Langt på den anden side af NTT

Bygningen til New Technology Telescope (NTT) rejser sig fra jorden og spærrer for noget af himlen med masser af dramatik i dette ESO Picture of the Week.

NTT befinder sig på ESOs La Silla Observatorium i den chilenske Atacamaørken. Teleskopet blev indviet i 1989, og det var det første teleskop med et computerkontrolleret hovedspejl. Spejlet, som har en diameter på 3,58 meter, er meget bøjeligt, og faconen kan ændres løbende, så astronomerne kan modvirke de deformationer, som skyldes vinden, temperaturskift og mekaniske påvirkninger under observationerne. Dermed viser teleskopet himmelobjekterne meget klarere.

Som supplement til NTTs nye teknologi er bygningen også innovativ i sit design. Det er en ottekantet kuppel, som er forholdsvis lille, og som har en række klapper, hvormed hele strukturen kan ventileres uden at der skabes turbulens - luften strømmer helt jævnt hen over spejlet. Væggene i kuplen kan åbnes helt, og ikke blot i en spalte i toppen, som det ellers var almindeligt med observatoriekupler. Det betyder, at man kan overskue store områder af sydhimlen på een gang.

Midt i åbningen ser man tydeligt Sydkorset, og lige til venstre for det, den støvtåge, som kaldes Kulsækken. Over den venstre side af bygningen ses Alpha og Beta Centauri. Den tredobbelte stjerne Alpha Centauri er Solsystemets nærmeste stjernesystem; godt 4 lysår borte.

 

Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Babak Tafreshi.

Kilde:

ESO/B. Tafreshi (twanight.org)

Om billedet

Id:potw1738a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:18. september 2017 06:00
Størrelse:6059 x 4040 px

Om objektet

Navn:New Technology Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
8,6 MB
Skrærm JPEG
337,9 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
414,4 KB
1280x1024
674,5 KB
1600x1200
973,3 KB
1920x1200
1,2 MB
2048x1536
1,5 MB

 

Se også...