets høje beliggenhed og ringe lysforurening er La Silla et perfekt sted, når man vil fotografere disse usædvanlige fænomener.

Kilde:

Zdenek Bardon/ESO

Om billedet

Id:potw2234a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:22. august 2022 06:00
Størrelse:5000 x 3558 px

Om objektet

Type:Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky

Billedformater

Stor JPEG
3,5 MB
Skrærm JPEG
296,5 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
305,9 KB
1280x1024
487,2 KB
1600x1200
683,5 KB
1920x1200
806,6 KB
2048x1536
1,0 MB